Billedetekst: St. Petersburg Soviet (1905)
Oprindelig tekst “En ny magt kom til verden – 1905” først publiceret i Socialistisk Arbejderavis nr. 238, februar 2005: http://arkiv.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=23814
Rusland var i 1905 et enormt imperium, der blev styret af den enevældige tsar. De mange bønder levede på sultegrænsen, mens jorden forblev i de rige godsejeres hænder. Kæmpestore moderne fabrikker producerede våben og tøj, og jernbaner forbandt de hurtigt voksende byer. Antallet af fabriksarbejdere steg fra 1,4 millioner til 2,4 millioner mellem 1890 og 1900. En moderne arbejderklasse blev skabt i de store byer.
Gnisten til 1905 revolutionen
Rusland var i krig med Japan, og i 1904 havde den udviklet sig til et ydmygende nederlag for tsar Nikolaj II. En anti krigs-stemning i befolkningen skyldtes dels arbejdernes vrede over faldende lønninger og dels vreden over deres elendige levevilkår.
Den 3. januar 1905 indkaldes der til strejke i St. Petersborg. Arbejdere og bønder valgte at marchere til tsaren for at anmode om hjælp til at forbedre deres liv. Tsarens svar var at beordre sine tropper til at skyde på demonstranterne, der blev myrdet i hundredvis.
Reaktionen blev, at hele landet rejste sig i vrede. Igennem næsten to måneder var en million mænd og kvinder aktive i strejkebevægelsen. Strejken førte til, at tsaren måtte love at indføre en rådgivende forsamling.
Men kun lidt blev forandret, og derfor rejste bevægelsen sig igen i september 1905. Denne gang var arbejdernes krav en otte timers arbejdsdag, borgerrettigheder og en rådgivende forsamling baseret på lige og almindelig valgret.
I midten af oktober var de fleste byer ramt af generalstrejke, og på strejkemøderne, som fandt sted overalt, var der en livlig debat om taktik og politiske idéer. Inden for en måned begyndte de arbejdere, der før havde bøjet sig for autoriteterne, at udfordre de herskende idéer og kræve lighed.
Storstrejken medførte, at kampen for de økonomiske rettigheder også førte til en kamp for de politiske rettigheder.
Sovjetterne blev grundlagt
Den 13. oktober trådte 43 delegerede sammen for første gang og grundlagde St. Petersborg Sovjetten. Fire uger senere nåede antallet sit højdepunkt med 562 delegerede, der repræsenterede 200.000 arbejdere fra 147 fabrikker og 16 forskellige forbund. Sovjetter sprang frem i mange andre byer.
Sovjetten var meget mere end en strejkekomité. Den udviklede sig til, hvad den russiske revolutionære Leon Trotskij kaldte for ”spiren til arbejdermagt og basis for et demokratisk alternativ til tsarismen”.
Revolutionen viste magten og kreativiteten ved de spontane arbejderkampe samt den hastighed, hvormed bevidstheden kunne ændre sig, og endelig inspirationen og lederskabet til hele landet, som arbejderrevolutioner giver.
Citat: Megan Trudell
Den 16. oktober forpligtede tsaren sig til en forfatning og en rådgivende forsamling, men til trods for løfterne om demokrati, så blev der gjort forberedelser til at undertrykke revolutionen ved hjælp af magt. De delegerede i sovjetterne erkendte faren, men besluttede sig for at kæmpe videre; men strejken var ikke landsdækkende, og arbejdere, der jublede over den lovede reform, begyndte at vende tilbage til arbejdet. Herefter erklærede sovjetten strejken for afsluttet.
Revolutionen fortsat
Flere smede begyndte alligevel spontant at organisere en kampagne for en otte timers arbejdsdag. De gik hjem efter 8 timers arbejde. Sovjetten spredte kampagnen til resten af metal- og tekstilindustrien. Der blev erklæret undtagelsestilstand.
St. Petersborgs Sovjetten kaldte til strejke imod undertrykkelsen. Tilslutningen var massiv. Arbejderne deltog i et endnu større omfang end i oktober, og efter fem dage havde de vundet amnesti for mytteristerne – de soldater som havde støttede strejken.
Efter en lang debat stemte sovjetten for en afslutning af strejken. Kampen for en otte timers arbejdsdag blev ikke vundet, men som en delegeret sagde: ”Fra nu af skal krigsråbet ”otte timer og et gevær!” leve i hjertet på enhver af St. Petersborgs arbejdere”.
Nederlag og kontrarevolutionens hævn
I slutningen af november var der atter mytteri i luften, og bondeoprør og strejker flammede stadigt op. I Sevastopol ved Sortehavet arresterede soldaterne deres generaler og marcherede ud af deres barakker for at forene sig med masserne. Sovjetten indkaldte til en generalstrejke med det formål at føre den til et væbnet oprør. 33 byer deltog i strejken.
Det var højt spil. Diktaturet kunne blive væltet, hvis de revolutionære kræfter handlede forenet og målrettet. Men arbejderne tøvede, og strejken smuldrede i St. Petersborg og i provinserne.
Bevægelsen var knækket, men det tog alligevel 18 måneder, før at revolutionen var fuldstændigt undertrykt. 3500 arbejdere og bønder blev dræbt og 10.000 såret.
Læren af 1905
1905 var den store generalprøve for 1917. Revolutionen viste magten og kreativiteten ved de spontane arbejderkampe samt den hastighed, hvormed bevidstheden kunne ændre sig, og endelig inspirationen og lederskabet til hele landet, som arbejderrevolutioner giver. Men 1905 viste også, at det var nødvendigt at være forberedt på en konfrontation med staten i en revolutionær situation og at være organiseret for at vinde kampen.
Del 1-23 af serien Almindelige menneskers historie kan læses her
