Billedtekst: Aktivister protesterer mod et racistisk angreb på en børnehave i Aalborg. Foto: Jens Crumlin
På mødet talte forkvinde for kulturforeningen Tikiusaaq, Ivalo Lyberth, aktivist Helle Djuraas fra udrejsecenteret Kærshovedgård og Christian Albrekt Larsen, professor, som forsker i indvandring og migration ved AAU.
Der var en god og meget livlig debat, og flere helt nye deltagere var interesserede i at deltage i vores arbejde fremover.
Stå op mod højrefløjen, når den fører sig frem
Under valgkampen holdt Messerschmidt et talkshow i Aalborg, hvor han havde inviteret Inger Støjberg og den pro-israelske journalist Jotam Confino.
En flok aktivister fra Nordjysk Enhedsinitiativ, SUF, IS m.fl. demonstrerede udenfor med antiracistiske bannere.
Racistisk angreb på børnehave
Før påske var der et racistisk angreb på ”den internationale børnehave” Stjernen i Aalborg.
På facaden hænger børnefigurer. Figurerne med brune ansigter fik brækket ansigtet af.
Efter påske stod nogle af de samme aktivister uden for børnehaven, da den åbnede. Vi ville vise vores støtte og snakke med personale og forældre for at signalere, at dette angreb er en fælles sag. Vi fik positiv respons og gode snakke især med forældrene. Vi foreslog, at forældre, personale og andre kunne gå sammen og kræve, at Aalborg Kommune fordømmer overgrebet.
Nordjysk Enhedsinitiativ opprioriteter kampen mod racisme
Det betyder, at den antiracistiske arbejdsgruppe nu bliver permanent, og at vi tilslutter os det landsdækkende netværk Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination.
Læs mere om Nordjysk Enhedsiniativ her:
https://socialister.dk/demokratiet-koeres-over-af-en-kampvogn/
https://socialister.dk/fysioterapeuter-strejker-for-overenskomst/




