[ International Socialisme nr. 1 ]
International Socialisme nr. 1
feb 1992

International Socialisme hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 1

Udskriv artikel

 

Nr. 1

Side 2
· Indhold + Introduktion: En blomst spirer op

Side 5
· Den russiske revolution: Oprør eller kup? Førte Lenin til Stalin?

Side 19
· Det nationale spørgsmål, sub-imperialismen og vores svar

Side 26
· Racismen - hvordan bekæmper vi den?

Side 33
· Antonio Gramsci - Hvad kan vi lære? (Antonio Gramsci: "Fængselsoptegnelser")

Side 36
· Mærk verden - en reaktionær bog (Tor Nørretranders: "Mærk verden")

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

International Socialisme – Nr. 1 – Februar 1992 – Side 2

Udskriv
[ Tidsskriftet International Socialisme ]

Nr. 1
Feb.
1992

[ Stor roed stjerne ]

Introduktion

En blomst spirer op

af Charlie Lywood

Internationale Socialister i Danmark er en politisk tendens. Igennem snart otte år har vi udgivet en avis, Socialistisk Arbejderavis, lejlighedsvis pjecer og desuden en serie "arbejdstekster", der udkom, når der var stof og ressourcer til det. Serien hed International Socialisme og udkom 14 gange. Tidsskriftet, som du har i hånden, hedder også International Socialisme; men til forskel fra dens forgænger vil tidsskriftet udkomme regelmæssigt – 4 gange om året – og vil blive et redigeret skrift skrevet først og fremmest af danske IS'ere. Men ikke udelukkende. Vi vil gerne opfordre alle læsere til at skrive til os og debattere med os.

Ideen er at udvikle IS-tendensen i Danmark, både over for interesserede på venstrefløjen og over for såvel nye som ældre medlemmer i IS. Artiklerne vil derfor være af en vis længde og dybde. Tidsskriftet vil indeholde en længere hovedartikel, som vi finder væsentlig. Derudover vil der være to andre artikler, som vil tage teoretiske, kontroversielle eller historisk interessante emner under behandling. Vi har også intentioner om at anmelde nogle få af de vigtigste og nyeste udgivelser på dansk, som kunne tænkes at påvirke venstrefløjens tankegang.

Internationale Socialister ønsker gennem udgivelsen af dette tidsskrift at bidrage til opbygningen af en ny venstrefløj. En venstrefløj, som vi mener bør baseres på grundlæggende marxistiske principper. Det er endnu mere klart i dag, at en socialisme, som fornægter demokrati fra neden, ikke er socialisme, men tyranni. Det er lige så klart, at socialisme ikke kan holdes inden for nationale grænser. Forsøg på dette har ført til massedrab og borgerkrig.

Stalinismens fallit stiller store krav til teoretisk klarhed og om genskabelse af en internationalt baseret revolutionær socialisme, som kan udfordre SF's og Socialdemokratiets hegemoni i arbejderklassens tankegang. Denne udfordring har IS forsøgt på at udvikle de sidste syv et halvt år gennem vores avis og andre publikationer.

International Socialisme er et forsøg på at styrke denne udvikling.

Redaktionen afsluttet 25.1.92

 

 

www.socialister.dk – 24. september 2017 kl. 12:27