Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 101 – Marts 1994 – side 7

Skrøbelig fred i Nordirland

Charlie Lywood

Storbritannien og Irland forhandler om en løsning på det nordirske problem. Men deres løsning har intet at tilbyde den fattige, nordirske arbejderklasse.

Den britiske premierminister John Major og hans irske modstykke, Albert Reynolds, trådte ud af Downing Street lige før jul og erklærede, at nu var vejen til fred i Nordirland banet. 26 års blodig konflikt med 3000 dræbte skulle nu stoppe. De var blevet enige om, at den nordirske befolkning har ret til at bestemme, om de vil tilhøre Irland, forblive i Storbritannien, eller stemme for noget helt tredje.

Sinn Fein  i USA

Denne erklæring har fået stor opbakning i både det irske og britiske borgerskab. Financial Times skrev i en leder: “En fredsaftale, som burde få opbakning fra alle undtagen de mest forbenede ekstremister, kan nu skimtes.” Der var stormende bifald, da Reynolds fremlagde Downing Street-aftalen i det irske parlament. Selveste præsident Clinton inviterede lederen af Sinn Fein, Gerry Adams, til USA for at overtale ham til at indgå positivt i processen.

Selvom den officielle reaktion fra den britiske presse og regering var, at USA’s regering begik helligbrøde ved at tale med en “morderisk terrorist”, så er det den samme helligbrøde, de selv skal til, hvis deres “fred” skal kunne gennemføres.

Britiske tropper

Regeringen i Storbritannien har ønsket at “løse” det nordirske problem lige siden deres militær indvaderede Nordirland i 1969. De er ikke kommet løsningen nærmere.

Hver gang de har bevæget sig i retning af at forsøge at inddrage selv de mest moderate repræsentanter for den katolske del af befolkningen, har de rabiate loyalister etableret protester og strejker og blokeret for afskaffelse af diskrimination i den nordirske stat. Og hver gang er den britiske regering veget tilbage fra at bruge militæret til at kvæle modstanden.

Tværtimod er hæren blevet brugt til at bekæmpe alle protester fra det katolske mindretal i provinsen. Amnesty International beskriver i “Political killings in Northern Ireland” hvordan militærets specielle enhed, SAS, har foretaget vilkårlige henrettelser af ubevæbnede IRA-folk og fodret ulovlige loyalistiske militser med oplysninger om opholdssteder for folk, de ville have likvideret. I alt har militæret dræbt 350 mennesker siden 1969, halvdelen ubevæbnede.

Men situationen har alligevel ændret sig indenfor de sidste 26 år. Fra delingen i 1921 samlede den herskende klasse i Nordirland sig omkring Unionspartiet. Det var 100% procent loyalt overfor Storbritannien og fik også opbakning blandt de protestantiske arbejdere og småborgere.

Sidstnævntes opbakning var betinget af, at protestantiske arbejdsgivere sørgede for, at kun protestantiske arbejdere fik arbejde og boliger. Grundlaget for systemet, som også omfattede groteske uretfærdigheder i tildeling af for eksempel byrådsposter, var de meget stærke økonomiske bindninger mellem hovedlandet og Nordirlands.

Ny situation

I dag er bindingerne mere løse. Den økonomiske krise har skabt arbejdsløshed og sat boligbyggeriet i stå. Det betyder, at mulighederne for at sikre arbejdernes opbakning bag loyalismen er blevet svækket.

Desuden er der sket en stigning i de økonomiske aktiviteter mellem syd og nord i Irland med indførelsen af Det Indre Marked i EU. Det giver sig udslag i, at 88% af topcheferne i nord støtter, at Sinn Fein bliver inddraget i fredsprocessen. 32% af dem er parat til at støtte “en erkendelse af, at målet er irsk enhed”. En følge af de tendenser er, at opbakning bag rabiate protestantiske ledere som Ian Paisley, der mener at katolicismen er “djævelens værk”, er dalende i de herskende lag.

Kollaps

Blandt arbejdere derimod har loyalismen stadig støtte. Meningsmålinger viser en stigende opbakning bag rabiate loyalistiske partier. Systemet i Nordirland har ikke indfriet manges forventninger. Kollapset i økonomien i et Nordirland, der har den højeste arbejdsløshed i hele EU, har ramt arbejderklassen hårdt, protestanter såvel som katolikker.

Der er en dyb bitterhed mod den britiske regering. Bitterheden kommer til udtryk på forskellige måder. Nogle få går i desperation ind i de paramilitære loyalistiske organisationer og skyder på tilfældige katolikker. Faktisk har der været en optrapning af vold mod katolikker.

På den anden side har der været en stigende tendens til fælles protester mod volden. Først og fremmest udtrykt i de store demonstrationer i efteråret. Men også i mange små strejker, hvor protestanter såvel som katolikker protesterer mod mord på deres arbejdskolleger.

Sinn Fein og IRA

Den sidste brik i spillet er Sinn Fein og IRA. De er republikanere og ønsker et forenet Irland. Men deres militære operationer har ikke båret frugt og deres parlamentariske opbakning er stadigvæk begrænset til et mindretal blandt katolikkerne.

Der er lagt stort pres på dem for at få dem til at deltage i en fredsproces, hvor de skal opgive ideen om et forenet Irland som det umiddelbare mål. Ifølge Downing Street erklæringen har det protestantiske flertal i Nordirland vetoret i spørgsmålet om, hvilken vej Nordirland skal gå.

Som The Guardian skrev om erklæringen: “Uanset hvilke ord Storbritannien måtte sluge for at sikre Dublins opbakning, ved alle, at den irske enhed i realiteten er uopnåelig, fordi Nordirland er imod, og London bakker dem op i den beslutning.” Derfor er planen nok at forsøge at gå halvvejen på den måde, at Nordirland får et hjemmestyre i stil med Grønlands. Samtidig skal provinsen renses for alle former for diskrimination mod katolikker. Det er lokkemaden til Sinn Fein.

Intet til arbejderne

Men sådan en konstruktion har intet at tilbyde arbejderklassen. Hverken Clinton eller EU står på spring for at kaste milliarder i en genopretningspolitik. En selvstyrende provins i Nordirland vil blive et af Europas fattigste områder.

Vejen til en virkelig fred

Socialister byder freden velkommen uanset de ringe fremtidsudsigter for Nordirland, fordi den militære kamp for at smide briterne ud aldrig har været en farbar vej for sociale forandringer i Nordirland.

Men aftalen sikrer ikke det, der er nødvendigt for både Nord og Syd. Briternes del-og-hersk politik i Nordirland har skabt en historisk splittelse i arbejderklassen. Det er dette splittelse, det er nødvendigt at bryde.

Men det kan Sinn Fein ikke gøre. Sinn Feins politik er at droppe snakken om sociale forbedringer gennem et forenet Irland i den hensigt at skaffe opbakning fra den herskende klasse begge steder.

En af deres støtter i borgerskabet i USA, Bruce Morrison, sagde til Independant on Sunday: “Sinn Fein snakker ikke længere om en socialistisk stat med 32 amter” – et forenet Irland. Derfor har de intet at tilbyde hverken katolske eller protestantiske arbejdere i nord.

En tredje mulighed

Men der er en tredje vej, som hverken indebærer en fremtid i hænderne på Major og Reynolds, eller fortsættelse af en ørkesløs militær kamp. Og det er en socialistisk politik i den nordirske arbejderklasses interesse. En politik, der bygger på fælles interesser imod arbejdsløshed, dårlige boliger og nedskæringer i velfærdsstaten.

Sådan en politik vil også bane vejen for en diskussion om, hvordan et forenet Irland vil se ud uden religiøs splittelse i arbejderklassen og frem mod et endeligt opgør med  systemet.

Billedtekst:
Den britiske premierminister John Major udtalte, at det ville vende sig i ham at tale til Sinn Feins leder, Gerry Adams.
Siden Storbritannien i 1969 sendte tropper til Nordirland har ethvert forsøg på at løse problemet strandet på, at rabiate loyalister har blokeret. Det britiske militær har imidlertid kun grebet ind overfor katolikkerne. (foto: Carsten Levin)

Flere artikler fra nr. 101

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Nordirland

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 1287 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside