Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 105 – Juli 1994 – side 9

Marxisme i hverdagen

Bliver vi styret af medierne?

Martin B. Johansen

Er det medierne, der styrer vores samfund? Sådan kan det i hvert fald tit se ud. I politik er de gammeldags vælgermøder erstattet af dueller på tv-skærmen. Alle større firmaer benytter sig af reklame og anden PR for at sikre sig et godt omdømme i “offentlighedens” øjne, det vil sige i medierne.

Men hvor omfattende er mediernes indflydelse? Mange mener, at medierne er de egentlige magthavere i samfundet. At det er medierne, der afgør politikernes skæbne. At det er medierne, der fastlægger folks holdninger, fordi medierne kan kontrollere og styre informationsstrømmen.

Men de to afstemninger om EF-Unionen i 1992 og 1993 et godt eksempel på, at selv om medierne har en betydelig indflydelse, så er de ikke almægtige. Begge gange stemte omkring 50% af vælgerne imod unionen, på trods af, at alle landsdækkende aviser og medier var varme fortalere for unionen.

Der er to ting, der er afgørende for mediernes placering. For det første det faktum, at medierne i det store og hele kontrolleres af de rige. Derfor er det også i høj grad den herskende klasses synspunkter, der er dominerende i medierne.

Og det er afgørende for, hvad medierne betragter som “nyheder” og interessant stof. Aviser og ugeblade er fyldt med mere eller mindre ligegyldige detaljer om politikerne og overklassens liv og meninger. En arbejdsløs kommer som regel kun i avisen, hvis han har gjort noget kriminelt, eller hvis en politiker pludselig finder ud af, at de arbejdsløse ikke gider arbejde.

Ekstrabladet

For det andet lever medierne af, at der er nogen, der gider købe aviserne eller se programmerne. Det betyder, at journalister ikke kan sige eller skrive hvad som helst. Hvis det, de skriver, enten er uvedkommende for folk, eller hvis det ligger alt for langt fra læsernes holdninger, så går salget ned.

Derfor er de fleste medier hele tiden nødt til at tage bestik af stemningen blandt læserne eller seerne. Det er grunden til, at f.eks. Ekstrabladet op til EU-valget i juni kørte en kampagne mod det, avisen kaldte “EU-Pjattementet”.

Når man diskuterer mediernes indflydelse, så er det afgørende, hvordan menneskers idéer om deres omverden bliver formet. Mennesker bliver ikke indoktrineret til at tro på alt muligt. Det er forkert at opfatte mennesker som passive og ukritiske forbrugere af mediernes endeløse strøm af nyheder. Faktisk bliver journalister generelt betragtet som ret upålidelige.

Idéerne bliver hovedsageligt formet som en kombination af to faktorer: På den ene side hvad skoler, politikere og medier fortæller om, hvordan verden ser ud. På den anden side hvordan man selv i praksis oplever den.

Tror på medierne

Når folk tror på mediernes historier, så skyldes det, at de passer med folks egen oplevelse af verden. Grunden til, at de fleste mennesker siger, at det ikke nytter at slås for højere løn, er ikke i første omgang, at det har stået i avisen. Den egentlige grund er, at de fleste mennesker har oplevet i praksis, at arbejdsgiverne har været svære at bide skeer med.

Samspillet mellem de to faktorer – hvad medierne siger, og hvad man selv oplever – er ret kompliceret. De to faktorer påvirker hinanden. Menneskers opfattelse af deres egen hverdag bliver præget af, hvad de læser og hører i medierne – omvendt bliver mediernes påstande hele tiden vurderet i forhold til folks egne erfaringer.

Det interessante for socialister, der ønsker at overbevise andre om, at det bestående system skal forandres, er de situationer, hvor der kommer en modsætning mellem mediernes påstande og folks egne oplevelser. Det er i de situationer, at folk kan ændre deres opfattelse af tingene.

Mange mennesker deler f.eks. den opfattelse, at politifolk er nogle rare mennesker, der hjælper gamle damer over gaden.

Men folk, der har set eller mærket på deres egen krop, hvor brutalt politiet opfører sig, ændrer lynhurtigt holdning.

Det er generelt sådan, at folks egne erfaringer vejer tungere end mediernes påstande.

Det betyder, at når en gruppe arbejdere, studenter eller skoleelever går ud i en kamp mod eksempelvis fyringer eller forringelser, så gør de sig lynhurtigt fri af mediernes mangeårige passivisering.

Flere artikler i serien Marxisme i hverdagen

Flere artikler fra nr. 105

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 6682 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside