Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 110 – December 1994 – side 16

Fremmede tropper skal ud af Bosnien

Charlie Lywood

Krigen i Bosnien er igen brudt ud i lys lue. FNs og Natos indblanding gør kun situationen værre.

Den nuværende krise er et godt bevis på, hvorfor stormagternes indblanding har forværret situationen og er en hindring for fred. I virkeligheden ligner det aftalt spil.

For nylig indgik de kroatiske bosniere en militær alliance med den muslimsk dominerede regeringshær. De havde ellers udkæmpet drabelige slag i det centrale Bosnien, men fandt sammen for at isolere de serbiske bosniere.

Pres på serberne

Serbien, som ellers havde forsynet de serbiske militser i Bosnien med våben, lukkede grænsen til Bosnien under pres fra Rusland. Ideen var at få de bosniske serbere til at indgå en fred, hvor de afgav store områder, som de nu har under deres kontrol.

Opmuntret af USAs ensidige ophævelse af våbenembargoen og åbenlyse snak om støtte på 30 milliarder dollars indledte den Bosniske regeringen en massiv offensiv, dels fra Bihac i det nord-vestlige Bosnien og dels ved Tuzla i det centrale Bosnien. Begge steder var velvalgte.

Bihac-enklaven har længe haft en serbisk-venlig regeringen, som formåede at holde enklaven ude af krigen siden dens start. I løbet af 1994 har den muslimske regering nedkæmpet provinsregeringen og drevet dens leder, Fikret Abdu, ud af Bosnien og i eksil i Kroatien.

Tuzla er en af de få byer, hvor alle etniske grupperinger har kunne leve stort set fredeligt sammen. Muslimske nationalister har endnu ikke kunnet overtage styringen og udføre etniske udrensninger. Derfor har regeringen håbet, at en optrapning af krigen ville vende befolkningens holdning til fordel for muslimsk nationalisme.

Muslimsk offensiv

Den muslimske regeringshærs oktoberoffensiv har hele tiden haft den garanti at, hvis det gik galt, skulle NATO nok komme til undsætning. Netop fordi de to områder er “sikre zoner”. Serbiens midlertidige blokade af de serbiske bosniere blev hurtigt ophævet, da de bosniske serbere kom under angreb og blev fortrængt.

De bosniske serbere startede et kontra-angreb og forsøger i øjeblikket at uskadeliggøre den bosniske hær i Bihac og omkring Tuzla. Derfor kommer FN’s “sikre zone” i fare og i stedet for at skabe fred bliver hele situationen optrappet.

Billedtekst:
Hvis USA virkelig ønskede fred i Bosnien burde de støtte fredsbevægelserne og ikke den bosniske regeringshær, som bruger støtten til at fortsætte krigen.

Nato og FN optrapper krigen

Konsekvensen af stormagternes indblanding i krigen i Bosnien har været en optrapning af konflikten.

FN og NATO er ikke neutrale fredsskabere, men har med sine bombardementer aktivt valgt side i krigen mod serberne. Hver gang NATO bomber serbiske stillinger i Bosnien – og det har de gjorde 9 gange i år – bliver de nationalistiske kræfter styrket, og krigen kan forsætte.

Lige siden krigens start har alle fredsbestræbelser gået på at honorere etniske opdelinger af Bosnien. Financial Times udtalte om de tidligere fredsplaner, at “... de er endt op med at tegne grænser hovedsageligt med udgangspunkt i etniske opdelinger.”

Derfor har alle parter med militære midler forsøgt at erobre så meget land som muligt og etnisk udrense så meget som mulig inden freden blev underskrevet.

De forskellige stormagter har støttet forskellige nationalistiske militser for at hytte egne interesser. USA har støttet den muslimsk dominerede regering i Bosnien, Rusland – de serbiske interesser, Tyskland og EU – de kroatiske. Salg af våben trods våbenembargoen og fremtidige kontrakter, har været drivkræften bag fredsbestræbelserne, ikke freden eller det bosniske flertals egentlige ønsker.

Tropperne ud

Socialister må kræve, at NATO’s krigshandlinger standses, og at alle fremmede tropper bliver trukket ud af ex-Jugoslavien. De danske leopardkampvogne har allerede dræbt nok. 200 serbere mistede livet sidst i april i blot ét sammenstød.

Danmark er medlem af NATO, som nu diskuterer “hårdere metoder”. Nålestiksaktioner har ikke virket efter hensigten. De har blot betydet, at FNs personale over hele Bosnien er “legitimt” bytte set fra serbernes synspunkt.

Løsningen ligger i et oprør fra neden, som afviser etnisk opdeling af befolkningen og peger frem mod sociale løsninger frem for nationalistiske. Tænk hvis de 30 mia. dollars, som USA vil give til den muslimske regeringshær til videreførelse af krigen, blev givet til de bevægelser, der arbejder for fred i ex-Jugoslavien.

Flere artikler fra nr. 110

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Balkankrigene

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 793 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside