Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 113 – Marts 1995 – side 9

Marxisme i hverdagen

Demokrati ved kasseapparatet

Martin B. Johansen

Et af liberalismens grundlæggende dogmer hedder “demokrati ved kasseapparatet”.

Det siger, at den reelle magt i samfundet ligger hos forbrugerne – at vores samfund er ultra-demokratisk, at hver enkelt person har indflydelse på samfundet hver eneste dag, gennem sit valg af det ene produkt frem for det andet.

På den måde har vi alle indflydelse på, hvad der skal produceres, og hvilke serviceydelser der skal være. I følge denne teori er samfundets spidser – politikere, forretningsfolk, kapitalister – underlagt forbrugernes nådesløse vilje. Vi er altså alle en del af den herskende klasse.

Ikke megen valgfrihed

Men lige som andre af liberalismens ideer, så holder denne teori ikke i virkeligheden, selv om den umiddelbart kan virke overbevisende.

Først og fremmest er valgfriheden stærkt begrænset for de mange mennesker, der skal leve af lav løn, understøttelse, SU eller bistand. Så kan man ønske sig nok så meget at leve sundt, men økonomien vil tvinge folk til at “vælge” de billigste og mest usunde varer.

Ideen om, at forbrugernes valg bestemmer, hvilke varer der produceres, er grundlæggende en illusion, der bygger på en forestilling om hundredvis af små producenter, der konkurrerer om markedet.

Men moderne produktion foregår ikke på den måde. Den finder for langt størstepartens vedkommende sted på store fabrikker, hvor der fremstilles millionvis af ens produkter. Udvikling af nye produkter er en langsigtet affære og kræver enorme investeringer.

Derfor er der i mindre og mindre grad tale om, at producenterne omstiller sig efter forbrugernes ønsker. Intet firma kan forudsige, hvilke ønsker forbrugerne vil have om de 4-5 år, som det typisk tager at udvikle nye produkter. I stedet bruger firmaerne stadigt større beløb på reklamer, sådan at forbrugerne indretter sig efter markedet, i stedet for det modsatte. Al snakken om mode og trends handler i virkeligheden også om at overbevise forbrugerne om, hvilke varer de vil have. Der er altså tale om, at forbrugerne får mindre og mindre indflydelse på udbudet af varer.

Desuden består vores “frie” valg i at vælge mellem de produkter, som producenterne har bestemt sig for at sende på markedet. Økologisk mælk er et eksempel på, at det er producenterne og ikke forbrugerne, der bestemmer udbudet af varer. De store mejerier har i mange år gjorde alt for at undgå at sende økologisk mælk på markedet, selv om der var stor efterspørgsel. Resultatet er, at der i dag reelt er rationering på økologisk mælk.

Og selv om supermarkederne bugner af forskellige varer, så er den reelle valgfrihed begrænset af to forhold: For det første er det ganske få firmaer, der kontrollerer størstedelen af markedet inden for de forskellige brancher. For det andet ender forskellige firmaers produkter med at blive forbavsende ens, fordi firmaernes størrelse betyder, at deres markedsandel er for stor til, at de tør sætte den over styr ved at fremstille radikalt anderledes produkter.

Ensretning

Et eksempel på det sidste er bilindustrien. Alle de store bilfabrikker koncentrerer sig om tre forskellige modeller: en lille og billig til bykørsel, en mellemstørrelse til familiebrug, og en stor og dyr til de højtlønnede. Og fordi fabrikkerne benytter sig af den samme teknologi og de samme markedsanalyser, så er de forskellige bilmærker stort set ens, både teknisk og i udseende.

Et andet eksempel på, hvordan konkurrencen fungerer, er TV. Indførslen af TV2 skulle give os bedre og mere varieret TV. Men i dag er de fleste enige om, at det er gået stik modsat – DR og TV2 ligner hinanden, og kvaliteten er gået ned. Konkurrencen har fået begge stationer til at satse på det “sikre” i betydningen høje seertal.

Konkurrencen er altså ikke med til at sikre et rigt og varieret udbud af varer – den generelle tendens er det modsatte: at varerne bliver mere og mere ens. “Demokratiet ved kasseapparatet” bliver erstattet af de store firmaers diktatur.

Flere artikler i serien Marxisme i hverdagen

Flere artikler fra nr. 113

Flere numre fra 1995

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 1086 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside