Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 160 – 5. juni 1997 – side 2

NATOs udvidelse

En bombe under freden

Charlie Lywood

Det er muligt, at avisernes lederskribenter selv troede på overskrifter som “Anden verdenskrigs endelige afslutning”, da de beskrev NATOs og Ruslands aftale om NATOs udvidelse mod øst.

Men verden er blevet mere mere farlig med NATO udvidelsen og ikke mere sikker. Jeltsins eget bidrag til festligheden var at love noget han ikke kan love – at Rusland vil opgive at kunne true med atomangreb.

Allerede dagen efter, at Jeltsin havde lovet at fjerne alle sprænghoveder, som peger mod Europa, undsagde samtlige russiske myndigheder, fra forsvarsministeriet til den militære top, ham.

Den officielle russiske politik er stadig, at man ikke vil underskrive SALT II aftalen, som skulle halvere antallet af atomvåben i verden.

Så sent som under Madelaine Albrights besøg i Moskva i februar i år gennemførte russerne et simuleret computerangreb på USA og vestlige NATO magter.

Indflydelse

At frasige sig denne mulighed ville være det samme, som at Rusland opgiver sin indflydelse i  de områder, landet tidligere har kontrolleret. Det vil koste eksportmuligheder og adgang til råvarer verden over.

For øvrigt har ingen russiske missiler peget direkte på NATO landene de sidste to år.

Jeltsins tomme gestus afslører, hvad topmødet handlede om. At NATO – en militær alliance for USA og EU – nu overtager en stor del af det tidligere russiske imperium.

At USA militært har slået Rusland i den kolde krig på baggrund af en stærkere økonomi. Og det er sejrherren, som bestemmer, hvordan “freden” skal forme sig, og hvad der skal stå i historiebøgerne.

Som en liberal russisk kommentator, Tatjana Kosjkarjova sagde: “Warszawa-pagten er ikke mere, Berlinmuren er ikke mere, det logiske ville være, at NATO heller ikke var mere.”

Ikke logik, men profit

Men verden regeres ikke af “logik”, men af profit. Den økonomiske omkostning ved at flytte USAs indflydelse flere hundrede kilometer mod øst er minimal. 50 procent af de måske 300 milliarder dollars en “modernisering” af Polens, Ungarns og Tjekkiets militær koster, skal de selv betale, mens EUs NATO lande skal betale 40 procent.

Men fortjenesterne kan være enorme. For sølle 30 milliarder dollars får USA og amerikansk multinational kapital adgang til et stabilt marked patruljeret af en moderne hær, som kan gribe ind både internt og eksternt.

Billigt i enhver henseende. Det er heller ikke tilfældigt, at det er de rigeste tre lande, som tænkes optaget i NATO og EU, og ikke fattige, urolige lande som Albanien eller Rumænien.

Vestens grådighed kan, som så mange gange før i historien, være kimen til den næste krig. Som den russiske politiker og præsidentkandidat, Aleksander Lebed sagde om aftalen, “Den er skrevet nu, fordi lige nu er NATO stærk, mens vi er svage.”

Men hvad sker der, hvis den Russiske økonomi begynder at boome eller omvendt, hvis ekstreme nationalister vinder opbakning i Rusland pga. økonomisk krise?

I begge tilfælde er NATO tropper på jord, som tidligere var indenfor Ruslands interessesfære – en opskrift på konflikt. Og en kommende militær konfrontation mellem Rusland og evt. Polen vil involvere alle NATO lande.

Flere artikler fra nr. 160

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
NATO

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 866 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside