Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 163 – 31. juli 1997 – side 4

Hverdagen for unge på Blågårds Plads

Dorte Lange + Martin B. Johansen

Mediernes hysteriske behandling af sammenstøddet mellem politiet og de unge på Blågårds Plads fokuserer udelukkende på anden generationsindvandrerne. Ingen peger på samfundets diskrimination og politiets daglige chikanerier som årsag til sammenstøddet.

“Det er nogle småting, der starter det hele. Sidste gang kommer der to lokale betjente ned, fordi vi spiller lidt høj musik, og de beder os om at dæmpe os. Så er der en lille fyr, der siger til en af betjentene: ‘Din bøsse, hvad laver du?’”

“Så siger betjenten: ‘Du er anholdt.’ Men hvis han ikke kan tåle at komme ned og snakke med os, så skulle han lade være. Vi er vant til at kalde hinanden svans og bøsse, og det ved betjenten godt. Han har spillet fodbold med os masser af gange.”

“Det starter på grund af et lille bandeord.”

Sådan beskriver A. – en af de unge andengenerations-indvandrere, som ikke ønsker sit navn frem – optakten til det seneste sammenstød mellem politi og unge på Nørrebro i København.

Det var et sammenstød, som fik de store typer frem i aviserne og fik tv-stationerne til nærmest at belejre Blågårds Plads gennem flere dage.

Men medierne beretter sjældent om den chikane, som indvandrerne dagligt oplever fra politiets side. A. nævner som eksempel, at små lovovertrædelser takseres forskelligt afhængigt af hudfarven. “Der holdt fire biler, og betjentene vidste, at den blå tilhørte en ‘perker’. Han får en parkeringsbøde, men da han flytter bilen, ser han, at de tre andre ikke har fået nogen bøde.”

Politiets urimelige fremfærd bliver bekræftet af Freddie Nielsen, som var øjenvidne til en episode i juni måned, der endte i et større slagsmål:

“En politibetjent ville give en ung mand i en bil en bøde for en temmelig banal færdselsforseelse. Betjenten virkede ret aggressiv, og da chaufføren protesterede over bøden, udviklede det sig til et større skænderi.”

“Så kom den unge mands far ned og prøvede at dæmpe skænderiet. Men betjenten afviste det, og pludselig holdt der ti politibiler med en masse betjente, og faderen lå på jorden overfaldet af en politihund.“

“Efter den episode sad faderen isolationsfængslet i en uge, og den unge mand blev sammen med sin bror, der også var i bilen, sat i isolation i 14 dage. De blev først løsladt efter en måned.”

Politiet modarbejder

Choukri arbejder i socialcentret under Nørrebro Bydelsråd og er med i en gruppe af unge indvandrere, som forsøger at hindre, at små episoder udvikler sig. Men de føler sig modarbejdet af politiet:

“Når vi oplever en stemning, der ikke er god, og prøver at stoppe den, siger politiet, at vi ikke skal blande os, at det ikke rager os. Men enhver almindelig borger ville vel prøve at stoppe det, før det blusser helt op.”

Choukri er også mistænksom over for overborgmester Jens Kramer Mikkelsens tilbud til de unge om, at han ville garantere dem arbejde, hvis de ville have det.

“Realiteten er, at der ikke er noget arbejde. Det kan være, at der måske er kommet nogle flere i arbejde på det kontor, hvor de unge skal henvende sig. Men de 50, der har henvendt sig, har bare fået at vide, at de skal komme igen om et par uger. Så kan de sikkert holde dem i skak i et års tid eller sådan noget.”

Choukris opfattelse af grunden til sammenstødene:

“Mangel på jobs er et hovedproblem, men det er ikke det største – det er først og fremmest politiets holdning til os. Derfor flipper folk ud.”

“Problemet er, at politiet ikke skelner mellem os. Alle er sandsynligvis kriminelle i deres øjne.”

“Mange folk tror virkelig ikke på politiets opførsel. Folk tror, at politiet er fuldstændigt neutralt, men det er ikke altid, det passer. Det skulle optages på video.”

Diskriminination og politi-chikane

Politikerne lover både flere job og mere politi. Politi er der masser af, men der er ingen job.

Politikernes forslag til løsning af problemerne på Nørrebro har været dobbelt: Mere politi og flere jobs.

Jens Kramer Mikkelsens tilbud om jobgaranti er mest et spil over for pressen. "Garantien" består i, at Arbejdsformidlingen vil hjælpe folk i gang med kurser eller jobtræning til arbejde inden for bl.a. transport, rengøring og lagerarbejde. Foreløbig er ikke én eneste kommet i arbejde.

Men hvor Kramer Mikkelsen trods alt gør noget, så er de borgerlige partier og arbejdsgivernes reaktion nærmest skamløs.

Søren Pind, Venstre-medlem af Københavns Borgerrepræsentation, holder sig ikke tilbage for at kalde Kramer Mikkelsens udspil diskriminerende over for danske arbejdsløse, selv om hans tilbud ikke var specielt forbeholdt indvandrere.

I Nørrebro Bydelsråd vil Venstre og Konservative ikke støtte en erklæring om, at de ansatte under bydelsrådet skal afspejle den etniske sammensætning.

“Realiteten er, at der ikke er noget arbejde. De 50, der har henvendt sig, har bare fået at vide, at de skal komme igen om et par uger.”

Dansk Arbejdsgiverforening benægter, at der overhovedet bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet. “Jeg kan ikke tro, at virksomhederne ikke udelukkende ansætter ud fra folks kvalifikationer,” udtalte en DA-repræsentant til pressen.

På trods af at arbejdsløsheden i 1995 totalt set var 9,6 pct., men 35,8 pct. for indvandrere. Og på trods af en stikprøveundersøgelse sidste år viste, at hver tredje arbejdsgiver automatisk frasorterer ansøgere med "fremmede" navne.

Mens politikernes indsats er yderst sparsom, når det gælder om at skaffe arbejde til unge indvandrere, så er den langt mere kontant, når det drejer sig om at sætte mere politi på gaden.

Allerede ugen efter det seneste sammenstød var det lokale politi på Nørrebro næsten fordoblet.

Men mere politi vil ikke forhindre nye sammenstød – det vil forstærke dem.

For det første fordi politiet modarbejder de unge, som forsøger at hindre uroligheder i at blusse op.

For det andet fordi formålet med politiets chikanerende adfærd er at fremprovokere flere anholdelser og varetægtsfængslinger for at fjerne de unge fra Blågårds Plads. Københavns politi har ligefrem nedsat en specialgruppe, der skal følge de unge i hælene.

Og for det tredje har politiet kun én løsning på problemer, som grundlæggende er sociale: knipler og håndjern.

Smadret af kommunen

Mange opfatter de jævnlige sammenstød mellem politi og unge indvandrere på Nørrebro udelukkende som et indvandrerspørgsmål.

Men dybest set handler problemerne om sociale forhold, og de er ikke nye.

Faktisk er betegnelsen “Den sorte Firkant”, som området omkring Blågårds Plads også kaldes, indført af politiet i starten af 1900-tallet, fordi området havde den højeste kriminalitet i København.

Nørrebro blev helt fra starten bygget som et kvarter for de fattigste i samfundet. Massevis af ejendomme med små, usle lejligheder blev banket op, for at spekulanter kunne tjene penge på at huse de mange arbejdere, som kom til byen i forbindelse med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet.

Kvarterets status som et af Københavns fattigste arbejderkvarterer har altid ført til en del kriminalitet i området. Men det har også betydet, at beboere har stået sammen og forsøgt at løse kvarterets egne problemer.

De stærke sociale netværk i kvarteret kom imidlertid på prøve, da Københavns Kommune gennemførte sin buldozer-sanering i slutningen af 1970'erne. Kommunen ville skifte kvarterets fattige familier ud med bedre skatteydere. Derfor blev de fleste gamle huse i den sorte firkant revet ned og erstattet af nybyggeri, som de oprindelige beboere ikke havde råd til at bo i.

Det førte til flere konfrontationer mellem beboerne og politiet. Kulminationen kom i foråret 1980, da beboerne sloges med politiet i flere dage for at bevare byggelegepladsen, Byggeren.

Med buldozer-saneringen smadrede kommunen en stor del af det sociale netværk, som hidtil havde integreret de invandrere, der kom til bydelen, og ikke mindst deres børn.

Men formålet med saneringen blev ikke opfyldt. For de fleste var det lige så billigt og mere attraktivt at købe en ejerbolig i omegnen. Det hele blev i stedet til socialt boligbyggeri, beboet af arbejdsløse, lavtlønnede og bistandsklienter, som kunne få støtte til huslejen.

Og blandt disse var der naturligvis mange indvandrere, som traditionelt har en høj arbejdsløshed og de dårligst betalte jobs.

Derfor er det Københavns Kommunes politik, der er den direkte årsag til sammenstødene mellem politi og unge. Men oven i kommunens smadring af det sociale netværk på Nørrebro kommer den racistiske diskrimination, som gennemsyrer det danske samfund.

For mange af de unge indvandrere er det hverdagskost, at ledige jobs pludselig er forsvundet, når arbejdsgiveren hører deres navn. De bliver konsekvent afvist fra diskoteker. De må dagligt lytte til politikernes fordømmelse af indvandrere. Og når de møder politiet, bliver de mødt med skældsord som “sorte svin”, “perker”, “jeg slår dig ihjel”, “rejs hjem” og meget andet.

Der er intet underligt i, at mange af disse unge slår igen. Selv om meget af deres vrede rammer tilfældige mennesker, så skal anklagen rettes mod det system, der nægter at give unge indvandrere muligheder for at føre et liv som almindelige mennesker.

Som en af de unge sagde til pressen: “Vi gider ikke bare bide det i os, når vi bliver uretfærdigt behandlet. Når de pisser på os, så pisser vi igen.”

Flere artikler fra nr. 163

Flere numre fra 1997

Se flere artikler af forfatter:
Dorte Lange
Martin B. Johansen

Siden er vist 1189 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside