Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 181 – Marts 2000 – side 9

Kvindekamp er klassekamp – klassekamp er kvindekamp

Nina Holm Jensen

Debatten om ligestilling har i lang tid været stort set ikke-eksisterende i Danmark, hvis det da ikke lige har handlet om, at den er gået for vidt.

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, 8. marts, er diskussionen dog blusset op igen.

De nedslående statistikker, der entydigt viser, at lige løn for kvinder og mænd absolut ikke er en realitet, har tvunget både politikere og medier til at indrømme, at der er brug for at forbedre kvinders muligheder og rettigheder.

Der har de sidste par år været et skred i synet på kvinders rolle i samfundet. “New laddism” fænomenet har også slået til herhjemme; pin-up piger i seriøse mandeblade, hvor kvinder omtales som “babes”, Hennes og Mauritz reklamer med afklædte storbarmede top-modeller og såkaldte dokumentarprogrammer om strippere, pornomodeller og fotomodeller.

Københavns kommune lancerede for nyligt deres nu afblæste parkeringskampagne i brokvartererne med en tegning af et par store bryster i en stram bluse og teksten "De to første timer er gratis".

Stueren sexisme

God gammeldags sexisme er igen blevet stueren og tilmed moderne.

Så kort tilbage som midt i 90’erne skabte en Carlsbergreklame med en nøgen kvinde bag en fugtig rude så stor debat og protest, at Carlsberg følte sig presset til at lave en tilsvarende reklame med en nøgen mand.

Den underliggende idé bag hele debatten er, at der i dag er ligestilling. Alle forskelle på kvinder og mænd, deres indkomst, arbejde, kønsroller, osv. forklares som individuelle valg, eller endda som biologisk bestemte mønstre, som ikke kan ændres. Derfor er det O.K at gøre kvinder til sexobjekter, eller at dyrke et kvindesyn, som ligner noget fra 50‘erne – for det er jo kun for sjov, vi har jo ligestilling.

Lønforskelle

Men virkeligheden ligger langt fra ligestillingsmyten. Lønstatistikkerne viser tydeligt, at den lovbefalede ligeløn ikke er virkelighed.

En af de nyeste lønstatistikker er HK’s for det private arbejdsmarked. De dårligst lønnede jobs er domineret af ufaglærte kvindejobs, som fx kasse-ekspedient.

Men også et faglært kvindejob som klinikassistent er at finde blandt de ti dårligst lønnede. Lønningerne blandt de dårligst lønnede ligger fra 14.128 kr. til 17.110 kr. i gennemsnit pr. måned. I de ti bedst lønnede job ligger lønningerne fra 25.460 kr. til 32.335 kr. om måneden, og disse jobs er domineret af mænd.

Der er også lønforskelle indenfor samme jobs. En kvindelig ekspedient tjener kun 91% af sin mandlige kollegas løn. Indenfor revisions- og regnskabsarbejde tjener kvinder 80% af mændenes løn.

Kvinder i specialfunktioner i interesseorganisationer tjener kun 79% af mændenes løn. Eller i kroner og øre: 7.600 kr. mindre hver måned.

70’ernes sejre

Der er bestemt stadig grund til at kæmpe for reel ligestilling. Heldigvis betød kvindekampen i 70’erne mange fremskridt, som ikke bare lige kan rulles tilbage.

Ideen om, at kvinder og mænd skal have lige muligheder og rettigheder er i dag alment accepteret, også blandt mænd. Ligesom det er de færreste politikere, videnskabsfolk og andre meningsdannere, der vil argumentere for, at kvinder er mindre intelligente, eller at kvindens plads er i hjemmet.

Men på trods af det ser vi alligevel at ligestillingen rulles tilbage. Denne modsætning viser tydeligt, at kvindeundertrykkelse ikke udspringer af ideer, men af de konkrete samfundsforhold.

Vi lever i en kapitalistisk verden, hvor et lille mindretal kontrollerer al væsentlig produktion og rigdom og er afhængige af det store flertal til at skaffe sig den rigdom, så de kan beholde deres privilegier.

Ideer om, at kvinder er mindre værd end mænd, er med til at sløre det faktum, at alle arbejdere har fælles interesser. Simpel del-og-hersk politik.

Et klasseproblem

Har en mandlig arbejder objektiv interesse af, at hans kone får mindre løn for samme arbejde? Næ, så bliver familiens samlede indtægt jo bare mindre. Hvorfor skulle han ønske sig dyrere og dårligere børnehaver med kortere åbningstid?

De, der profiterer af ulige løn er ikke mænd generelt, men arbejdsgiverne, mænd såvel som kvinder. Og de er ikke mindst afhængige af, at pligter som børnepasning, madlavning, tøjvask og rengøring bliver udført gratis og privat af arbejderkvinder.

Overklassens kvinder selv har altid kunne købe sig til barnepiger, rengøringskoner, gartnere og restaurantbesøg.

Kamp mod systemet

Kvindeundertrykkelse skabes ikke af mænds ideer, men af klassesamfundet. Derfor kan kampen for kvindefrigørelse ikke adskilles fra kampen mod systemet.

Den gamle rødstrømpeparole “Ingen kvindekamp uden klassekamp. Ingen klassekamp uden kvinde-kamp” har fat i den lange ende.

Det er her nøglen til forandring ligger: når almindelige mænd og kvinder trodser sexistiske ideer og slås mod systemet for bedre vilkår.

Se også:
SAA 181: “Fisseflokken”: Kvindefrigørelsen tilbage på dagsordenen

Flere artikler fra nr. 181

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Kvinder

Se flere artikler af forfatter:
Nina Holm Jensen

Siden er vist 2440 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside