Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 198 – November 2001 – side 5

Al kritik skal forstumme

Terrorpakken er et angreb på den politiske frihed

Anders Schou

Angrebet den 11. september og den såkaldte ‘Krig mod terror’ bruges til at lukke munden på alle, der ikke støtter de eksisterende magt- og samfundsforhold.

Anders Schou ser i denne artikel på, hvordan ‘terrorpakkerne’, der lanceres af bl.a. Nyrup, EU-toppen og den amerikanske regering krænker almindelige, anerkendte frihedsrettigheder.

ANC-demonstration i Sydafrika

Støttede du kampen mod apartheid i Sydafrika? Den slags må du hellere passe på med i fremtiden, hvis regeringen får sin terrorpakke igennem. Den vil kriminalisere bl.a. støtte til oprørsbevægelser.

De vestlige magthavere misbruger ikke kun forargelsen over den 11. september til at føre Afghanistan-krigen, de bruger også terrorspøgelset på hjemmefronten.

Det sker i USA, EU og ikke mindst i Danmark.

Overalt er lovgivning på vej, som betyder, at demonstranter og blokerende arbejdere risikerer livstidsdomme.

Og muslimer oplever en hetz, som gør politikernes påstand: “Dette er ikke krig mod Islam” til en syg joke. Ethvert normalt tænkende menneske vil opleve at føle sig i krig, hvis det er muslim og skal leve med den danske familiesammenføringsdiskussion, den almindelige danske mistænkeliggørelse og den direkte tilsvining.

Kriminalisering af arbejdskamp

Terrorpakken er den danske udgave af den bølge af lovgivning, som skal svække opbakningen til systemkritikere her og alle andre steder.

Regeringen og den borgerlige opposition er enige om pakken, som officielt skal gøre det sværere at operere som terrorist i Danmark, forklaringen er, “at verden er en anden efter den 11. september.”

Men pakken vil ikke kunne hindre eller straffe aktioner som dem, der blev gennemført 11. september. De blev gennemført af mennesker, som tilsyneladende var veltilpassede, velintegrerede mennesker fra et venligtsindet arabisk land, som har en masse olie, nemlig Saudi Arabien.

Terrorpakken kriminaliserer derimod mennesker, som åbenlyst markerer deres synspunkter uden at skade almindelige mennesker.

Pakken kan give livtidsdomme for handlinger, som tidligere blot førte til en bøde for at overtræde politivedtægtens ord om “overtrædelse af den af den offentlige ro og orden.”

Det kan være arbejdere, som under Ribus-konflikten blokerede for bybusserne i Esbjerg, fordi de bekæmpede konsekvenserne af en udlicitering.

Terrorpakken definerer nemlig terror, som handlinger, der skader “samfundsmæssige strukturer”.

Det kan være strejkende bybus-chaufører eller demonstranter, som forsvarer sig, når de er blevet angrebet af politiet.

Under alle omstændigheder bestemmer politiet suverænt, om mistænkte bliver sigtet og tiltalt efter terrorparagrafferne og dermed bliver behandlet langt hårdere end tidligere.

Forbeholdet der forsvandt

Pakkens definition af terror er i øvrigt midlertidig, fordi lovgivningen besynderligt nok afventer EU’s definition, selvom Danmark officielt har et forbehold for fælles beslutninger på det retspolitiske område.

Det er dog i virkeligheden ligegyldigt, fordi EU-kommissionens definition ligger forbløffende tæt på den danske.

Og kommissæren for retslige forhold og indre anliggender, Vittorino forklarer da også de nye fælles EU-regler med, at de er “rettet mod vore egne terrorister” – med tydelig adresse til demonstranterne i Genova og Gøteborg.

Men pakken går endnu videre, fordi den også kriminaliserer mennesker, som verbalt eller økonomisk støtter terrorister.

Som flere har påpeget arbejdede ANC i 80’ernes Syd-Afrika for at skade den samfundsmæssige struktur, som hed raceadskillelse, apartheid.

Hele den danske venstrefløj og mange socialdemokrater støttede kampen og kunne derfor bures inde, hvis terrorpakken havde været lov dengang.

Pakkens forsvarere lover, at sådan vil det aldrig gå i praksis, men pakkens egne paragraffer modsiger dem – myndighederne får en elastisk lovgivning, hvor de reelt selv bestemmer, hvem der skal kaldes terrorister.

USA skærper kursen

I USA har staten også fået yderligere beføjelser til at tilbageholde folk, hvis de er mistænkt for terror.

Men allerede inden da havde myndighederne på løst grundlag tilbageholdt op mod 1500 mennesker af mellemøstlig oprindelse. Flere er blevet udsat for “moderat fysisk pres” og har ikke haft adgang til en sagfører.

Offentligheden kender kun deres skæbne, fordi flere af de tilbageholdte absurd nok er unge israelere, som efter flere uger bag tremmer fik lov at ringe til deres familie.

De unge israeleres forbrydelse var, at de havde et mellemøstligt udseende, og at forbipasserende havde hørt dem tale indbyrdes på et uforståeligt sprog, da WTC blev angrebet.

Hvad begrundelsen har været for de mange andre anholdte, tør man næsten ikke tænke på, og myndighederne har nu fået beføjelser til overgreb, der er endnu værre.

Afledningsmanøvre

Herhjemme bruger Socialdemokratiet og de borgerlige situationen til en benhård konkurrence på fremmedhad, som i valgkampen skal aflede befolkningens utilfredshed med reelle problemer.

Ventelister til sygehusene vil nemlig være et problem, lige meget hvad statsminister Rasmussen hedder til fornavn. Og både borgerlige og socialdemokrater har rundt om i kommunerne blameret sig med katastrofale udliciteringer og dårlig ældrepleje.

Ventelister er ikke en naturlov, som er opstået, fordi den moderne medicinske teknologi skaber et umætteligt behov for behandling.

Frankrig har ikke ventelister på sygehusene, og sundhedsøkonomer har da også beregnet, at Danmark skulle bruge 10 milliarder kroner mere på sundhed årligt, hvis de danske sundhedsudgifter skulle svare til de franske.

Men hverken socialdemokrater eller borgerlige vil bruge de mange milliarder på befolkningens behov for tidssvarende sundhedspleje, så hellere lade Mærsk slippe for beskatning af olien i Nordsøen, som kunne hente en stor del af dette beløb.

De er derimod enige om at aflede utilfredsheden og skabe en os-og-dem-stemning overfor etniske minoriteter, en stemning der også skal sikre opbakning til Vestens krig i Afghanistan.

Skinger hetz

Nyrup vil ikke have “krig i Danmarks gader”, og “dette er ikke en krig mod muslimer”, men samtidig står muslimer dagligt for skud i valgkampen.

For eksempel var reaktionen på et møde blandt islamiske fundamentalister helt ude af proportion.

Et kor af protester rejste sig fra de større politiske partier, fordi fundamentalisterne havde erklæret, at et angreb på Afghanistan var et angreb på alle muslimer. Socialister kunne tilsvarende erklære, at bomber, som rammer civile afghanere, er et angreb på almindelige mennesker overalt i verden.

Fundamentalisternes åbne solidaritetserklæring på et offentligt møde blev behandlet som beviset på muslimers skjulte terroristiske hensigter.

Sammen med andre gik Dansk Kvindesamfund i spidsen med forargelse over at kvinder og mænd gik ind af hver sin dør til mødet og sad i hver sin del af salen.

Men forargelsen rækker ikke til at sige noget om, at lønforskellen mellem mænd og kvinder er voksende, hvilket fører til, at det som regel er kvinderne, der tager barns første sygedag, tager den fulde barselsorlov osv.

Illusionen om, at der er ligestilling her i landet er noget de fleste lige nu er med til at skabe. Og det sker, samtidig med at unge kvinder sulter sig halvt ihjel for at leve op til et ideal, som vores del af verden har. Kvindeundertrykkende om noget.

Omvendt reagerede ingen prominente politikere, da Fremskridtspartiets landsmøde satte nye rekorder i racisme for åben skærm. Udtalelsen “forskellen på rotter og indvandrere er, at rotter ikke får bistandshjælp,” kunne åbenbart ikke forarge nogen.

Og politimesteren i Vejle ville ikke undersøge anmeldelser om racisme mod udtalelser deltager på Dansk Folkepartis landsmøde var kommet med. Hans begrundelse for ikke at ville gøre mere ved det var, at efter den 11. september er diskussions-klimaet et andet. ... Og racisme åbenbart mere tilladt, kan man så tilføje som konklusion.

Familiesammenføringer

På det sidste har familiesammenføringer været fokus for den hetz, som skal samle nationen. Staten skal nu være dommer over det meget personlige valg af ægtefælle, hvis den udkårne er udlænding og parret ønsker at bo i Danmark.

Både socialdemokrater og borgerlige mener, at for mange unge fra etniske minoriteter henter deres ægtefælle i udlandet.

De samme politikere har ellers tidligere advaret mod en ældrebombe og argumenteret for, at der i fremtiden vil være for få unge til at bære forsøgerbyrden. Men nu er det pludselig et problem, hvis unge indvandrere får adgang til landet gennem ægteskab og familiesammenføring.

Indvandringen kan ellers kun være en økonomisk gevinst – medmindre arbejdsgiverne fortsat diskriminerer de etniske minoriteter på arbejdsmarkedet.

Nogle politikere forsøger at give hetzen en humanistisk facade ved at fokusere på unge, som bliver tvunget til ægteskab af deres familier. Men alle overslag over tvangsægteskaber viser, at de kun udgør et lille bitte mindretal af de omkring 6000 årlige familiesammenføringer.

Og reelt ved kun den enkelte unge, om han eller hun føler sig tvunget. Derfor kan problemet ikke løses ved lovgivning, men kun gennem sociale tilbud og hjælp til pressede unge. En hjælp, som få unge vil opsøge, når de risikerer at kriminalisere deres forældre, fordi Danmark har en lovgivning mod tvangsægteskaber.

Flere artikler fra nr. 198

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Krigen mod terror 2001-?

Se flere artikler af forfatter:
Anders Schou

Siden er vist 2575 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside