Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 199 – December 2001 – side 2

Foghs politik er klassekamp

Anders Schou

Den såkaldte integrationsdebat drejer sig ikke om at bedre integrationen, men om at hetze en mindre befolkningsgruppe og udpege den til syndebuk for samfundets problemer. Derved kan regeringen aflede fokus fra de reelle problemer, der rammer os alle, nemlig den stadige forringelse af velfærden, privatisering og udlicitering, miljøforringelser, m.m.

Pia Kjærsgaard og Anders Fogh

Er der to, der nu står sammen i dansk politk, så er det Pia Kjærsgaard og Anders Fogh.

Den nye VK-regerings annoncerede angreb på retten til familiesammenføring, de facto-asyl og modersmålsundervisning viser, at Fogh ikke holder sig tilbage for at føre Dansk Folkeparti's fremmedfjendske politik ud i livet.

Fogh’s valgløfter om bedre velfærd viser sig nu mere og mere udhulede. De 'fornyelsesreformer' regeringen lancerer afslører, at Fogh i bund og grund er den liberalist han har forsøgt at skjule. Angreb på den faglige organisering, udsalg af almennyttige boliger, forringet miljøbeskyttelse og et mere konkurrencefokuseret uddannelsessystem er på regeringens dagsorden.

Den borgerlige regerings vælgere kan forvente en række ubehagelige overraskelser, hvis de sidste ugers borgerlige markeringer bliver til virkelighed.

I sin åbningstale erklærede Anders Fogh, at valgresultatet havde afskaffet klassekampen, men regeringens egne meldinger viser, at den vil kæmpe for de klasseinteresser, den repræsenterer.

I regeringsgrundlaget – og siden da i næsten daglige meldinger – lægger regeringen op til ændringer, som vil betyde forringelser for almindelige mennesker og miljøet.

Og mange af ændringerne er regulært vælgerbedrag. Fogh havde næppe vundet valget på krav om større svinefarme og privatisering af de almennyttige boliger.

I valgkampen nedtonede Fogh sin liberalistiske politik, men den har vi nu fået for fuld udblæsning, med hyldest til de stærkeste og lidt krummer til de fattige med en plads i et socialt råd.

De fleste af os vil få nedskæringer og forringelser.

Anders Schou har kigget på de angreb og forringelser, som den nye regering allerede har lanceret.

Nye sociale ghettoer

På boligområdet vil regeringen sætte de almennyttige boliger til salg, så lejerne kan købe dem. Det vil betyde, at de mest attraktive almennyttige boliger vil stige i husleje, så de bliver forbeholdt folk med penge på lommen. De mindst attraktive boliger – som ingen vil købe – skal så huse endnu flere socialt svage, og derfor vil bydele og kvarterer blive endnu mere socialt opdelt, end de er i dag. Og det vil blive endnu sværere for folk uden penge at finde et ordentligt sted at bo.

Uddannelse for erhvervslivet

Også på uddannelsesområdet vil regeringen ‘fornye’. Der skal tages mere hensyn til de bedste elever.

Regeringen skriver i sit grundlag, at uddannelse er en vigtig ‘konkurrenceparameter’. Derfor skal “Alle (...) kunne få at vide, hvad de enkelte uddannelser indeholder, og hvilke resultater de opnår.”

Derfor blev karaktergennemsnittet for afgangsklasserne på landets folkeskoler offentliggjort den 5. december.

Når der fokuseres på karakterer som kvalitetsparameter, regnes elevernes sociale trivsel og arbejdsmiljø ikke med og vil derfor være faktorer, der er svære at gøre noget ved.

For det andet vil en øget konkurrence om, hvilke skoler der kan fremvise det bedste karaktergennemsnit nemt gå ud over den pædagogiske og menneskelige kvalitet i undervisningen.

VK-regeringen vil også åbne op for, at erhvervslivet får flere repræsentanter i uddannelses-institutionernes ledelser, således at forskningen kan styres i erhvervslivets interesse.

At dette betyder mindre kritisk forskning, bekymrer ikke regeringen.

Angreb på fagbevægelsen

Mange af fagbevægelsens medlemmer har stemt på de borgerlige, fordi de håbede, at Fogh kunne skaffe mere velfærd end Nyrup.

Regeringen lægger allerede nu op til angreb på fagbevægelsen, som vil gøre det sværere at slås for bedre løn- og arbejdsforhold.

Regeringen vil forbyde eksklusivaftaler, som siger, at folk skal være medlem af en bestemt fagforening, hvis de vil arbejde på en bestemt virksomhed.

Regeringens argument er menneskers personlige frihed, men forslaget kolliderer med andre frihedsrettigheder. Det vil fratage arbejdere retten til at kræve, at nye kolleger skal være med i et fagligt fællesskab.

Forslaget vil tvinge folk til at arbejde sammen med nasserøve, for eksklusivaftalerne sikrer, at alle betaler til den fagforening, der har skaffet de minimumsrettigheder, som gælder på området.

Ud af fagforeningerne

Regeringen satser også på at jage de 25-29-årige ud af fagforeningerne.

Nyrup-regeringen gjorde forarbejdet, da den halverede dagpengene for unge under 25. Det har fået organisationsprocenten blandt de unge til at falde kraftigt, fordi de halve dagpenge svarer til det beløb, man kan få på bistandskontoret uden at betale kontingent til fagforening og a-kasse.

Den borgerlige regering vil nu udvide denne såkaldte Unge-ordning med fem årgange mere.

Kun reelt frit valg for de rige ældre

På ældreområdet vil regeringen give de ældre et frit valg mellem offentlig eller privat hjemmehjælp.

Forslaget vil betyde, at ældre ikke længere kan kræve en ordentlig offentlig hjælp, for økonomisk pressede kommunalpolitikere vil altid kunne henvise til, at den ældre blot kan benytte et andet tilbud.

ISS har allerede vist, at de hverken kan gøre rent eller passe børn og når den ældre opdager, at hverken de eller andre private firmaer kan drive ordentlig ældre-service for det offentlige tilskud på det nuværende niveau, så kan kommunalpolitikerne fra-lægge sig ansvaret eller kræve mere ind i skat for at kunne betale de private firmaer mere.

Til gengæld vil de private sikkert tilbyde velhavende ældre ekstra-ydelser mod betaling.

Miljøet sat til salg

Den nye fødevareminister, godsejerfruen Fischer Boel, vil afskaffe de eksisterende begrænsninger for, hvor store de enkelte landbrug må være.

Det vil betyde endnu større industrilandbrug, som under kapitalismen producerer stadigt dårligere fødevarer i effektivitetens og priskonkurrencens hellige navn.

Det vil øge miljøbelastningen fra de store svinefabrikker, som allerede i dag tvinger deres naboer til at leve i hørmen fra tusinder af skidende grise.

Regeringens argument er, at de stadigt færre landmænd skal kunne klare sig i den udenlandske konkurrence, men de danske landbrug er allerede i dag meget større end de typiske landbrug i det meste af Europa.

På miljøområdet vil regeringen oprette et “Institut for Miljøvurdering”. Ideen til instituttet kommer fra den berygtede Bjørn Lomborg, som måske også skal være leder af den nye institution, der skal vurdere om miljøforbedringer kan betale sig. Bjørn Lomborg mener for eksempel at drivhuseffekten og nedsmeltningen af polerne skal have lov at folde sig ud.

Det kan nemlig bedre betale sig at bygge nogle høje diger, så vi ikke drukner, når vandet stiger, end at begrænse CO2-udslippet.

Denne fantast er i konflikt med tusinder af verdens førende klimaforskere, men han skal altså fungere som inspirator for den nye regering.

Religiøse galninge

Dansk Folkeparti har med Søren Krarup og Jesper Langballe fået to lutheranske fundamentalister i Folketinget.

De to præster er ikke demokrater. Allerede sidst i 80’erne erklærede Søren Krarup i en grundlovstale: “Hvis demokratiet ikke kan forsvare danskheden, må danskerne sætte noget andet i stedet.”

Begge præster er medlemmer af den berygtede Danske Forening, som i de sidste 15 år har tilsvinet etniske minoriteter og flygtningeindsamlinger. Foreningen havde også nazisten Jonni Hansen som medlem, indtil han blev slettet på grund af kontingentrestance.

Præsterne er religiøse fanatikere. Søren Krarup er modstander af menneskerettighederne, som han mener sætter mennesker over Gud. Ifølge Krarup har mennesket ingen rettigheder, men derimod pligten til at fungere dér, hvor Gud har placeret ham eller hende. Derfor ønsker Krarup en verden, som den så ud før de borgerlige frihedsrettigheder blev lanceret i 1789.

Søren Krarup og Jesper Langballe er begge medlemmer af den lutheranske sekt Tidehverv, som udgiver et blad af samme navn. Her kan man læse, hvordan sekten forsvarer alle mulige – og umulige – reaktionære synspunkter, f. eks forældres ret til at prygle deres børn. Og disse galninge støtter regeringen sig på!

Se også:
SAA 199: Fra julemand til hulemand

Flere artikler fra nr. 199

Flere numre fra 2001

Se flere artikler af forfatter:
Anders Schou

Siden er vist 2014 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside