Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 201 – Februar 2002 – side 2

Nej til ‘Ny løn’

Charlie Lywood

Forhandlingerne på det kommunale område har ligget stille siden sammenbruddet i starten af februar. Men den 25. februar starter de op igen i forligs-institutionen mellem de kommunale og amtslige arbejdsgivere på den ene side og KTO (der omfatter kommunale tjenestemænd og overenskomst-ansatte) på den anden.

Arbejdsgiverne ønsker en udbygning af det usolidariske princip, der kaldes Ny Løn. Det skaber splid og skel mellem de ansatte, når arbejdsgiverne honorerer enkelte på andres bekostning. Der er eksempler på, at kommunaldirektører har fået 40% lønforhøjelser, mens der intet var til hjemmehjælperne.

For to år siden blev der afsat 1,5% af lønsummen til Ny Løn, og det er denne andel, de offentlige arbejdsgivere ønsker at hæve. Det peger på en konflikt på spørgsmålet om Ny Løn.

Dårlige erfaringer

Medlemmernes erfaringer med Ny Løn er alt andet end positive. Selv om der er afsat penge til Ny Løn, så trækker de lokale forhandlinger ud, hvis de overhovedet bliver afholdt. Man bliver mødt med, at der alligevel ingen penge er.

Medlemmernes krav er generelle reallønsforbedringer til alle og ikke individuelle løsninger, som alligevel virker tilfældige. Modstandere af Ny Løn har startet en underskrifts-indsamling for at holde forhandlerne fast på kravet om stop for mere Ny Løn.

Kampagnens hjemmeside er www.OK02.dk.

Der bliver brug for medlemmernes aktiviteter, hvis forhandlerne skal holdes fast, for flere af forhandlerne er mere interesserede i forlig end at støtte medlemmernes krav. Særlig farlig er Poul Winkler, der som formand for FOA (Forbundet af Offentligt Ansatte) også er formand for KTO.

Hvorimod hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforeningen har fastholdt et nej til udbygning af Ny Løn, og er parate til en konflikt på det.

AC (Akademikernes Central-organisation), hvor bl.a gymnasie-lærerne er organiseret, har også meldt klart ud, at de holder fast i modstanden mod en udbygning af Ny Løn.

Flere artikler fra nr. 201

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Overenskomst 2002

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 827 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside