Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 203 – Maj 2002 – side 6

Kommentar: Et nyt ’68?

Charlie Lywood

Var demonstrationerne imod finansloven en enkelt svale, eller var det begyndelse til en ny epoke med arbejder- og studenteraktioner? Sandsynligvis det sidste, hvis man ser på, hvad der sker i resten af Europa.

Hans Jensen, LO-formand, erklærede også klassekampens genopståen. Måske mest som en markering over for Anders Fogh, der i sin nytårstale sagde, at klassekampen var død.

De 30.000 deltagere i demonstrationen på slotspladsen foran Christiansborg og de mange som deltog i demonstrationer andre steder i landet, kan være spiren til en meget større bevægelse mod VK- regeringen. De udtrykte den vrede, som mange i dag har mod de angreb, der rettes mod vores hverdag på arbejdspladserne, på uddannelsesstederne osv.

Demonstrationerne udtrykker, at der er tusindvis af mennesker, især unge, som i dag er parate til at gå på gaden for at protestere.

Antiimperialisme

1968 og årene som fulgte var et decideret politiske oprør mod imperialisme (USA’s krig mod Vietnam og Danmarks støtte til den samme), og mod køns-rollerne, kulturkonformisme, autoritære ledelses-former på uddannelsesinstitutioner, arbejdsplads-tyranni og kernefamiliens snærende bånd. Den borgerlige orden blev rystet. Det er ikke helt det samme, vi ser nu, men vi ser spirerne til det.

Vi ser en studenterbevægelse, der igen begynder at være aktiv, de studenterpolitiske organisationer melder om overfyldte møder. De politiske partier fra Socialdemokratiet og ud på venstrefløjen får øget medlemstilslutningen.

Stemningen i samfundet peger på, at vi også kan forvente en bevægelse i arbejderklassen. Og ser vi på verden omkring os – England, Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland m.m., så er klassekampen langt mere aktiv og radikaliseret, det vil påvirke og inspirere studenter og arbejdere her i landet.

Det der kendetegnede oprøret i 1968 var, at det var forskellige bevægelser, der hver havde deres 'sag' på bannerne. Sammenkædningen af de forskellige kampe og ud fra dette en erkendelse og generalisering om, at det er systemet, der er noget galt med, var desværre ikke særligt fremtrædende i '68.

I dag er det anderledes. Generaliseringen er langt større, flere og flere ser, at det er jagten på profit, der ligger bag både det, der er deres egen ‘sag’ og det, der er naboens. Derfor har vi ved de store demonstrationer, set mange fælles paroler fra studenterbevægelser, fagforeninger, miljøbevægelser, kvindeorganisationer m.m.. Og det er virkelig et enormt fremskridt i forhold til '68, selvom bevægelsen endnu ikke er så stor.

Politisk blev den ny venstre født i 68 (i Danmark VS og maoisterne), men også stalinisterne profiterede, specielt gennem den nationalistiske kamp mod EU og gennem et stærkt netværk i fagbevægelsen. Det der også prægede venstrefløjen dengang var, at man ikke havde forståelse for betydningen af enheds-frontsarbejde, at man i aktivitet samarbejder på et grundlag, der kan samle så store dele af arbejderklassen som muligt, for at give det så stærkt et udtryk som muligt. Man bevarer selvfølgelig sine respektive politiske organisationer, fordi der er nogle ikke uvæsentlige politiske uenigheder.

Det der prægede årene omkring ’68 var, at hver politisk tendens næsten havde sin egen fredsbevægelse, sin egen kvindeorganisation, sin egen studenter-bevægelse osv. Heldigvis synes der i dag at være opbrud omkring denne måde at arbejde og en voksende forståelse for enhedsfrontsstrategiens betydning.

En ny venstrefløj

I dag er stalinismen død, og det gamle ‘nye venstre’ fra '68 er mest en parlamentarisk opposition, der endnu ikke har vist tegn på at have intentioner om at lede en massebevægelse. Det betyder selvfølgelig, at der er brug for revolutionære synspunkter, som aldrig før.

Men det betyder også, at det er afgørende, at revolutionære spiller en ledende rolle i at opbygge en ny venstrefløj, der med afsæt i enhedsfrontstanken, kan sætte en anden dagsorden. Vores ’68 i det ny millenium bliver ikke en replay, men det bliver bestemt heller ikke kedeligt.

Se også:
SAA 203: Ud med nyliberalismen
SAA 203: Demonstrationerne mod VK-regeringen
SAA 203: Millioner af arbejdere i strejke mod nyliberalismen

Flere artikler fra nr. 203

Flere numre fra 2002

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 1572 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside