Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 207 – Oktober 2002 – side 10

Noam Chomsky: “11. september”

Kritik af USA’s statsterror

Klaus B. Jensen

I gennem en lang række interviews, umiddelbart efter 11. september 2001, sætter Noam Chomsky den tragiske terrorhandling i perspektiv.

11. september 2001

Noam Chomsky sætter, i bogen “11. september”, det sidste års ‘krig mod terror’ i et meget kritisk perspektiv

Med “11. september” har Chomsky skabt stor harme blandt de amerikanske meningsdannere, han formår at skære kanten uden at negligere terrorangrebene den 11. september.

Noam Chomsky er heller ikke hvem som helst. Han har igennem flere årtier været en stor kritikker af amerikansk udenrigspolitik og er sågar blevet kaldt “det amerikanske folks samvittighed“.

Den officielle definition af terrorisme siger, at “Terrorisme vil sige anvendelse af tvang mod en civil befolkning i den hensigt at opnå politiske, religiøse eller andre mål”.

Med den definition i mente er Chomsky heller ikke bleg for at kategorisere bl.a. USA’s angreb på Nicaragua midt i 80’erne, USA’s rolle i Sovjets invasion af Afghanistan og USA’s støtte til Saddam Hussein under krigen med Iran, som statsterrorisme.

Chomsky sammenligner også USA’s bombning af medicinalvirksomheden al Shifa i Sudan med angrebne i New York og Washington. Konklusionen er blot at USA’s terrorbombning i Sudan har fået langt større betydning for den sudanesiske befolkning, end begivenhederne den 11. september nogensinde vil få i USA. Al Shifa stod for 90 % af al produktion af medicin i Sudan, ødelæggelsen og et efterfølgende embargo har betydet at man ikke længere kan behandle patienter med f.eks. malaria og tuberkulose. Antallet af ofre for terrorbombningen af Al Shifa overstiger 11. september og tallet bliver ved med at vokse.

“11. september“ er ikke kun en sønderlemmende kritik af USA imperialistiske politik, Chomsky inddrager også den antikapitalistiske bevægelses tilstand efter 11. september, mediernes ensidige dækning af begivenhederne og meget mere. Et år efter angrebet på World Trade Center er “11. september” højaktuel og absolut læseværdig.

“11. september” kan købes på www.modkraft.dk for 148 kr. og kan ligeledes fås på engelsk på IS-forlag til 35 kr.

Flere artikler fra nr. 207

Flere numre fra 2002

Se flere artikler af forfatter:
Klaus B. Jensen

Siden er vist 8651 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside