Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 208 – November 2002 – side 4

Gymnasieelever mod nedskæringer

Mona Munck

Torsdag den 3. oktober var Råstofinitiativet arrangører til demonstrationer landet over. Ca. 80.000 mødte op for at kæmpe imod regeringens besparelser på uddannelsessektoren.

I København startede demonstrationen på Rådhuspladsen, hvor der var mødt mellem 10.000 og 15.000 elever op fra ungdoms- og videregående uddannelser.

På Rådhuspladsen var der nogle taler hvor efter demonstrationen forsatte til Christiansborgs Slotsplads. Talerne var blandt andet Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten og formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Rasmus Meyer.

Talerne og slagråbene var blevet mere fremadsigtede end tidligere demonstrationer. I stedet for, at alle talerne handlede om lige nu og her, blev der sagt, at det ikke er nok bare at komme til demonstrationen, men at man skal blive ved med at kæmpe på uddannelsesstederne for at vise regeringen, at man virkelig ikke vil finde sig i højere brugerbetaling, kopiafgifter osv.

Slagråbet “Vi er Danmarks råstofkilde, lad os ikke gå til spilde”, som har været et af de mest gennemtrængende slagråb til de foregående demonstrationer, var tonet en del ned, og i stedet var der fundet nogle hårdere og mere fremadsigtede slagråb, der mere viste, at nu har vi fået nok.

Desværre har mobiliseringen på mange af gymnasierne ikke været så god, fordi demonstrationen lå så tæt på DGS-strejken den 5. september.

Men på Vestre Borgerdyd var der et mobiliseringsmøde onsdagen den 2. oktober, hvor et bestyrelsesmedlem fra Landssammenslutningen Af Kursusstuderende (LAK), Mikkel Bay, var ude og fortælle, hvad demonstrationen gik ud på, og hvorfor det er vigtigt at demonstrere.

Omkring 100 var mødt op til mødet og der var stor opbakning til demonstrationen. Udover mødet var der organiseret fælles afgang fra skolen til demonstrationen.

De elever, der ikke var med til demonstrationen, gik ned og blokerede lærerværelset de sidste to blokke.

Alt i alt var det en vellykket demonstration.

Mona Munck er elev på Vestre Borgerdyd Gymnasium i København

Flere artikler fra nr. 208

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Gymnasielever

Se flere artikler af forfatter:
Mona Munck

Siden er vist 1012 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside