Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 212 – Marts 2003 – side 5

Regeringens gymnasiereform

Eliteskole og social sortering

Jakob Nerup

Regeringen barsler med en helt ny gymnasieuddannelse. Og det er tiltrængt.

Men på alle punkter trækker regeringen i den forkerte retning.

Regeringen ønsker tidlig specialisering og opdeling i gode og dårlige gymnasier. De vil stramme mødepligten og rektor bliver enehersker over oprykningen til næste klasse. De vil føre gymnasiet tilbage til det elitegymnasium, som eksisterede indtil 60’erne.

Det, der derimod er brug for, er en radikal ændring af gymnasiets form og indhold. Der mangler plads til relevante fag som psykologi, filosofi og kreative ditto. Der mangler plads til tværfaglighed og projektarbejde uden pensumtvang og karakterræs. Der mangler plads til eleverne ,og der mangler lærere med visioner. Men det er ikke det, som regeringen vil reformere.

I regeringens forslag lægges der op til det modsatte. Uden tilførsel af flere penge skal gymnasiet forandres til det værre. Umiddelbart ser det tilforladeligt ud, og forslaget har da også kun fået få kritiske bemærkninger med. Men desværre vil reformen betyde voldsomme forandringer på sigt. Først og fremmest vil det blive et opdelt gymnasium, hvor ikke alle studievalg er lige.

Vi vil i fremtiden få A og B studenter, som vil have meget forskellige afsæt for videre uddannelse. A-studenterne vil have de rigtige fagkombinationer, som er målrettet til de mest elitære studier som jura, politik og kommunikation. Deres studiekombinationer vil typisk bestå af flest mulig højniveaufag og “erhvervsrelevante” fag, som dansk, engelsk og matematik. B-studenterne vil have mere bløde fag-kombinationer, f.eks. kreative fag, som ikke vil kvalificere direkte til elitestudier på universitetet. Og det er hensigten.

Der vil blive en stærk geografisk skævhed i tilbudene fra de enkelte gymnasier. Gymnasier i de riges ghetto-områder som fx Gentofte og Rungsted vil have en langt stærkere profil end fx Ishøj eller Ballerup. Fordi de unge fra de rige hjem er stopfodret med almen dannelse, ambitioner og nødvendig opbakning til at tage de elitære valg, mens almindelige lønmodtageres unge ikke i samme grad vil være parate og afklarede til valgene allerede efter et halvt år.

Jo tidligere valg af studieretning des større social skævhed. Det viser alle erfaringer fra uddannelsesforskningen. Uddannelsessystemet og i særdeleshed gymnasiet er baseret på et dannelsesgrundlag, som er hentet fra middelklassens tilværelse og ikke det store flertals. Det favoriserer fra starten middelklassens unge på bekostning af de mange.

Denne elitære og socialt skæve reform hænger sammen med SU-, HF- og universitetsreformen. Der skal lægges pres på den enkelte studerende, så han eller hun tvinges til tidlige studievalg, ingen sabbatår, et studie og hurtig gennemførelse. Samtidig skal så mange som muligt presses ind i naturvidenskabelig retning og væk fra de humanistiske og pædagogiske fag.

Det er et ønske som erhvervslivet gennem de seneste år har fremført med stadig større styrke. Dansk Industris ønskeliste omfatter hurtigere gennemstrømning, mere elite og mere erhvervsretning, og det er jo nøjagtig hvad der ligger i alle de reformer, den borgerlige regering fremlægger.

Det er begyndelsen til enden for et almentdannende gymnasium for de mange – også i en vis udstrækning for almindelige menneskers børn. Reformen vil i stedet udvikle sig i retning af amerikanske tilstande, hvor gymnasier i rige kommuner og private ditto med de rigtige fagpakker vil være adgangsbilletten til universitetet, men de flest vil få en andenrangsuddannelse på nedslidte og overfyldte skoler. Der er derfor al mulig grund til at råbe højt om denne reaktionære reform.

Disciplin eller ud

Udviklingen af en mere stræbsom og elitær studiekultur i gymnasiet kan ikke lade sig gøre sådan uden videre. Det kræver tid at få det gennemsat, og reformen er blot det første skridt. For at bakke en anden kultur op skal der bruges mere repression mod eleverne. Mødepligten skal strammes for såvel fremmødet som for “deltagelsen” i projektarbejde o. lign. Det er en slags kontrol af den “åndelige tilstedeværelse”, som meget nemt kan bruges repressivt over for elever, som ikke lader sig disciplinere. Med tvang skal eleverne presses ind i ræset og får derfor ikke lov til at “finde sig selv” eller søge i livet. Med et lidt dyrere udtryk kan det kaldes politisk disciplinering til eliteskolen.

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig de mange eksempler, lærere og rektorer gerne vil statuere for at få lallede og udisciplinerede elever ud til gavn for arbejdsmoralen. Og der vil sikkert være ganske mange elever, som bifalder det.

Men løsningen er ikke disciplin og udsmidning. Løsningen er både mere relevant indhold i undervisningen og demokratiske spilleregler. I stedet for at give rektor magt, så bør eleverne i den enkelte klasse have muligheden for at snakke sammen om problemet og beslutte nogle løsninger, der gavner både den enkelte og fællesskabet.

Billedtekst:
Det er ikke første gang gymnasieuddannelsen angribes – her fra Nu Er Det Nok-demonstrationerne i 1999.

Se også:
SAA 212: SU er ikke café-penge
SAA 212: Anmeldelse: Et spørgsmål om klasse

Flere artikler fra nr. 212

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Gymnasielever

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 1058 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside