Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 216 – Juli 2003 – side 11

Strejke på Færøerne

Sammenhold gav 9% lønstigning

Jógvan Olsen

I fire uger har Færøerne været lammet af  strejke. Mod slutningen var der snart sagt ingen varer tilbage i butikkerne. Der var heller ingen benzin til bilerne og ingen diesel til busserne, og af den grund mange, der ikke kunne komme på arbejde, selv om deres branche ikke var strejkeramt.

Den sædvanlige propaganda om, at det ville komme til at gå ud over landets økonomi, blev selvfølgelig også kørt i stilling.

Socialistisk Arbejderavis har talt med Símun Johannesen, som var en af de strejkende på Færøerne.

“Den med at landet går bankerot, hvis vores krav bliver indfriede er blot propaganda i min verden... for at arbejdsgiverforeningen skal kunne holde vores løn nede,” sagde Símun, mens strejken stod på.

De, der strejkede, var fagforeningerne for de ufaglærte. Fagbevægelsen er, for de ufaglærtes vedkommende, splittet op i forbund for mænd og kvinder, i og udenfor Thorshavn.”

“Denne gang er der sket det historiske, at alle fagforeninger er gået til forhandlinger sammen og er gået i strejke sammen. Det har gjort, at denne strejke rammer meget hårdere, end de tidligere har gjort,” siger Simun.

Fagforeningerne organiserede blokader af engros-forretninger og brændstofdepoter.

“Desværre er færinger så autoritetstro, at hvis politiet beder blokadevagter om at flytte sig, fordi en olietankvogn skal ud, så gør de det. Hvis bare alle blev stående kunne de intet gøre. Det er trods alt omkring 25 % af befolkningen, der er i strejke.”

“Min opfattelse, mens strejken stod på, var, at folk fra bygderne (landsbyer, red.) var mere tændt på denne strejke. Når jeg stod vagt sammen med dem, var de meget opsat på, at intet skulle ud sålænge de stod der.”

“Uden strejken havde vi utvivlsomt ikke fået mere end de 3 %, som arbejdsgiverne havde at tilbyde, men nu hvor strejken er ovre, fik vi godt 9 % i lønstigning over to år.”

 

Flere artikler fra nr. 216

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Færøerne

Se flere artikler af forfatter:
Jógvan Olsen

Siden er vist 783 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside