Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 218 – September 2003 – side 7

Interview med unge muslimske kvinder

Hvis jeg siger racisme, hvad siger I så?

Alexander Lassithiotakis + Klaus B. Jensen

“Intolerance, diskrimination, hovmod, egoisme.” Sådan starter interviewet med Joana, der er 32 år og arbejder som kok i Nyhavn, Aiysha, der er 25 år og studerer arkæologi på Københavns Universitet, og Hamida, der læser arabisk samme sted. De bor alle tre på Nørrebro og arbejder aktivt i det muslimske miljø. Efter det første spørgsmål kører debatten.

Joana: “Jeg oplevede det meget da jeg var lille, jeg er vokset op på landet, og min far var mørk, og der var ikke særligt mange mørke på det tidspunkt, så der blev jeg både kaldt nigger og alle mulige andre ting.”

Hamida: “Jeg tror jeg har været lidt mere beskyttet, for jeg er opvokset på Nørrebro, sammen med mange andre arabere – eller folk der ligner mig i hvert fald. Men det er klart at man har mødt det (racisme), når man går på gaden, hvor folk kan finde på at sige “sorte svin” og “rejs hjem til jeres eget land” og sådan nogle typiske ting, var jeg lige ved at sige, selv om det ikke burde være noget typisk.”

Aiysha: “Jeg syntes ikke det er decideret racisme jeg har været udsat for – det er mere anti-islam. Det der er problemet for mig har været at folk gør opmærksom på min anderledeshed, fordi at jeg netop synligt adskiller mig ved at jeg f.eks. går med mit tørklæde.”

Joana: “Det som jeg synes er problematisk er, at det er blevet værre her de sidste tre, fire, fem år – for det er ligesom blevet legalt at være racistisk i sine udtalelser.”

Aiysha: “Der hvor racismen går hen og bliver seriøs er, hvor rege-ringen strammer reglerne. Det kan godt være at det er lidt for politisk korrekt, jeg kan ikke lide at bruge ordet racistisk, men mange af de love regeringen kommer med er totalt racistiske.”

Hamida: “Havde det ikke været for 11.9 havde vi ikke haft denne regering. Folk er hoppet med på den der med at nu skal vi finde syndebukke for alle verdens lidelser.”

Aiysha: “Jeg syntes også det er klamt at efter det der skete 11.9 hvor der var 3000 mennesker der døde, og det var i USA, kunne jeg mærke at folk rundt omkring mig, kollegaer og klassekammerater, syntes at “nej hvor er det bare forfærdeligt”, og der blev holdt et minuts stilhed. Og jeg havde det bare sådan: “HALLO” – i går blev der dræbt, jeg ved ikke hvor mange mennesker i Palæstina og Tjetjenien, hvorfor har man pludselig mere ondt af det der skete 11.9? Man tænker da også “hvor er det forfærdeligt”, men er det fordi man kan identificere sig med dem, fordi de er hvide og vestlige og alt det smukke blev ødelagt? Det, der sker i Afrika er da forfærdeligt, men det sker jo bare – og det provokerer mig, at vesterlændinges liv er mere værd end andres.”

Joana: “Der er en anden ting der er rigtig vigtigt. Det er det der med, at islam er imod det kapitalistiske system, kapitalismen fungerer ikke, det holder kun for en lille del af verdens befolkning, men for den brede befolkning holder kapitalismen bare ikke, så man er selvfølgelig ikke interesseret i at islam skal finde grobund fordi verden i dag er styret af kapitalisme.”

Hvad skal vi gøre ved racismen, ved regeringens politik?

Hamida: “Vi skal holde demonstrationer og blive ved med at gøre opmærksom på de problemer der er. Vi skal gøre folk der endnu ikke har taget stilling til det her opmærksomme på, at hvis man er passiv, er det nærmest som at acceptere, hvad der foregår. Jeg tror der er mange mennesker der ikke bryder sig om det, men tænker “nå ja, det går jo ikke ud over mig, så gider jeg ikke blande mig” – men det påvirker os andre når de ikke gider blande sig.”

Joana: “Det er vigtigt, at man gør noget der hvor man er, altså at folk på universitetet kunne begynde at snakke noget mere sammen og op-bygge netværk – så næste gang vi mødes for at protestere, er vi mange flere. Det ville også være oplagt at starte noget op ved den næste demonstration der er mod besættelsen af Irak den 27. september, starte en græsrods-organisation op der er imod racisme, hvor vi kommer alle mulige steder fra, hvor der er muslimer, socialister og mange andre organisationer, der er imod regeringens racisme. Det kan godt være at vi ikke er enige og har de samme principper, men vi har et mål fælles og det er at bekæmpe racisme, og det kan vi lige så godt være fælles om.”

Flere artikler fra nr. 218

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Racisme

Se flere artikler af forfatter:
Alexander Lassithiotakis
Klaus B. Jensen

Siden er vist 4173 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside