Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 219 – 2. oktober 2003 – side 4

Mens vi venter på oprøret (Interview med Per Clausen, Enhedslisten)

Hvilken vej for venstrefløjen?

Jan Hoby

Regeringen har sat sig i den ideologiske stridsvogn og erklæret krig mod alt og alle. Men trods åbenlys løgnagtighed, trods angreb på fagbevægelsen, arbejdere og unge, så har fagbevægelsen og venstrefløjen ikke kastet alle kræfter ind i kampen mod Danmarkshistoriens mest reaktionære regering.

Per Clausen / gymnasieelever

Gymnasieeleverne har opbygget en bevidsthed om, at kollektiv kamp nytter, siger Per Clausen.

Socialistisk Arbejderavis har interviewet ledende medlem af Enhedslisten, Per Clausen, om perspektivet for et oprør, opbygningen af en ny fagopposition, og en antikapitalistisk venstrefløj.

På sidste landsmøde besluttede Enhedslisten, at de ville blæse til kamp mod regeringen. Hvad er der blevet af den kamp?

Man kan konstatere, at Enhedslistens indflydelse ikke er så stor som den burde være. Med undtagelse af gymnasieeleverne, så er der ikke meget der tyder på det store synlige oprør.

Regeringen er gået tilbage i meningsmålingerne. Flere og flere er trætte af Fogh. Men hvorfor har hverken fagbevægelsen, Socialdemokraterne eller venstrefløjen taget ledelsen?

Regeringen går mest tilbage pga. sine egne håbløse fejl. De førte krigen på et løgnagtigt grundlag, og flere bliver ramt af dens økonomiske politik.

Hvis vi kigger på udviklingen i fagbevægelsen, og specielt på venstrefløjen i fagbevægelsen, befinder den sig i det, man kalder en opbygningsfase, og man bruger stadig meget energi på intern afklaring og diskussion i fagbevægelsen. Der, hvor man gør det bedst, opbygger man også arbejdspladsorienterede netværk, men det er endnu ikke slået over i nogen synlig politisk manifestation. Vi har nok undervurderet den afpolitisering der har fundet sted i fagbevægelsen og arbejderklassen de sidste 10 år. Og undervurderet hvad det kræver at politiseringen genrejses, forstået på den måde, at bevidstheden om, at man som kollektiv kraft kan udgøre en styrke, er meget fraværende. Det er ikke, fordi det er blevet umoderne, for det viser sig at gymnasieeleverne år efter år har bygget op. Man må håbe at de erfaringer de har gjort sig, i de kommende år vil sprede sig til fagbevægelsen og de andre studieorganisationer.

Men det er også vigtigt, at de faglige ledere som opfatter sig selv som venstreorienterede bliver tydeligere i det de siger.

Hvordan vurderer du perspektivet for opbygning af en antikapitalistisk venstrefløj?

Det er en meget vanskelig opgave at lave en meget bred bevægelse. Jeg tror på den anden side, at kombinationen af de reaktionære tiltag der sker i forhold til gymnasierne, krig, de sammenbrudte forhandlinger i WTO, og hvis vi gør det rigtigt også den kommende debat om EU-forfatningen, godt kan danne afsæt for – ikke mindst blandt unge mennesker – etablering af en anti-kapitalistisk bevægelse, og en anti-kapitalistisk bevidsthed der rækker ud over dem der i dag er organiserede venstreorienterede og socialister.

I Storbritannien har vi set et sving til venstre i fagbevægelsen. Med valget af markante venstrefløjsfolk til forbundsposterne, kaldt “The Awkward squad”. En udvikling vi så sidst i 70’erne og begyndelsen af 80’erne. Hvordan vurderer du mulighederne for at dette kan ske i Danmark?

Jeg tror der er et meget stort potentiale for en venstredrejning af fagbevægelsen, ikke mindst blandt offentlige ansatte, hvor man har en klar oplevelse af, at både borgerlige og socialdemokratiske regeringer svigter. Man kan jo se at de fagforeninger som organiserer offentlige ansatte er der hvor venstrefløjen er blevet styrket i de senere år. F.eks. er BUPL, som har været præget af en slags SF-ledelse, blevet klart venstredrejet, og vi har set det i FOA, hvor det at Dennis Christensen vandt formandsvalget var udtryk for det samme.

Men dette er en spontan venstredrejning. Fraværet af et politisk parti som klart formulerer et ønske om at få en stærk position i fagbevægelsen – og gør noget ved det – er til at tage og føle på! Enhedslisten har heller ikke udviklet en politisk linie hvor man siger at slagsmålet om fagforeningerne og magten i dem er et vigtigt politisk område.

Flere artikler fra nr. 219

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Enhedslisten

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 2690 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside