Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 22 – September 1986 – side 4

Spørgsmål vi ofte møder

Hvad er socialisme?

Martin B. Johansen

Hvis man forestiller sig et samfund, hvor mad, bolig og transport er gratis, så vil de borgerlige svare: “Det er der ikke råd til”. Men hvad er det egentlig, som bestemmer, hvad “der er råd til”?

Den teknologiske udvikling under kapitalismen har medført, at den enkelte arbejder kan producere langt mere end til eget forbrug. Det betyder, at hvis alle mennesker på Jorden arbejdede otte timer dagligt, så kunne alle leve uden sult og nød.

En FN-rapport har fornylig afsløret, at der er produceret mad nok til at brødføde alle i verden.

Behov ikke profit

Under kapitalismen er det ikke menneskelige behov, der bestemmer, hvad der skal produceres. Det gør derimod kapitalens krav om stadig voksende profitter.

I USA betales bønderne for ikke at opdyrke jorden – i 1983 var 330.000 kv.km. jord taget ud af produktion (cirka syv gange Danmarks areal). 35 % af hvedearealet og 39 % af majsmarkerne lå uopdyrket hen. Det skete for at hæve kornpriserne, skønt det betød, at fattige – både i USA og i Afrika – måtte sulte, fordi de ikke kunne betale de høje priser.

Under kapitalismen er det de økonomiske hensyn, der bestemmer hvad, der skal produceres, og hvordan, det skal fordeles. Derfor taler socialister om, at den kapitalistiske konkurrenceøkonomi skal erstattes af en socialistisk planøkonomi, hvor den private ejendomsret til produktionsmidlerne er ophævet.

Den kollektive ejendomsret fremstilles af kapitalismens tilhængere som et system, hvor alt er fælles: cykler, lejligheder, ja du ved ikke om din seng er ledig, når du er træt.

Men sagen er, at der er forskel på folks private ejendele og på de maskiner, der fremstiller disse ejendele. Den afgørende forskel på kapitalisme og socialisme er ikke, at kapitalismen tillader dig at eje din egen cykel. Det er derimod, at fabrikker og miner under kapitalismen ejes af en lille håndfuld mennesker – og det er denne private ejendomsret som fører til kaos, sult og nød.

Den kollektive ejendomsret over produktionsmidlerne vil gøre det muligt at planlægge produktionen. Det vil gøre det muligt at udnytte de enorme ressourcer, som ligger i den menneskelige arbejdskraft.

I en planlagt økonomi vil der ikke kunne blive tale om at opmagasinere fødevarer eller lade millioner af arbejdere gå uproduktive rundt, fordi profitterne ikke er høje nok. Under socialismen er der ingen profitter at tage hensyn til. I stedet kan man planlægge produktionen ud fra folks behov, producere mad i stedet for våben.

Det afgørende punkt er altså ikke, hvad “der er råd til”. Men derimod hvem der har kontrollen over produktionen. Derfor afviser vi de reformistiske forestillinger om, at socialismen kan gennemføres ad parlamentarisk vej.

Kapitalismen lever af udbytningen af arbejderne i produktionen, og den eneste måde, kapitalismen og udbytningen kan afskaffes på, er derfor, at arbejderklassen selv tager magten over produktionen. Derfor er arbejdermagten det grundlæggende princip i socialisme.

Arbejdermagten bygger på, at arbejderklassen ved at organisere sig i råd tilkæmper sig magten og undertrykker det kapitalistiske borgerskab. Vi omtaler derfor socialisme som "proletariatets diktatur", fordi den ene klasse – arbejderne undertrykker den anden borgerskabet. Men i modsætning til kapitalismen, hvor et lille mindretal kan bestemme kornpriserne og dermed sultens omfang, så udtrykker arbejdermagten, at flertallet kan dirigere fordelingen af goderne.

Proletariatets diktatur er derfor i bund og grund demokratisk, selvom det er en helt anden form for demokrati end det borgerlige.

Arbejderdemokrati

Hjørnestenen i dette “arbejderdemokrati” er rådene, hvor folk fra gulvplan vælger deres ledere blandt sig selv. Og hvor de valgte hele tiden kan trækkes tilbage, hvis de arbejder i modsætning til flertallets interesser. Det indebærer også, at de valgte ledere tilbydes den samme levestandard som alle andre – og ikke een øre mere.

Vi kan ikke lave en detaljeret beskrivelse af, hvordan socialismens kommer til at se ud. Vi ved ikke, hvilke muligheder teknologien vil tilbyde os. Det afgørende er heller ikke, om vi kan love, at socialismen vil betyde en arbejdsdag på to timer og et liv i luksus.

Det afgørende er derimod, at socialismen for første gang i menneskets historie vil gøre det muligt for almindelige mennesker at tage aktivt del i beslutningen om, hvordan samfundet skal udvikle sig.

Den russiske revolution i 1917 er det hidtil eneste eksempel på, at arbejderne har taget magten over deres egen tilværelse.

Oktober 1917

Dagen efter revolutionen kom et konservativt dagblad med følgende kommentar: “Lad os forestille os for et øjeblik, at Bolsjevikkerne kan fastholde deres greb om tingene. Hvem skal så regere: Kokkene måske, som kun kender til koteletter og bøffer? Brandmændene? Staldkarlene eller chaufførerne? Eller måske bliver det tjenestepigerne som skal skynde sig til møder i statsrådet, når de er færdige med blevasken? Hvem ellers? Hvem er statsmændene?”

Borgerskabet vil blive forbløffede over, hvordan almindelige mennesker kan få styre på tingene. Men det var en af revolutionens ledere, Lenin, der bemærkede, at arbejderne kan lære mere om verden i en uge under revolutionen end i en hel generation af passivitet.

Det er derfor, at socialisme ikke kan opbygges ved at vente på politikere, men må opbygges fra neden.

Arbejderklassen besidder både en kollektiv styrke og en masse fantasi, som ikke bare kan fjerne kapitalismens elendighed, men opbygge en ny socialistisk verden.

Billedtekst:
Solidarnoscs kamp i Polen i 1981 var endnu et eksempel af den fantasi og styrke, arbejderklassen viser i kampen for en bedre verden.

Flere artikler i serien Spørgsmål vi ofte møder

Flere artikler fra nr. 22

Flere numre fra 1986

Se flere artikler om emnet:
Socialisme/Kommunisme

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 2358 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside