Socialistisk Arbejderavis
Nr. 225 – 25. februar 2004 – side 4
Enhedslisten siger nej til forbud mod tørklæder
Overalt i Europa ses en stigende hetz mod muslimer og Islam. Under dække af et forsvar for den sekulære stat har den franske stat nu forbudt alle former for religiøse symboler i det offentlige rum. Socialistisk Arbejderavis har interviewet Enhedslistens retsordfører Line Barfod om Enhedslistens politik på området.
Hvordan stiller Enhedslisten sig til forbudet mod religiøse symboler i det offentlige rum?
Line Barfod: Enhedslisten er imod et forbud af religiøse symboler i det offentlige rum. Vi støtter ikke Frankrigs forbud, men vi erkender at der er forskellige traditioner til spørgsmålet i de forskellige europæiske lande. Hvis et forbud blev rejst i folketinget ville Enhedslisten arbejde imod en lov der forbyder religiøse symboler på uddannelsessteder og arbejdspladser.
I Danmark ser vi hvordan de fundamentalistiske kræfter øger deres politiske indflydelse. Det politiske religiøse højre har en meget stor politisk indflydelse på regeringen og dennes politik. Det har vi set i sagen med sex-cd’en SEXSTARZ, hvor kræfter som Indre Mission har gjort deres indflydelse gældende. Men også i andre sager har vi set de fundamentalistiske kræfter påvirkning af regeringen.
Ser Enhedslisten kvinder der f.eks. går med tørklæder som allierede i kampen for en progressiv dagsorden?
Line Barfod: Enhedslisten har ikke en bestemt opfattelse af hvordan en frigjort kvinde ser ud. En frigjort kvinde er ikke nødvendigvis en kvinde der vælger at bære make-up. Kvindekamp hand-ler om at kæmpe for kvindens ret til selvbestemmelse over egen krop og eget liv. En af de bedste måder at bekæmpe alle former for fundamentalisme er at styrke kampen for social retfærdighed og styrke kvindekampen.
Er du under 30? Så støt ISU
Hvis du kan lide artiklen, så bliv støttemedlem af ISU.
Det koster kun 75 kr. for et år, og så får du Socialistisk Arbejderavis ind ad døren ca. en gang om måneden.
Hvis du melder sig ind og betaler inden 30.4, er du med til at sikre, at vi kan få støtte fra tipsmidlerne.
- 25 apr: Efter regeringsindgrebet: Gør 1. maj til protestdag
- Det mener vi: Lærerkonflikten giver klarsyn
- Hvorfor vil de faglige ledere ikke slå igen?
- Lærerne kan vinde – men ikke alene
- BUPL burde se skriften på væggen
- EL årsmøde: Kamp om den politiske hovedretning
- ”Den parlamentariske strategi med at trække regeringen mod venstre har lidt fuldstændig skibbrud”
- Kampparti eller vælgerparti?
- Reform eller revolution på EL’s årsmøde



Newsfeed