Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 229 – 19. maj 2004 – side 2

Det mener vi

Kan det blive meget værre?

Regeringens sorte politik kan vel næppe blive meget værre eller kan den? Vi har siden Anders Fogh Rasmussen vandt valget i 2001, på trods af valgløfterne, været vidner til en massiv velfærdsslagtning. Og det fortsætter med uhæmmet styrke.

Der er lagt op til frit valg i hele butikken, men den nye kommunalreform får det frie valg til kun at gælde, hvis du har råd. Og reformen i sig selv handler mere om at gøre Danmark til en stor Bilka. I Nordjyllands amt skal pensionister, der modtager hjemmehjælp betale 200 kr., hvis de vil have mere end et bad om ugen.

Valgfriheden er også sat helt ud af spil, hvis du er af en anden etnisk baggrund. For denne befolkningsgruppe er der mere eller mindre tale om tvang – regeringens racistiske tiltag er så slemme, at folk med anden etnisk baggrund ikke engang selv kan bestemme, hvem de vil gifte sig med. Som det ikke var nok, Danmark er også et af de få lande, der sender flygtninge fra Irak tilbage til det krigshærgede land, og hvis de nægter, kommer de på den såkaldte madkasseordning.

Det er ikke kun pensionister og folk med anden etnisk baggrund, der nyder “godt” af det frie valg – det frie skolevalg er i realiteten kun en mulighed, hvis man har råd til at sende sine børn i privatskole, og på daginstitutionsområdet handler det mest af alt om elitebørnehaver og discountpasning. Det frie valg gælder i realiteten minoriteten på toppen af kransekagen.

Regeringen fører en menneskefjendsk politik. De nøjes ikke kun med at genere mennesker og gøre livet surt for en stor del af befolkningen. Med den danske deltagelse i krigen i Irak har de også bevist, at de vil gå langt for at gøre nye landvindinger for dansk industri.

Og ja – det kan blive meget værre. Man tør næsten ikke forestille sig hvor slem en ny racistisk valgkamp kan blive, eller hvilke konsekvenser kommunalreformen vil få for den enkelte danskers velfærd, eller hvor Fogh’s USA-venlige linie i den såkaldte krig mod terror kan føre landet hen.

Uden modstand vil Fogh fortsætte sin racistiske og nyliberale krigspolitik – han har bevist at hensynet til erhvervslivet og den fri kapital er vigtigere end det enkelte menneske. Regeringen har allerede her midt i valgperioden gennemført mange af de ting de lovede, og industrien presser på for at få flere initiativer igennem, der stimulerer væksten – derfor er det ikke utænkeligt, at vi får et valg inden årets udgang. Et valg, der hvis regeringen bliver genvalgt, vil betyde en lang række nye initiativer fra regeringens side. Et genvalg vil f.eks. kunne betyde at efterlønsordningen bliver afskaffet, og at privatiseringen og udliciteringen af velfærden vil få et gevaldigt skub i den ubehagelige retning.

Hvis en SR-regering bakket op af SF ikke skal blive et tvivlsomt alternativ, kræver det udenomsparlamentarisk aktivitet – i antikrigsbevægelsen, i studenterbevægelsen og i fagbevægelsen. Aktivitet der får SF og Socialdemokratiet væk fra deres nyliberale og racistiske dagsorden, aktivitet der stiller krav til en kommende regering.

Derfor er det vigtigt, at alle de mennesker der har protesteret mod krigen, mod racismen og mod velfærdsforringelserne begynder at formulere krav til en kommende regering. Krav om at trække de danske tropper hjem, krav om ordentlig velfærd til alle, krav om ikke at privatisere velfærden, og krav om ikke at lukke Christiania osv.

Det er op til os, at et regeringsskifte ikke bare bliver gammel vin på nye flasker.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 229

Flere numre fra 2004

Siden er vist 1504 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside