Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 234 – 13. oktober 2004 – side 2

Det mener vi

Oprøret er begyndt – hvem stopper det?

”Ud med venstre – de kan ikke li mennsker”, ”Nej til Universitetet A/S”, ”Ulla T er en løgner” og ”say hey, say ho, Anders Fogh has got to go” er blot nogle få af de råb og tekster på skilte og bannere man kunne læse og høre ved ”Stop Nu” demonstrationerne den 5. oktober. På Danmarks Sociale Forum talte Michael Albert og Susan George, to af de internationale hovedtalere ved forummet om at bevægelsen og sociale fora skal lave aktivitet. Den 28. august holdt fagtligt ansvar konference og her erklærede 700 tillidsfolk og fagligt aktive at de danske tropper skal hjem fra Irak og at strukturreformen skal til folkeafstemning.

Det er eksempler på nogle af de mange radikale udtryk bevægelsen for en anden verden har. Eksemplerne viser at alle de mennesker der til dagligt oplever Foghs nyliberale politik, i form af nedskæringer, racisme og dårlige forhold på skoler og arbejdspladser, er villige til at sætte kampen for en bedre Verden op i et endnu højere gear.

Hvor står vi så nu. Titusindvis af elever og studerende gik hjem efter den største og fedeste demonstration for bedre uddannelse i årevis, uden at der var lagt en plan for hvad der skal ske. Studenterbureaukratiet ville ikke have at der var møder efter demonstrationerne, de åbnede ikke op for talerstolen så ”almindelige” elever og studerende fik muligheden for at diskutere hvordan de kunne fortsætte kampen. På Danmarks Sociale Forum blev der ikke mulighed for at finde et fælles udtryk for hvordan vi skaber en anden Verden. Ved Fagligt Ansvars konference i august nedlagde fagbureaukratiet veto mod at der blev demonstreret og strejket på en hverdag.

Hvis vi skal opnå forbedringer, hvis vi virkeligt vil skabe en anden Verden hvor der ikke er nedslidte skoler, hvor der er demokrati og hvor mennesker kommer før profit, skal studenterbureaukratiet og fagbureaukratiet få foden væk fra bremsen.

Det er ikke en fløjkamp mellem højre og venstrefløjen vi er vidner til men en kamp mellem toppen og bunden. Størstedelen af de elever og studerende der demonstrerede den 5. oktober var udmærket klar over hvem skurkene var og de ville af med dem. Alligevel forsøger studenterbureaukratiet at tækkes det meget lille men højtråbende mindretal til højre, ved ikke at gøre modstanden til en politisk kamp mod Fogh. Elever og studerende kæmper ikke en isoleret kamp – de forringelser de oplever er en del af regeringens nyliberale offensiv der vil demontere velfærdsstaten. Det er den samme offensiv der tvinger kommunerne til rekordstore nedskæringer, og presser arbejdere til at arbejde mere og hurtigere – og kun hvis vi forener kampene, i stedet for at se dem isoleret kan vi gøre en forskel.

Det er sørgeligt at ledelserne ikke tør tage skridtet og udvide kampen – men hvis de ikke vil det må de aktive selv gøre det ved at opbygge netværk på tværs af uddannelsessteder og arbejdspladser, om nødvendigt uden om ledelserne, netværk der kan sætte farten op og radikalisere og samle modstanden.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 234

Flere numre fra 2004

Siden er vist 1559 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside