Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 247 – 14. oktober 2005 – side 2

Det mener vi

Hæslig racisme udfordres

Dansk Folkeparti bliver skældt huden fuld for Louise Freverts hæslige og ekstreme udtalelser. Over en bred kam fordømmes hun for sin form af hele det politiske spektrum. Og med rette skydes der på Dansk Folkepartis ledere for lignende udtalelser. Og det er helt rigtigt, for Dansk Folkeparti er racismens grimmeste megafon i Danmark.

Men hvad så med resten af Folketinget og i særdeleshed regeringens institutionaliserede racisme.

Hver eneste dag mærker muslimer hetzen. Hver eneste dag bringer medierne negative historier om “de fremmede”. Hver eneste dag diskrimineres indvandrere i jobsøgning og på diskoteker. Hver eneste dag må indvandrerne frygte kvoter i børnehaver, skoler og boligselskaber. Hver eneste dag lider flygtninge under uvisheden og indespærringen i flygtningelejrene. Hver eneste dag udvises eller hjemsendes flygtninge og indvandrere i integrationens navn. Det er den hæslige virkelighed som regeringen har skabt sammen med Socialdemokraterne og De Radikale.

I sin mest bestialske udgave af regeringens racisme er udvisningen af Alae Ghaedi, den iranske flygtning som er flygtet fra fængsel og tortur. Han skal udvises, selv om han er idømt 10 års fængsel og 75 piskeslag. Han er desværre kun en af mange som efter års usikker venten udvises til undertrykkende regimer.

Kvoter i børnehaver og skoler er racisme i sin mest institutionaliserede form. Det stigmatiserer indvandrerbørn ved at gøre dem til problemet frem for de manglende ressourcer og boliger. Derfor er det vigtigt at den pædagogiske fagforening, LFS, offentligt har sagt fra overfor kvoter i børnehaver.

Sagen om Alae Ghaedi og Louise Frevert har fået nogle unge til at indkalde til demonstrationer og møder for at forhindre udvisningen og starte en kamp mod racismen. Det er hamrende godt og et meget vigtigt initiativ. For der er brug for en kamp mod racismen og alle dens konsekvenser.

Socialister bør arbejde for at alle fagforeninger, studieorganisationer og humanistisk orienterede bevægelser tilslutter sig initiativet, så vores megafon kan blive meget større end racisterne fra Dansk Folkeparti og det øvrige folketing.

Mange politikere vil bruge den fremmedfjendske dagsorden i kommunalvalget. For venstrefløjen må det antiracistiske argument være øverst på plakaten, så modstanden og de undertrykte får en stemme.

Kommunalvalget er velfærdskamp

Kommuner og amter skærer ned i budgetter. På fritidshjem, på børnehaver, på gymnasier, på de handicappede osv. Vi har set år efter år og det bliver bare ved. En fritidshjemsplads i København får i dag 26.400 mod 40.000 i 1999.

Det store spørgsmål for venstrefløjen er så, hvordan vi stopper nedskæringerne. Næppe ved at stemme på SF eller Socialdemokraterne, som er med i forligene mange steder. Næppe ved at appellere til politikerne. Der må kamp til, hvis de skal stoppes. Kun store strejker og massive brugerprotester kan forandre denne automatiserede nyliberalistiske nedskæringslogik.

Og skal vi stemme på nogen, kan det kun blive Enhedslisten, fordi de ikke lægger stemmer til nedskæringer.

Men der er brug for mere end stemmer. Der er også brug for at selve den økonomiske ramme udfordres. At venstrefløjen tør vise ulydighed og sprænge regeringens økonomiske pålæg til gavn for flertallet. Kombinationen af kamp fra neden og økonomisk ulydighed er det kommunale alternativ.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 247

Flere numre fra 2005

Se flere artikler om emnet:
Muslim-hetz

Siden er vist 1937 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside