Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 268 – 25. april 2007 – side 2

Det mener vi

Nyliberalismen og undertrykkelse

Søren Kraup siger at muslimer er ligesom nazister, Regeringen vil normalisere Christiania og Ritt har smadret Ungdomshuset.

Ligheden imellem disse tre aktuelle sager er undertrykkelse.

Når muslimer råber vagt i gevær og protesterer mod stigende racisme, er svaret fra magthaverne hård og kontant: Tilsvining og forhånelse i ytringsfrihedens misbrugte navn.

Når den muslimske kvinde Asmaa Abdol-Hamid fastholder sin ret til at gå klædt som hun vil og samtidig retter en skarp kritik mod regeringens krig og deres racistiske støtteparti, så skal hun undertrykkes. Vi skal ikke høre hvad hun har at sige. Vi får i stedet fortalt, at hun er kvindeundertrykkende og kan sammenlignes med nazister!

På samme måde bliver andre minoriteter holdt nede. Ungdomshuset og Christiania er symboler på, at vi vil en anden vej end magthaverne. Der er ingen andre logiske argumenter for at ødelægge disse kulturelle institutioner.

Det er sådan undertrykkelse fungerer

Det er i første omgang en undertrykkelse af de enkelte minoriteter, men i sidste ende er det en undertrykkelse der rammer hele arbejderklassen. Når man hetzer indvandrere og siger, at de bærer skylden for voldelige overfald i vore byer, forsøger man at fjerne fokus fra den sociale ulighed som ligger bag.

Når indvandrere ikke kan få praktikpladser og jobs, så er det racisme som skaber et lavtløns-proletariat.

Når man angriber den alternative kultur i København er det for at fortælle os, at vi ikke kan bestemme over vores egen by.

Vi skal se, at de kan ødelægge alt det vi elsker. Vi skal ikke tro, det nytter at protestere.

Undertrykkelsen af forskellige minoriteter er et indirekte og langsomt begyndende angreb på hele arbejderklassen. De kan kun ødelægge vores kollektive velfærd og tilkæmpede rettigheder, hvis vi er splittede, uden kampgejst og føler os alene.

Det kunne ende med:

Først tog de Ungeren, men jeg brugte den ikke, så jeg protesterede ikke.
Så tog de Christiania, men jeg brugte den ikke så meget, så jeg protesterede ikke.
Så tog de muslimerne, men jeg var ikke muslim, så jeg protesterede ikke.
Så tog de venstrefløjen, men jeg var ikke rigtigt venstreorienteret, så jeg protesterede ikke.
Så tog de mig – men der var ingen tilbage til at protestere.

Men det skal være løgn!

Heldigvis er der flere og flere som siger fra. Titusinder har protesteret mod rydningen af Ungeren og truslerne mod Christiania. De fleste siger, at nu er Krarup og Kjærsgaard gået over stregen.

Men vi skal ikke bare protestere – mens undertrykkerne vinder sejre. Vi skal have skiftet kursen, så det er os, der begynder at vinde sejre.

Små sejre for flere fristeder. Større sejre for mere velfærd. Store sejre mod krig og racisme. Og de rigtigt store sejre for et andet samfund, hvor flertallet regerer med respekt for retten til forskellighed.

Det er samme kamp – God 1.maj!

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 268

Flere numre fra 2007

Se flere artikler om emnet:
Undertrykkelse

Siden er vist 1641 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside