Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 268 – 25. april 2007 – side 9

Socialistisk Arbejderavis anbefaler

CD: Tribute to Anker

Den 1. maj udkommer en hyldestplade – Tribute to Anker – til den gamle socialdemokratiske statsminister og fagforeningsmand Anker Jørgensen.

Kunstnere som Kim Larsen, Allan Olsen, Niels Hausgaard, Marie Frank, Niels Skousen, Stig Møller og Michael Falch mfl. fortolker Ankers favoritter fra Arbejdersangbogen. Manden bag cd’en, Henrik Hansen, understreger, at det er en hyldest til hædersmanden Anker Jørgensen, ikke socialdemokraten og statsministeren.

Om det så var, ville jeg købe den. Arbejdersangbogen OG Stig Møller. Hvem kan ønske sig mere.

Film: AFR

Anders Fogh Rasmussen er bøsse. Han har en ung, mandlig elske fra bz-miljøet i København, og han har samvittighedskvaler over de sultende og døde i Afrika.

Han indser, hvad nyliberalismen, globaliseringen og toldmurerne har gjort ved Afrika, og han arbejder indædt for gratis aidsmedicin til verdens fattige.

Lyder det som ønsketænkning? Det er ikke desto mindre virkeligheden i den nye film AFR af Morten Hartz Kapler.

Gå ind og se den. Den er virkelig opsigtsvækkende.

Faktisk er det også en meget rørende kærlighedshistorie. Det lyder bizart, at Anders Fogh kan have en hovedrolle i sådan en og tilmed gøre det godt, men det har han sgu.

Samtidig er det en satirisk pegefinger af mediernes evne til manipulation og til deres indflydelse på os. Hvis de næsten kan få os til at tro på denne historie, hvad kan de dog så ellers ikke.

ZNet har det hele

ZNet er et af de fedeste og mest progressive steder på nettet. Her finder du altid aktuelle kommentarer til Verdens begivenheder og det er ikke hvem-som-helst der skriver på Znet. En lang række personligheder fra den globaliseringskritiske bevægelse og den internationale venstrefløj føre pennen, vi nævner i flæng: Noam Chomsky, Naomi Klein, Arundhati Roy, Robert Fisk, John Pilger, Tariq Ali, Walden Bello, og mange mange flere.

Bag ZNet står Michael Albert, forfatter til bogen Parecon.

Se mere på www.zmag.org/weluser.htm

Flere artikler fra nr. 268

Flere numre fra 2007

Siden er vist 1488 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside