Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 268 – 25. april 2007 – side 11

Prostitution

Den grimme lov

Jørgen Lund

Danmark havde for 50 år siden en lov om kriminalisering af sexkunder. Som alle moralske love var det en fuser

I Enhedslistens debat om prostitution trækkes de svenske erfaringer med kriminalisering af sexkunder frem, på trods af at disse erfaringer er både usikre og nærmest ikke-eksisterende.

Men man behøver ikke gå over åen efter vand eller over sundet efter erfaringer.

Vi har nemlig i Danmark én gang i nyere tid haft en lovgivning, der forbød køb af seksuelle ydelser.

I den kolde krigs ideologiske vinde og normalitetskrav var der i 1950’erne stor offentlig interesse for prostitutionen blandt unge mænd.

Den offentlige debat domineredes af moralistiske eksperter, der på påstået videnskabeligt grundlag gennem årelang omtale fik offentlighedens accept af en “forførelsesteori“, altså at unge (mænd) kunne forføres til seksuelle præferencer.

Det var de prostitueredes kunder, sexkunderne, der var årsag til at de unge kom ud for “menneskeligt og socialt forfald“, og kunderne var skyld i, at de unge kom i alvorlige ulykker, ikke mindst den kriminalitet, som man troede at kunne bevise, at prostitutionen førte til, nemlig “pengeafpresning, røveri, vold endog drab“.

I virkelighedens verden fandtes kriminaliteten i forvejen i prostitutionsmiljøet og fandt anvendelse over for kunderne.

Folketingets flertal vedtog 19. maj 1961 et stk. 4 til straffelovens § 225 om kriminalisering af kønslig omgang, der hævede en 18-års grænse til 21 år.

Folkets flertals begrundelse var udelukkende følelsesmæssigt baseret på tanken om uhumsk seksuel adfærd og forførelses“teori“.

Daværende justitsminister Hans Hækkerup havde i debatten op lovens vedtagelse påstået, at ungdomsprostitution (de 18-21-åriges) “medførte meget betydelige skadevirkninger“.

Og skadevirkningerne kom. Og det var kundekriminaliseringsloven, der medførte dem.

Loven blev døbt “den grimme lov“ i dagbladet Politiken umiddelbart efter vedtagelsen i en leder, der skrev, at de unge kriminelle fik en slags retsbeskyttelse over for kunderne. De potentielle eller påstående kunder blev potentielle ofre for et trængt kriminelt prostitutionsmiljø.

Den stærke farvning – altså i debatten for 50 år siden – af potentielle eller reelle sexkunder i den offentlige debat gjorde dem til retsløst vildt i det kriminelle miljø. Knuste kæber på skadestuen blev ikke anmeldt af rædsel for denne grimme lov. De aktive overfaldere i rulleforretninger spurgte nok ikke pænt først om ofret havde tænkt sig at overtræde § 225, stk. 4, men har endda følt den moralske medvind i offentlige debat og kundelovgivningen i ryggen. Dét var resultatet af signalværdien af kundekriminalisering.

Det pressede prostitutionsmiljø forsøgte jo at tjene ind på gyngerne, hvad de tabte på karrusellerne.

Alt sammen træk, der kan frygtes blive gentaget med andre moralske etiketter i en kundekriminalisering i dag.

Loven vendt mod kunderne skulle jo også håndhæves i praksis – ingen lov har kun signalværdi. Da loven kom fra Folketinget til politi og domstole, gik den fra at være grim til grum.

Sædelighedspolitiet førte sig frem med nidkærhed, overvågning, snuseri, forfølgelse, registrering, øget brug af agents provocateurs (politiets såkaldte pikpatrujle) mv.

Om loven faktisk betød fald inden for den tilsigtede del af prostitutionen, kunne justitsministeren ikke svare på efter 3 år, men i februar 1964 blev en anden skadevirkning klar, idet bekæmpelse af kønssygdommen syfilis var blevet vanskeliggjort og var nu blevet mere spredt blandt mænd end blandt kvinder.

Både Justitsministeriets egen undersøgelse af loven og kredse i alle partier tvivlede på, at formålet med loven blev nået, og da det var klart, at den skabte unødige lidelser for mange, stod den for fald, og et enstemmigt Folketing (2 undlod at stemme) afskaffede loven i 1965.

Vi har i Danmark altså haft en lov, der skulle kriminalisere sexkunder. Og den var ingen succes. Tværtimod.

Det drejer sig om at bekæmpe prostitutionen, ikke de prostituerede eller kunderne.

Sociale problemer kan simpelthen ikke bekæmpes med moralisme.

Ikke flere grimme love, tak. “Gå aldrig tilbage til en fuser“.

Flere artikler fra nr. 268

Flere numre fra 2007

Se flere artikler om emnet:
Prostitution

Se flere artikler af forfatter:
Jørgen Lund

Siden er vist 2972 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside