Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 27 – Februar 1987 – side 2

Den nye gymnasiereform

Mappedyrene skal frem

Anders Schou

I denne tid er Bertel Haarder – blandt fjender kendt som Bertel Bims – ved at gennemtrumfe sin karrieres drømmemål: en reform af gymnasiet.

Lige siden den borgerlige regering kom til, har undervisningsministeren med jævne mellemrum luftet sine reformønsker, og der har været nedsat adskillige udvalg til at se på sagen.

Gymnasiereformen er hidtil strandet på, at de radikale i denne sammenhæng ikke har villet smide deres mandater i den borgerlige regerings vægtskål. Nu er dette lille problem imidlertid af uransagelige grunde blevet løst. Den borgerlige regering og de radikale har indgået forlig og har belejligt og diskret nok lanceret gymnasiereformen i ly af overenskomstforligene.

Grene afskaffes

Lad os kigge på det konkrete indhold af reformen. Gymnasiets deling i en sproglig og matematisk linje bevares. Efter 1. gymnasieklasse har eleverne hidtil skullet vælge mellem forskellige “grene” såsom samfunds-matematisk, nysproglig, matematisk-fysisk og andre. Disse grene afskaffes nu og erstattes med valgfag, hvoraf mindst to skal vælges på et såkaldt “højt niveau”, mens resten kan vælges på et såkaldt “mellem niveau”. Valgfagene kommer i 2 g. til at udgøre 4-5 timer og i 3.g. 14-15 timer af den samlede undervisningstid, som forhøjes med 1-2 timer om ugen fra de nuværende 30 timer.

Udover at en meget stor del af de eksisterende fag altså gøres til valgfag i 3.g., indføres der seks helt nye fag, som eleverne kan vælge imellem. Det drejer sig om teknik-fag, erhvervsøkonomi, informatik (edb-lære), filosofi, billedkunst (i stedet for formning) samt dramatik.

Fårene fra bukkene

Gymnasiereformens formål er at sikre en tidligere specialisering og sortering af gymnasieeleverne. De flade flippere, som alligevel aldrig bliver til noget i dansk erhvervsliv, skal have lov at gå og hygge sig med lidt dramatik. Samtidig skal der i endnu højere grad end før gives frit løb for de fremadstormende mappebærere, der skal udgøre samfundets ny elite.

Alle gymnasieelever, der er trætte af at se deres uddannelse blive styret af erhvervslivets behov for hurtigt uddannet, specialiseret arbejdskraft, bør bekæmpe den ny gymnasiereform. Hvordan det gøres mest effektivt, er der talrige eksempler på:

Før jul tvang de franske gymnasieelever og studenter den borgerlige regering til at trække sin uddannelsesreform tilbage. Det gjorde man ved at boycotte undervisningen, gå på gaden med sin vrede og opfordre arbejderne til at støtte kampen.

Spanien

I januar 87 gik de spanske gymnasieelever i titusindvis på gaden i protest mod høje skolegebyrer, små offentlige undervisningsudgifter og undertrykkelsen af de regionale sprog og kulturer.

I 1983 gik danske gymnasielever til kamp mod Bertel Haarders forsøg på at forhøje klassekvotienterne, det såkaldte Rexona-cirkulære. Titusindvis af elever boycottede undervisningen og gik i demonstrationer i alle større byer. Adskillige skoler var besat af eleverne. Reaktionen var så voldsom, at Bertel og hans radikale medløbere måtte droppe ideen.

Ingen militans

Desværre har ledelsen i DGS, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, ikke en forståelse for den fundamentale nødvendighed af at skabe aktivitet og modstand ude på skolerne. I stedet bruger DGS utroligt mange kræfter på at presse forskellige politikere rundt om i Christiansborgs korridorer.

Kun hvis modstanden opbygges rundt om på skolerne og gøres synlig gennem undervisningsboycots, besættelser, demonstrationer og appeller til arbejderne, som lige er blevet snydt ved overenskomsten – kan systemet rystes så meget, at Bertel tvinges til at trække reformen tilbage.

Billedtekst:
Omkring 200.000 studenter demonstrerede i Madrid den 4. januar. De franske og spanske studenter protesterede mod den samme uddannelsespolitik som Bertel Haarder fører i Danmark.

I modsætning til danske og franske studenter har Danske Gymnasieelevers sammenslutning ingen forståelse for, at aktivitet, demonstrationer og appeller til arbejderne er midlet til at kæmpe den nye Gymnasiereform tilbage. I stedet forsøger DGS udsigtsløst at presse politikerne i Christiansborgs korridorer.

Se også:
SAA 27: Er Bertel Bims?

Flere artikler fra nr. 27

Flere numre fra 1987

Se flere artikler om emnet:
Gymnasielever

Se flere artikler af forfatter:
Anders Schou

Siden er vist 843 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside