Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 286 – 12. februar 2009 – side 7

Hvem skal nu betale?

Jakob Nerup

Nu er krisen kommet for at blive. Det er ikke længere kun en finanskrise. Arbejdsløsheden eksploderer, ordrebøgerne er tomme og utrygheden vokser. Det store spørgsmål er så hvordan vi kommer krisen til livs og hvem der skal betale.

Direktørerne vil selvfølgelig forsøge at sikre sig. De vil have topskatten ned og støtte til deres virksomheder, og helst betalt af arbejderne. Og indtil nu er det lykkedes for dem. Regeringen har lavet en bankpakke, som yder lån til bankerne for 100 milliarder. Nu er skattekommissionen kommet med sit forslag til en ny omfordeling af skatten, hvor topskatten sænkes betragteligt.

Samtidig vokser arbejdsløsheden blandt byggefagene, de ufaglærte, bankfolk og butiksekspedienter. Og de får ingen hjælpepakker. Tværtimod skal de leve af en understøttelse, som oftest kun giver dem 50-70 pct. af den hidtidige indkomst. Og de har kun Enhedslisten som hjælper, fordi de er det eneste parti der vil hæve understøttelsen.

Bankstøtte til spekulanterne

Regeringen har med støtte fra både SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vedtaget en bankpakke II på op til 200 milliarder kroner. Hvor den første bankpakke skulle garantere millionærerne deres indskud og lån, så er bankpakke 2 en direkte indsprøjtning af kapital i de danske banker. Ganske enkelt fordi det er blevet for dyrt at låne på de “frie“ markeder. Så nu skal danskernes skattepenge anvendes i bankerne, som låner dem i Nationalbanken. Og vi ved godt at lån ikke altid betales tilbage, fordi låntagerne ikke er økonomisk holdbare.

Enhedslisten står som det eneste parti udenfor bankpakkerne. I modsætning til SF, så fastholder Enhedslisten, at staten ikke skal smide gode skattekroner efter dårlige spekulanter. Staten skal i stedet sikre at folk kan få deres løn, blive siddende i deres bolig og der er penge i omløb.

Derfor har Enhedslisten foreslået at der kan laves en statslig bank, hvor vores lønkroner indbetales og som kan overtage boliglån uden at vi skal gå fra hus og hjem. Det er enkle solidariske forslag som ikke redder spekulanterne, men sikrer lønmodtagerne. Desværre valgte SF og Socialdemokraterne at give pengene til de banker som gennem deres grådighed har været medvirkende til krisen.

Danske Bank

Det er Danske Bank et godt eksempel på. Banken har udlån og værdipapirer for 3.544 milliarder kroner, mere end det dobbelte af det samlede danske bruttonationalprodukt. Og med de enorme fald i aktierne, samtidig med at firmaer går konkurs og ikke betaler lånene tilbage, så er det en meget dårlig forretning for de danske skatteydere, at låne Danske Bank penge. Nu er det ikke sådan at banken krakker, dertil er dens betydning alt for stor. Ikke mindst for Mærsk som ejer op mod 30 pct. af Danske Bank.

Banken gik ud af 2008 med et, for en bank, minimalt overskud på 1 milliard. Det giver ikke noget udbytte til aktionærerne, og skaber fx problemer for Mærsk som får færre kontanter at stå imod krisen med. De seneste år har Mærsk hentet 2-3 milliarder i cool cash fra overskuddet i Danske Bank. Derfor bliver bankernes krise også til dele af erhvervslivets krise, og dermed forstærkes den nedadgående spiral.

Danske Banks svar på det dårlige resultat var ikke en indrømmelse af grådighed eller hårdere kurs overfor spekulanterne. I stedet skal de ansatte holde for. 350 ansatte i Danske Bank skal fyres af den bank, som de i årevis har skaffet milliarder i overskud. Selv med en milliard i overskud vil de ansattes løn ikke fylde meget, og med deres arbejdstider, hvor en arbejdsuge nemt bliver 50-60 timer, er der rigeligt brug for at fordele arbejdet.

Skatterabat til de rige

Skattekommissionen har fremlagt sit bestillingsarbejde fra regeringen. Direktørerne skal forgyldes, vi andre skal betale. Der skal flyttes om på et mange milliarder, men uanset beregningen, så er det folk med lønninger over ½ million som mærker noget, og i særdeleshed for millionærerne. LO har beregnet at en typisk LO-arbejder mister 200 kr. om måneden, mens direktøren får 2.600 kr. En 3F-familie får samlet 65 kr., mens direktørfamilien får 8.156 kr. mere til forbrug om måneden.

Endnu værre ser det ud med uligheden, hvis man også medregner de afledte effekter af reformen, som ifølge LO’s økonomer vil belaste lavtlønnedes økonomi efter en reform. De mener, det er rimeligt at forvente, at lønmodtagerne kommer til at betale en del af regningen, når højere grønne afgifter gør det dyrere for supermarkedet at holde varerne kolde og butikken varm. Samme mekanisme gør sig gældende for en mængde af de afgifter og stramninger over for erhvervslivet, som ikke indgår i kommissionens uligheds-regnskab, mener LO’s formand, Harald Børsting:

“Jeg nægter at tro, at dansk erhvervsliv bare æder en regning på syv milliarder kroner, uden at nogen mærker det som et pres på lønnen eller priserne på de varer, erhvervslivet sælger“

35 milliarder

Kommissionens foreslår, at der skal flyttes rundt på 35 milliarder kr., hvoraf en del kommer fra mindre SU og mindre fradrag for fagforeningskontingentet. Samlet vil denne asociale omfordeling betyde en forøgelse af uligheden i Danmark med 3,5 pct.. Det skal man lægge oveni, den danske ulighed er vokset med 20 pct. de sidste 10 år, fordi de riges lønninger, aktier og husværdier er eksploderet.

Fagbevægelsen har været klare i kritikken af forslaget og tydeligt markeret at den sociale skævvridning er uacceptabel. “Vi regner med, at op mod halvdelen af LO’s medlemmer vil komme negativt ud af den her reform. Den forgylder den mest velstillede del af befolkningen helt urimeligt,“ siger Harald Børsting. Og fagbevægelsen har arbejderne med sig. 70 pct. af hele den danske befolkning mener ikke en skattereform skal føre til mere ulighed. Og hele 9 ud af ti vælgere hos Socialdemokraterne og SF støtter denne solidariske holdning.

Socialdemokrater og SF

Det kan derfor undre og bekymre, at Socialdemokraterne åbenlyst har accepteret, at der også skal ske lettelser i topskatten. At de har købt de riges argument med at såp vil folk gerne arbejde mere, selvom det er undersøgt at fx SOSU-assistenter og sygeplejersker ikke vil arbejde mere, fordi de knokler nok i forvejen. Og det er tvivlsomt om de højtlønnede vil lave mere, fordi mange af dem allerede har en lang arbejdsdag.

SF vil så gerne i regering at de efterhånden er villige til at være med uanset prisen. De forfægter et synspunkt om at en skattereform skal kunne mærkes markant af de lavtlønnede, men de har ikke sagt fra overfor skattelettelser til de rige. Dermed fortsætter SF deres kurs fra Bankaftalerne, hvor de snakker socialt, men handler asocialt blot for at få del i magten.

Enhedslisten har lavet et skatteforslag, som forbigås med tavshed i medierne. Helt enkelt går forslaget ud på at pengene tages fra de rige, hvor skattefradraget til kapitalpensioner fjernes, der laves ekstraskat til millionærerne, kapitalindkomst beskattes som løn, afgifter på aktiehandler, selskabsskat på 50pct. m.m. Det kommer der 114 milliarder kr. ind på som bl.a. fordeles til højere personfradrag for indkomster under 300.000, højere dagpenge og bistand, samt tilskud til offentlig transport.

Jakob Nerup er medl. af Enhedslistens Hovedbestyrelse

Se også:
SAA 286: Fyringer, fyringer, fyringer ...
SAA 286: Skattereform: Større ulighed mellem rig og fattig
SAA 286: Enhedslistens faglige konference: Faglig kamp mod krisen
SAA 286: Gi’ dem fyresedlerne tilbage
SAA 286: Bliv medlem af IS/U

Flere artikler fra nr. 286

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand (DK)

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 3067 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside