Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 294 – 14. januar 2010 – side 3

Det mener vi

Muslim-hetzen skal stoppes

Selskabet til udbredelse af løgnagtig hadepropaganda mod muslimer, Trykkefrihedsselskabet, erobrede mediernes dagsorden fra begyndelsen af det nye år med en række uhyrlige påstande om, at incest og massevoldtægt er en del af islam.

Men hverken i Vadstrupgårdsagen eller Tøndersagen var muslimer impliceret. Problemet med incest, voldtægt og pædofili er stort, men det er mindst lige så meget et dansk problem.

Alligevel fremturer Lars Hedegaard med sine ekstreme udtalelser. Han har bevæget sig længere ud, end nogen tidligere danske anti-muslim har turdet. Hedegaards udtalelser styrker endnu en gang muslimhetsen. Derfor var Søren Krarup og Søren Espersen fra Dansk Folkeparti også klar til at støtte op om Hedegaards løgne. Man skal ikke lade sig narre af, at Pia Kjærsgaard lægger lidt afstand til Hedegaards udtalelser.

Dansk Folkeparti er lige så beregnede og topstyret, som de hele tiden har været. Forskellen mellem Søren Krarup, Søren Espersen og Pia Kjærsgaard er taktisk. På den ene side støtter Dansk Folkeparti Trykkefrihedsselskabets hadepropaganda, på den anden side ønsker Dansk Folkeparti at fastholde en mere moderat profil.

Hvis antiracister skal stoppe Dansk Folkeparti, er det afgørende, at vi ikke lader en endnu mere radikal muslimhetz få fodfæste. Trykkefrihedsselskabet påstår at have fået mange nye medlemmer under mediestormen.

Racisme kan ikke ties ihjel, det kræver handling. Der er brug for nogen, der vil og kan organisere modstand. Denne modstand skal inkludere både danskere og muslimer. Derfor er det nødvendigt, at den danske venstrefløj dropper berøringsangsten over for muslimske organisationer og religiøse ledere.

For Enhedslisten er årets vigtigste opgave at vælte regeringen. Muslimhetzen er afgørende i den værdipolitiske offensiv, der har holdt regeringen ved magten. Den bruges til at legitimere nedskæringer på velfærden, krigen i Afghanistan og indskrænkninger i retssikkerheden.

Derfor er en god start på at vælte regeringen at indkalde til demonstration, næste gang Trykkefrihedsselskabet holder møde. Det vil give en mulighed for at mobilisere den folkelige modstand mod muslimhetzen – som den vi så begyndelsen på under kampen for de irakiske flygtninge i Brorsons Kirke.

Se også:
SAA 294: Kurt Westergaard og det fortsatte rets- og højreskred
SAA 294: Anmeldelse: Stuerent? Dansk Folkeparti, populisme, antimuslimsk retorik og offermytologi: Hvad stiller vi op med Dansk Folkeparti?
SAA 294: Et åbent brev om Danmarks friheds- og retstilstand

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 294

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Racisme

Siden er vist 1989 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside