Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 295 – 18. februar 2010 – side 12

Introduktion til socialisme

Historien holder med Marx

Mette Hermansen

Overgangen fra en historisk fase til en anden kan ifølge Marx altid spores tilbage til ændringer i de materielle produktivkræfter. Gennem en materialistisk historieopfattelse af fænomenerne arbejde, klassekamp og produktionsmåde er det muligt at forstå nutidens kapitalisme og dens undertrykkelse. Og perspektiverne for dens afskaffelse.

Gennem en stor del af menneskets historie har arbejde bestået i at samle og jage inden for små stammesamfund. Men på et tidspunkt i historien ændrede dette sig markant. I takt med at arbejde generelt blev effektiviseret gennem udviklingen af eksempelvis faste landbrug og dyrehold, blev småsamfund i stand til at producere et overskud i stedet for kun at producere nok til at overleve.

Fra det tidspunkt var det ikke længere alle i samfundet, der arbejdede, eftersom nogle individer eller grupper af individer kunne leve af andres arbejde. Og med denne afgørende ændring opdeltes vores samfund i klasser; herskere og undertrykte, udbyttere og udbyttede, og klassesamfundet var opstået.

Men det afgørende er, at denne proces ikke går uudfordret hen. Klasser har modstridende interesser. Mens herskende klasser historisk set har ønsket at tilrane sig det største mulige overskud ved at tvinge de udbyttede til at arbejder hårdere og forbruge mindre, har de udbyttede ønsket det modsatte. Konflikt mellem klasserne er derfor en iboende del af et klassesamfund. Og derfor er “alle hidtidige samfunds historie en klassekampens historie“, som Marx og Engels skrev i Det kommunistiske Manifest.

Fra klassesamfund til kapitalisme

Dette er ikke det samme som at sige, at tingene altid har set ens ud. Tværtimod. Den nuværende kapitalistiske udbytning ser meget anderledes ud end den, der var dominerende i det antikke Rom eller middelalderens Frankrig. I antikkens Rom var udnyttelsen af slaver den mest fremherskende. I det middelalderlige Frankrig udnyttede feudalherrer bønderne. I den moderne kapitalisme udnytter kapitalister lønarbejdere.

Forskellige klassedelinger, forskellige former for konflikter, forskellige historiske muligheder for klassekamp, hører sammen med forskellige historiske økonomiske stadier; dvs. forskellige produktionsmåder. Samtidig rummer en bestemt økonomisk ramme bestemte samfundsmæssige ideer og opfattelser om, hvad der er normalt, retfærdigt, muligt og umuligt. Eller med andre ord er det vores samfundsmæssige væren, der bestemmer vores bevidsthed og ikke omvendt, som Marx pointerede.

Kapitalismen bygger ligesom alle andre klassesamfund på et udbytningsforhold mellem forskellige klasser. Men samtidig graver kapitalismens indbyggede modsætninger sin egen grav ved til stadighed at skabe forudsætningerne for et opgør med klasserne.

På den ene side er produktivkræfterne udviklet på et sådan niveau, at menneskeheden ville kunne leve bæredygtigt og alle få opfyldt deres behov. Samtidig skaber den stadig større modsætning mellem de to hovedklasser; arbejderne som kun ejer sin arbejdskraft og må sælge sin arbejdskraft som lønarbejdere for at overleve, og kapitalisterne, som lever i absurd luksus ved at skumme fløden af vores andres arbejde.

Samtidig betyder kapitalismen, at arbejderklassen samles i store produktionsenheder, hvor de producerer i fællesskab. Derfor har arbejderklassen modsat de udbyttede klasser i tidligere samfund en mulighed for i fællesskab at tage kontrollen over produktionsmidlerne i fællesskab og dermed i fællesskab styre samfundet. Samtidig har de en interesse i det på grund af den absurde kontrast mellem overflod og elendighed, som kapitalismen skaber. Derfor mente Marx også, at kapitalismen åbnede op for et nyt, klasseløst samfund – det socialistiske.

Menneskehedens frigørelse

I dagligdagen er folks bevidsthed fyldt af “normale“ idéer om, hvordan samfundet er og bør være skruet sammen, og de tænker typisk inden for rammerne af det samfund, de lever i. Men i og med at kapitalismen øger modsætningerne mellem klasserne, ikke kan løse de problemer, vi som menneskehed står overfor, og samtidig rummer muligheden for at indrette os på en anden måde, rejser det altså hele tiden potentielt spørgsmålet om klassekamp og socialisme.

En af de afgørende opgaver for den materialistiske historieopfattelse er at udfordre den normale historiefortælling og hverdagsbevidsthed, som understøtter det bestående samfund.

I stedet kan vi ved at stille skarpt på de muligheder, som de økonomiske rammer giver os, anskueliggøre realistiske veje til frigørelse. Kapitalismen har kun eksisteret de sidste ca. 200 år, og med de modsætninger og problemer, den skaber, er det utopisk at tro, at den kan overleve som historisk fænomen i fremtiden.

For den, der kigger objektivt på historien og dens økonomiske udvikling, er socialismen altså ikke bare et fromt håb, men en realistisk nødvendighed, hvilket de nuværende klimaproblemer viser med al tydelighed.

Flere artikler fra nr. 295

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Historie

Se flere artikler af forfatter:
Mette Hermansen

Siden er vist 1592 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside