Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 298 – 2. juni 2010 – side 6

Det er et frygteligt samfund, der lever i frygt

Charlie Lywood

Før 1990 var retspolitikken en politisk ørken for nørder og eksperter og slet ikke et politisk slagsmål. I dag er alle “hard on crime“ – minus Enhedslisten og De Radikale. Alle de store partier overgår hinanden i at foreslå hårdere straffe og bevilger gerne millionbeløb til politiet uden skygge af argumentation for om det er nødvendigt.

Fokus på vold og kriminalitet er langsomt steget siden begyndelsen af 90’erne, men er øget frem til dags dato. Udvikling er hverken geografisk eller politisk afgrænset. Udviklingen startede under den socialdemokratiske Nyrup-regering med paroler som “Vi vil ikke finde os i det“ – og er fortsat under Fogh/Løkke-regeringerne.

Et kig på fjernsynsprogrammer afslører den ene populære kriminalserie eller dokumentar om politiets virke efter den anden. Og den politiske debat drejer sig ofte om kriminalitet. Mediernes fokus på vold er også øget.

En undersøgelse i 2008 (Volquartzen) beregnede, hvor tit den skrevne presse omtalte forskellige ord – vold, politi, kriminalitet og tryghed i alle årene fra 1990 til 2007. I 1990 blev disse ord næsten slet ikke nævnt – under 1000 gange for hele året. I 2007 var dette steget til omkring 100.000 (en 1000- dobling!). Med “politi“ og “vold“ som de helt dominerende ord.

Mere politi betyder ikke mindre kriminalitet

Dette sammenspil mellem øget mediefokus og øget politisk fokus på kriminalitet, der kun kan bekæmpes, af politiet har betydet en fordobling af tilskudet til politiet fra ca. 4 milliarder i 1990 til knap 8 milliarder i 2007 ifølge Danmarks statistik. Det har betydet en betydelig stigning i politistyrken. Men har det hjulpet?

Politiet opklarer ikke mere end 13 pct. af alle anmeldelserne. En større undersøgelse af politiets effektivitet i at bekæmpe kriminalitet kunne i 1986 konkludere, at: “... politiindsatsen har meget ringe indflydelse på kriminaliteten ... og politiets patruljering, styrketal m.v. synes ej heller at have den store indflydelse på opklaring ... endelig synes der ikke at være nogen sammenhæng mellem opklaringsrisiko og kriminalitet.“ (Balvig)

Anmeldelserne til politiet er i samme periode (1990- 2007), hvor bevillinger fordobles, faldet med ca. 15 pct. fra 550.000 i 1990 til 425.000 i 2007.

I de såkaldte “offerundersøgelser“ viser det sig, at i 1991 blev 26 pct. af befolkningen (over 16) udsat for enten tyveri, hærværk og/eller vold, mens det i 2005 gjaldt 20 pct. – altså et direkte fald!

Hvis man isolerer “vold og trusler om vold“, er tallene i 1991 5,8 pct. og i 2007 5,1 pct. af befolkningen. Altså stort set det samme.

I samme periode er strafferammen mange gange sat op for forskellige straffelovsovertrædelser med en stigning af fængselspopulationen på ca. 25 pct. fra 1990 til følge.

Den typiske indsatte i de danske fængsler er en arbejdsløs stofmisbruger.

Hvis vi ser på andre lande er udviklingen den samme. Hårdere straffe, højere fængsels-populationer (med USA og Rusland som de førende pr. 1.000 indbyggere). Den stigende politisering af samfundet foregår overalt i den “udviklede“ del af verden.

Mindre straf

Denne udvikling gør, at socialister må forhold sig til, hvad der kunne være af alternativer. For det først er det vigtigt at fremhæve alternative former for straf, som ikke fører til frihedsberøvelse.

For eksempel ved vi, at hvis man udskriver en bøde i stedet for en fængselsstraf, bliver tilbagefaldsprocenten reduceret.

I Tyskland dømmes 69 personer pr. 100.000 indbyggere til ubetinget frihedsstraf på under 6 måneder, mens det gælder 157 pr. 100.000 indbyggere i Danmark. Danmark er det land i Norden som fængsler flest unge under 18 år. Og med regeringens forslag om at reducere den kriminelle lavalder til 14 år bliver der endnu flere.

Overfor unge straffelovsovertrædere er det langt mere effektivt at idømme samfundstjeneste frem for
frihedsberøvende straf. Men også hvis frihedsstraf idømmes, er det påvist, at behandling under afsoning og tilsyn bagefter er effektive, præventive midler mod tilbagefald.

Disse ting bliver alt for ofte ikke bevilget. En ændring i retspraksis på disse områder ville reducere tilbagefaldsprocenten og dermed kriminaliteten.

En stærk stat og en svag retssikkerhed

Endnu vigtigere er det at påvise, at mere politi og strengere straffe intet ændrer ved kriminaliteten og ikke skaber mere tryghed. Tværtimod.

Angsten for kriminalitet, som ikke kan begrundes objektivt, gør samfundet til et dårligere sted at være, hvor folk er bange for hinanden og ser mod “staten“ til at skabe den tryghed, der ikke kan leveres.

Staten bliver derved stærkere, og den enkeltes retssikkerhed trues. Lovgivningen i forbindelse med terrorloven er et eksempel på, hvordan kravet om “tryghed“ og “lov og orden“ sætter retssikkerheden under pres. For socialister vil kriminalitet, kampen mod nedbrydelse af etssikkerheden og statens vilkårlighed være en meget vigtig kampplads fremover.

Se også:
SAA 298: Politiet er magthavernes redskab til at beholde magten

Flere artikler fra nr. 298

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Kriminalitet

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 1570 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside