Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 298 – 2. juni 2010 – side 6

Politiet er magthavernes redskab til at beholde magten

Robert Lange

Når arbejdere strejker og blokerer deres arbejdspladser for at opnå bedre arbejdsforhold stiller politiet sig altid på arbejdsgivernes side.

HCS-skraldemænd blokerede sidste år Amager- og Vestforbrændingen, fordi HCS ikke overholdt arbejdsmiljøreglerne og ikke ville anerkende deres tillidsmand. Men politiet mødte op med hunde, peberspray og stave og brød deres blokader. Og de arresterede talsmanden for skraldemændene flere gange uden grund – der kom ingen sigtelse.

Man ser politiet blive brugt på den måde i en lang række situationer, hvor arbejdere udfordrer deres arbejdsgiveres magt. Selv når arbejderne ellers har loven i ryggen – som da HCS’s skraldemænd med blokader prøvede at få HCS til at overholde arbejdsmiljøloven – tager politiet arbejdsgivernes parti.

Også når store bevægelser udfordrer den herskende klasses magt ved at kræve et alternativ til deres kyniske markedslogikker, sættes politiet ind. Det mest oplagte eksempel herpå er den nådesløse tilbageholdelse af godt og vel tusinde demonstranter til den store klimademonstration 12. december, og den enorme politiundertrykkelse der fandt sted under topmødet.

I kapitalens tjeneste

Politiet er den herskende klasses forlængede arm, de beskytter de få og magtfuldes privilegier.
Lovene afspejler staten, og statens primære rolle er at opretholde et samfund præget af modsætninger. Scenariet om minimalstat, hvor staten administrerer hær og politi, viser meget godt, hvad statens rolle kan koges ned til: nemlig at beskytte sin herskende klasse mod angreb.

Politiet opretholder den herskende klasses magt, og det gør de ved at undertrykke folk, der stiller spørgsmålstegn ved den herskende orden. Sammenkoblingen mellem politiet og den herskende klasses interesser er grunden til, at en reform af politiet der kunne give dem et mere “menneskeligt“
ansigt er en umulighed.

Klassemodsætningerne er hårde, og en samlet arbejderklasses magt er stor. Det er grunden til at politiet slår så hårdt ned på folk der protesterer. Derfor kræver en reform af politiet, så de bliver mere “menneskelige“, et opgør med klassemodsætningerne. Og når først klassemodsætningerne er ophævet, er der ingen grund til at opretholde politiet.

Se også:
SAA 298: Det er et frygteligt samfund, der lever i frygt

Flere artikler fra nr. 298

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Politiet

Se flere artikler af forfatter:
Robert Lange

Siden er vist 1413 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside