Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 307 – 7. marts 2011 – side 15

Hvad er fascisme?

Mette Hermansen

Fascisme og nazisme bruges som skældsord på venstrefløjen. Mange er begyndt at bruge det om partier som er reaktionære, men ikke fascistiske partier som Dansk Folkeparti eller Hizb ut-Tahrir.

Fascisme adskiller sig fra andre reaktionære og højreorienterede ideologier på tre forskellige områder. Det handler om den måde fascistpartier organiserer sig på, deres forankring i middelklassen samt deres formål med at tage magten.

Det er en misforståelse, at fascisme primært handler om raceadskillelse. Selvom racismen tit er en del af fascistiske organisationers argumentation, er det ikke hovedformålet.

Hovedformålet er at nedbryde arbejderklassen samt tilbagerulle alle de rettigheder, arbejderbevægelsen har tilkæmpet sig gennem årene. Det betyder også, at fascismen ikke blot er en trussel mod revolutionære eller mod venstrefløjen som sådan. Den er en trussel mod alle, som er tilhængere af demokratiske rettigheder og lige rettigheder for alle.

Fascismens dobbeltkarakter

Den måde fascistiske partier kommer til magten på er gennem deres dobbelte karakter.

De har på den ene side et officielt, politisk parti, som stiller op til valg, deltager i debatter og i det hele taget indgår i den parlamentariske dagsorden på lige fod med andre partier.

Men på den anden siden har de også en udenomsparlamentarisk organisering, som har til opgave at smadre venstrefløjen og fagforeningerne. Hitler havde brunskjorterne, som gjorde al det beskidte arbejde på gulvplan, samtidig med hans parti opstillede til valg side om side med alle andre partier.

Hitler kunne i 1933 stille med 400.000 stormtropper, som var klar til at slå ned på ethvert arbejderoprør. Og det var lige præcis hvad en presset regering midt i en krisetid havde brug for.

Fascistpartier beviser gennem deres organisering på gadeplan, at de er i stand til at modstå arbejderklassens pres og bliver på den baggrund tildelt magt af den herskende klasse.

Småborgerskabet

Der hvor fascistpartier bygger op i deres udenomsparlamentariske organisering, foregår det især med afsæt i middelklassen, eller det vi kalder småborgerskabet. Det vil sige blandt selvstændige, mellemledere, små forretningsdrivende, mellemledere i statsbureaukratiet etc.

Da krisen for alvor ramte Tyskland i mellemkrigstiden, kunne arbejderklassen svare igen i form af kollektiv kamp og organisation. Middelklassen var i en anden situation. Den havde ingen tradition for kollektiv solidaritet. De havde ingen mulighed for at iværksætte nogen virkelig kamp mod magthaverne.

Som Mussolini udtrykte det:

Klasserne mellem borgerskabet og arbejderklassen er ude af stand til at skabe en selvstændig politik. I perioder med alvorlige kriser er de kaldede til at reducere en af de to hovedklassers politik til det absurde. Det lykkedes fascismen at placere dem i kapitalens tjeneste.

Hvordan bekæmpes fascismen?

Hitlers svar på dette spørgsmål lød således:

Kun én ting kunne have stoppet vores bevægelse – hvis vores modstandere havde forstået dens principper og fra den første færd med den yderste brutalitet havde smadret kernen i vores nye bevægelse.

Når vi har fået kortlagt, hvem fascismen er en trussel overfor, kan vi også få øje på hvem det er, vi skal stå sammen med for at ”smadre kernen”, som Hitler formulerede det, i fascistiske organisationer.

En enhedsfront er nødvendig. Fascismen kan ikke bekæmpes af venstrefløjen alene, men kun af en enhedsfront i arbejderklassen bestående af såvel venstrefløjen som reformistiske partier og især fagforeninger.

Enhedsfront

En sådan arbejderenhedsfront kan samle alle, som fascismen er en trussel imod, i en anti-fascistisk bevægelse – ikke kun aktivister fra venstrefløjen og fagforeningerne, men også fx etniske, religiøse og seksuelle mindretal, uanset om de tilhører arbejderklassen eller ej.

Det eneste som gennem historien har vist sig succesrigt at kunne bekæmpe fascismen, har været massiv folkelig modstand, hver gang fascister har marcheret, demonstreret eller på anden måde optrådt i det offentlige rum.

Det handler om, at fjerne deres mulighed for at erobre gaden, rekruttere, vokse og blive mere selvsikre, men i stedet vise, at vi er flere end de er – hver gang de stikker snuden frem.

Flere artikler fra nr. 307

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Nazister

Se flere artikler af forfatter:
Mette Hermansen

Siden er vist 13606 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside