Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 308 – 8. april 2011 – side 13

Staten og revolutionen

Anders Bæk Simonsen

Dette klassiske værk er Lenins svar til strømninger i datidens socialistiske bevægelse, der, ligesom nu, hellere vil vise ”ansvarlighed” over for magthaverne i stedet for arbejderklassen.

Lenin re-aktualiserer Marx’ og Engels’ lære om nødvendigheden af at sønderknuse den borgerlige stat og bruge resterne af denne undertrykkelsesmaskine til at forsvare sig mod snylternes modsvar.

Det er den eneste vej for folket ud af udbytning og klassesamfund – i retning mod socialisme.

Mod anarkister og reformister

Lenin skrev Staten og Revolutionen som en lang polemik mod to strømninger.

Dels anarkisternes utopi om at afskaffe staten i det øjeblik, at arbejderklassens revolution betyder, at den for første gang besidder staten. Og dels mod reformistiske tendenser i det tyske og det russiske socialdemokrati, der hellere vil indgå som en del af staten, frem for at forsøge at smadre den.

Det tyske socialdemokrati leflede for nationalisme og stemte for deltagelse i 1. verdenskrig i 1914. Derved brød de alle løfter om international solidaritet mellem befolkningerne over for krigsmagerne. Senere indgik de russiske mensjevikker i en krigsregering og sendte det arbejdende folk i døden for de samme imperialistiske interesser.

Hvorfor skal staten smadres?

Med udgangspunkt i Marx og især Engels kategoriserer Lenin staten som en undertrykkelsesmaskine.

Den er et produkt af et samfund på et særligt udviklingstrin, hvor modsigelserne imellem forskellige klasser er uløselige. Staten træder ind som den tvangsinstans der sikrer den ene klasses herredømme over andre. Det sker for at klasserne og samfundet ”ikke skal fortære sig selv” i en ”frugtesløs kamp”.

Selv om nogle borgerlige ideologier og reformismen anerkender, at staten eksisterer på baggrund af disse modsætninger, ser de staten som en mediator, der forsoner disse konflikter.

Det afviser Lenin. Staten kunne hverken opstå eller bestå, hvis klasserne fredeligt kunne forsones. Staten er altså en meget kompleks maskine, da den skal fastholde en lille klasse udbytteres urimelige privilegier på bekostning af den brede befolkning, som trælbindes i lønslaveri.

Den borgerlige stat må altså sønderknuses gennem proletariatets revolutionære overtagelse, og resterne vil med socialismen langsomt visne bort.

Statens rolle efter revolutionen

Denne distinktion imellem det at sønderknuse staten og lade resterne visne bort, markerer også en af de vigtigste forskelle imellem anarkister og marxister for Lenin.

Anarkisterne ønsker med det samme at lade staten afskaffe, selv om klasserne ikke er forsvundet endnu.

Marxisterne ønsker i første omgang at knuse den borgerlige stat ved at bevæbne arbejderklassen i stedet for den nationale hær. Embedsmænd skal være på valg og afsættelige i stedet for det professionelle embedsværk.

Arbejderklassens repræsentanter skal være på valg og afsættelige i et netværk af arbejderråd i stedet for de professionelle parlamentariske politikere.

Sådanne initiativer vil sammen med befolkningens overtagelse af alle samfundets produktionsmidler medføre, at den borgerlige stat vil slås i stykker.

Men staten vil stadig eksistere – dog i en ny form. Staten vil blive en mere simpel undertrykkelsesmaskine.

Nu er det den brede befolkning, der udøver sin magt og undertrykker den tidligere elite. Det sker, for at udbytterne ikke skal generobre statsmagten og genindfører lønslaveriet, og vil være nødvendigt, indtil der ikke længere findes forskel imellem nogens forhold til produktionsmidlerne, altså klasser.

Parlamentarisme

Ovenstående betyder ikke, at man skal opgive kampen for små forbedringer nu og her, f.eks. gennem parlamentarisme og fagforeninger.

Tværtimod, jo mere fri og demokratisk en stat er, jo nemmere er det for arbejderklassen at organisere sig og gøre sin magt gældende.

Men perspektivet om, at den borgerlige stat i sidste ende skal sønderknuses, ved at arbejderne overtager alle samfundets produktionsmidler i allerbredeste forstand, må være en drivende kraft for den socialistiske bevægelse i hele dens arbejde og organisering.

Lenin: Staten og revolutionen
Køb den på www.modstand.org

Flere artikler fra nr. 308

Flere numre fra 2011

Se flere artikler af forfatter:
Anders Bæk Simonsen

Siden er vist 1116 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside