Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 324 – 14. november 2012 (Kun online)

Blå finanslov med Enhedslistens stemmer

IS/U

Med 15 stemmer mod 9 har Enhedslistens ledelse valgt at støtte et finanslovsforlig med SRSF-regeringen. Mod at få en lidt blødere indfasning af dagpenge-forringelserne har EL stemt for en finanslov, der i alt væsentligt er en fortsættelse af VKOs politik.

Finanslovens blå farve kommer især fra følgende: – nul-væksten i de offentlige udgifter kommer til at betyde velfærds-forringelser og tusinder af fyringer i kommuner og regioner

- ”redningen” af de dagpenge-truede udsætter kun truslen for dem, der falder i første halvår af 2013, ikke sidste halvår – og vel at mærke på kontanthjælp, ikke dagpengesats. ”Redningen” anfægter ikke dagpenge-reformen, men er kun en lidt blødere indfasning, som arbejdsgiverne og de borgerlige sagtens kan leve med

- finansloven ligger i forlængelse af EU’s henstilling om at EU-landene skal formindske budget-underskuddet. Den ”stramme finans-politik” er blot en blødere udgave af den finanspolitik, der smadrer velfærden i lande som Portugal, Irland, Spanien, Italien, Grækenland, Storbritannien og mange andre.

Derudover er der forhøjelsen af bundskatten og forringelsen af person-fradraget. Der er et separat fængsels-forlig (som bl.a. betyder flere udvisninger af kriminelle uden statsborgerskab og mere kontrol med indsatte) osv.

EL’s ledelse og folketingsgruppe har haft åndsnærværelse nok til ikke at forsøge den umulige opgave at sælge finanslovsforliget som en sejr. Det ændrer imidlertid ikke ved, at EL-ledelsens flertal har valgt at deltage i at administrere krisepolitikken frem for at bekæmpe den.

I fagbevægelsens top bruger man allerede EL’s deltage i forliget til at fralægge sig ansvaret for sin egen passivitet over for dagpenge-forringelserne: ”Vi er også stødt mod den mur, som jeg kan forstå, at Enhedslisten også er, nemlig at regeringen ikke politisk har villet give sig på dagpengespørgsmålet,” siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey til Politiken.

Lignende udtalelser vil vi i det kommende år få at høre fra enhver fagbureakrat, som mødes med kritik fra medlemmer, der ønsker en mere aktiv modstand mod krisepolitikken: ”Jamen, når selv Enhedslisten bakker op ...,” vil det hedde igen og igen.

Ro på bagsmækken i SF

SF’s nye formand Annette Vilhelmsen er ”glad og stolt” over finansloven. ”Jeg vil godt rose Enhedslisten for deres medvirken til en aftale, der er såvel rød, grøn som økonomisk dybt ansvarlig,” siger hun til Berlingske.

Takken er velplaceret. EL’s deltagelse i finansloven tager nemlig en del af presset fra SF’s bagland væk fra SF-toppen.

Efter formandskampen i SF spåede mange kommentatorer, at det kun var et spørgsmål om tid, inden SF var ude af regeringen. Det ville have været et stort fremskridt i kampen mod krisepolitikken, hvis hovedparten af SF’s medlemmer (af loyalitet over for SF-ledelsen) ikke længere afholdt sig fra at protestere mod de regerings-angreb, som formandsvalget viste, at flertallet af SF’ere er imod.

Med EL’s deltagelse i finansloven kan der gå længe, inden vi ser SF som en del af oppositionen. Havde EL sagt nej, ville der have været et direkte pres på SF-toppen – som nu i stedet kan holde EL’s deltagelse frem som et skjold foran sig.

Klip elastikken

Enhedslistens ledelses-flertal er godt klar over, at der er et problem. Man undskylder sig bl.a. med, at alternativet var en finanslov med Venstre. Men det er jo blot en EL-variant af regeringens velkendte ”Vil I hellere have Lars Løkke tilbage?”

Denne ”det mindste ondes politik” er en farlig glidebane, som kan bruges til at undskylde hvad som helst. Allerede nu ser vi, at de borgerlige og arbejdsgiverne har fået blod på tanden. Venstre kalder finansloven ”uambitiøs”. Dansk Erhverv, Dansk industri, Dansk Byggeri, Dansk Arbejdsgiverforening m.fl. råber på yderligere angreb.

”Det mindste ondes politik” har en ”elastik-effekt”, der binder Socialdemokraterne til borgerlig krisepolitik, SF til S – og nu også EL til SRSF-regeringen. Og som desillusionerer faglige aktivister og de protest-bevægelser, der endnu er små, men som har brug for at vokse.

Forudsætningen for at bryde denne politik er, at nogen ”klipper elastikken”. Den mulighed har EL’s ledelses-flertal afvist. Det ville ellers have været en vigtig støtte til dem, der fx i fagforeningerne slås for en mere aktiv modstand SRSF’s blå krisepolitik.

EL’s ledelses-flertal har prioriteret at blåstemple regeringens krisepolitik mod at få symbolske og kortvarige forbedringer. EL’s ledelse kunne have valgt at sige Nej og i stedet sat sig i spidsen for at mobilisere den store del af befolkningen, den nu efterlader i frustration og afmagt.

På den forkerte side

Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, sagde i forbindelse med den såkaldte Akutpakke 2: ”Det her er et godt bidrag til at løse et overgangsproblem i forbindelse med implementeringen af en enormt god dagpengereform.”

Arbejdsgiverne og de borgerlige kan sagtens leve med, at dagpenge-reformen får en lidt blødere 6 måneders indfasning. Når det oven i købet sker med EL’s stemmer, har de stort set fået garanti for, at hverken SF eller fagtoppen kommer til at rokke mere ved dagpenge-reformen.

Med deltagelsen i finansloven har EL stillet sig på den forkerte side i den kamp, der foregår rundt om i Europa mod krisepolitik og nedskæringer. Ikke af ond vilje, men fordi EL ikke har en politik, der rækker ud over Christiansborgs mure.

Brud på medlemsdemokratiet

EL’s ledelse har med sit Ja til finansloven brudt EL’s årsmøde-vedtagelse fra 2010, som satte rammerne for holdningen til en ny regering. Det centrale afsnit om finansloven lyder:

”Enhedslisten opfordrer en ny regering til at gennemføre et markant brud, der erstatter VKO-politikken med en social, solidarisk og bæredygtig politik. En finanslov, der markerer sådan et brud, får også vores stemmer.

Men vi stemmer under ingen omstændigheder for en finanslov – som indeholder forringelser – som ikke indeholder markante forbedringer – som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen.” http://www.enhedslisten.dk/files/Enhedslisten%20og%20dannelsen%20af%20en%20ny%20regering.pdf

Alle 4 elementer i dette er brudt: Der er ikke tale om ”et markant brud med VKO-politikken”, men om en fortsættelse. Der er tale om forringelser. Der er ingen ”markante forbedringer”. Og der er tale om, at finansloven ”opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen”.

Der er rigtigt langt fra EL’s udmelding i juni efter SRSF’s skatteaftale med de borgerlige, hvor Johanne Schmidt-Nielsen udtalte:

”Man må gå ud fra, at hvis regeringen vil føre højreorienteret økonomisk politik, så sørger den for, at Venstre stemmer for finansloven. De svinestreger, der er lavet i denne aftale, skal rettes op krone for krone, hvis regeringen skal gøre sig nogen forhåbning om, at vi skal stemme for finansloven.”

Hvad nu, venstrefløj?

Venstrefløjen i EL står overfor en række ”udfordringer”.

For det første skal vi naturligvis fortsætte kampen mod krisepolitikken sammen med alle dem i og uden for EL, som vil slås. Efter ja’et til finansloven opfordrede EL til at øge det udenoms-parlamentariske pres.

Det virker lidt patetisk at sige det nu, når det netop er det, EL kunne have prioriteret at organisere tidligere. Vi skal naturligvis forsøge at tage EL’s ledelse på ordet, når man nu snakker om øget pres udefra. Det er bare hørt før – uden at det har betydet, at det er sket i praksis.

For det andet er der behov for et opgør i EL med den ”parlamentariske overfokusering”, der har ført til, at EL har stemt for denne blå finanslov – herunder at få udskiftet det ledelses-flertal, der har godkendt det.

Det skal slås fast, at udenomsparlamentarisk mobilisering for EL er den vigtigste drivkraft for forandring – ikke kun overordnet og abstrakt, men helt konkret og i praksis.

Vi opfordrer derfor alle til at blive i Enhedslisten, også selv om de er skuffede, og kæmpe for en mere udenomsparlamentarisk praksis i Enhedslisten. Hvis det skal ske, kræver det øget samarbejde mellem de kræfter i EL og SUF, som er imod den førte politik. Kun på den måde kan vi mobilisere alle de medlemmer i EL, som er mod finansloven, men som ikke er en del af eksisterende grupper som SAP, IS osv.

For det tredje ønsker vi at styrke Internationale Socialister/ISU. IS/U har konsekvent arbejdet for at styrke en venstrefløj med fokus på udenoms-parlamentarisk mobilisering mod krisepolitikken. Det gjorde vi mod VKO, og det gør vi under SRSF.

Vi har konsekvent forsøgt at involvere så brede kræfter som muligt i modstanden mod krisepolitikken. Og vi er altid klar til at samarbejde med alle andre, i og uden for EL, som vil en venstrefløj, der vil slås.

Kampen mod krisepolitikken er international, og verden over er der behov for en venstrefløj, som ikke bare vil slås om smulerne fra de riges bord, men som vil slås for at overtage hele bageriet.

Se også:
SAA 324: Protester og strejker over hele Europa kan stoppe nedskæringerne
SAA 324: Enhedslisten og finansloven
SAA 324: Finansloven – Bluff for milliarder

Flere artikler fra nr. 324

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
IS/U

Siden er vist 4759 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside