Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 325 – 16. januar 2013 (Kun online)

Fransk angreb på Mali er et imperialistisk projekt

Ken Olende

Franske kampfly begyndte at bombe løs i den nordlige halvdel af den vestafrikanske stat Mali fredag i sidste uge.

Mere end 100 mennesker er blevet dræbt, mens Malis tidligere koloniherre forsøger at afstive landets svage regime.

Den franske regering siger, at den har sendt mere end 500 soldater ind i landet for at bekæmpe et “islamisk oprør”. Landet er 90 procent muslimsk.

Islamistiske kræfter, der har kontrolleret den nordlige del af landet siden marts sidste år, rykkede hastigt mod syd.

Oprørsgrupper havde taget magten efter et militærkup i hovedstaden Bamako. I begyndelsen dominerede tuaregiske separatister den nye regering, men de blev skubbet til side af islamiske militser.

I modsætning til vestlig propaganda er den nordlige del ikke styret af en samlet Al Qaeda-styrke, men af tre islamiske militser med forskellige dagsordener.

Den franske forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, sagde: “Bamako ville være faldet to eller tre dage senere. Frankrig er i krig mod terrorisme.”

Tidligere har franske regeringer gladeligt holdt diktatorer i hele regionen ved magten, som fx Félix Houphouët-Boigny i Elfenbenskysten.

De har ført en brutal koloni-krig for at forhindre Algeriet i at få uafhængighed.

Den franske regering støttede den tunesiske diktator Ben Ali, lige indtil han blev væltet af en folkelig revolution for to år siden i denne uge.

Brutalt

Som befolkningerne i Irak og Afghanistan har fundet ud af, kommer vestlig imperialisme aldrig for at skabe demokrati, men for at forsvare sine egne brutale interesser.

Den franske præsident Francois Hollande håber på at befæste franske interesser i Vestafrika og forbedre populariteten derhjemme.

Men han risikerer at trække Frankrig i en langtrukken konflikt. En fransk helikopter er blevet skudt ned allerede.

To britiske transportfly er klar til at flyve til Mali for at styrke regerings-tropperne. Storbritannien vil måske også levere droner og spionfly.

Nogle britiske militær-personer er allerede i Mali, og regeringen siger, at soldater sandsynligvis vil følge efter for at uddanne lokale tropper senere i denne måned.

Frankrig siger, at de måske vil bruge deres gamle kejserlige Fremmed-legion, hvis kampene intensiveres. Men de håber stadig, at en alliance med bl.a. afrikanske tropper vil være tilstrækkelig.

Interventionen har måske stoppet oprørernes fremmarch og fået dem til at opgive de vigtigste nordlige byer, men de omgrupperer i ørkenen. De er veluddannede og godt bevæbnede.

Franske styrker har foretaget snesevis af luftangreb på byer i nord, herunder Timbuktu. Frankrig truede med en intervention i september, og europæiske tropper var forberedt på at træne maliske styrker.

Frankrig har jævnligt brugt militær magt i sine tidligere kolonier. De opretholder stadig militærbaser, fx i Tchad, hvorfra de nuværende angreb bliver udført.

Samtidig har det franske militær gennemført et katastrofal angreb på Somalia med det formål at befri en fransk agent.

Oversat fra Socialist Worker (UK) 2336.

Se også:
SAA 325: Erklæring fra Socialist Workers Bulletin (Nigeria): Nigerianske tropper ud af Mali
SAA 325: Magthavernes racisme dækker over imperialistisk krig i Mali

Flere artikler fra nr. 325

Flere numre fra 2012

Se flere artikler om emnet:
Mali

Se flere artikler af forfatter:
Ken Olende

Siden er vist 1980 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside