Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 328 – 16. april 2013 – side 6

Enhedslistens årsmøde

Kamp om den politiske hovedretning

Jørn Andersen

Helge Bo Jensen er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og sidder i kommunalbestyrelsen i Albertslund.

Han glæder sig over, at et lille flertal afviste, at EL skulle opstille selvstændigt til EU-valget. Så det forventede han også, at årsmødet ville følge.

- Det handler om EL i praksis vil gøre hvad vi siger: At bygge bevægelse uden for folketinget.

- I forhold til at bygge international solidaritet, så har det ikke noget som helst at gøre med EL’s egen opstilling til EU-parlamentet, at vi forholder os aktivt til den politiske udvikling i resten af Europa. Det kan vi jo bare gøre.

- Vi har bidraget, selv om det kan blive meget bedre og mere intensivt. Men det har ikke meget at gøre med, om vi er repræsenteret i EU-parlamentet.

Hvad er ellers det vigtige på årsmødet?

- Det er EL’s parlamentariske rolle og holdningen til SD og regeringen og vores egen deltagelse i sidste års finanslov.

- Sidste års finanslov var et eksempel på en meget kreativ fortolkning – eller efter min mening en omgåelse – af en årsmøde-beslutning fra 2010.

- Det, jeg håber, kommer ud af årsmødet vil være en klokkeklar skærpelse, der gør en gentagelse svær eller umulig.

Det kan du håbe på. Hvad tror du er realistisk?

- Og det er den tredje ting: En ting er hvad man kan vedtage af erklæringer. Der vil stadig være en fortolknings-mulighed. Og her spiller det en rolle, hvordan den nye hovedbestyrelse kommer til at se ud.

- Det er jo hovedbestyrelsen, der har – eller i hvert fald kan tiltage sig – fortolkningsretten. Man kan håbe på, at der kommer et hovedbestyrelsesflertal, der er lidt mere varsom med de demokratiske beslutninger, der bliver truffet i EL og på årsmødet, end det hidtidige hovedbestyrelsesflertal har været.

Holdningen til regeringsprojektet

- Indstillingen til regeringsprojektet har svinget enormt meget.

- Det startede med nogle voldsomt overdrevne forventninger til hvilken indflydelse EL kunne få. Og her er der sket nogle tilpasninger, om man så må sige. Og desværre i en sådan grad, at man har forpasset en mulighed for at bruge sin parlamentariske styrke.

Kan du uddybe?

- Hvis vi havde holdt fast i kravene fra oven på det skandaløse skatteforlig, havde vi haft en chance for at få nogle markante indrømmelser. Men der holdt nerverne ikke – eller hvad der nu var der skete.

- Man ville ikke risikere, at regeringen væltede eller lavede et forlig til højre.

Hvis ikke man vil risikere det, så har man heller ikke noget at presse med?

- Hvis man puster sig op og stiller ultimative krav, så er man nødt til at følge det til dørs.

- Jeg kan ikke befri mig fra den tanke, at socialdemokraterne vel også lærer noget af processen: Det, jeg er bange for, at de har lært af vores pakken betingelserne sammen omkring finansloven, er, at de kunne gøre, hvad der passede dem.

- Det kan godt have ført til, at de her i foråret har turdet lægge op til det ene forlig med de borgerlige efter det andet. Og at det siden da ikke har spillet nogen rolle i deres bevidsthed, at de har været nødt til at holde øje med deres parlamentariske grundlag.

Mener du, at EL ville have stået stærkere, hvis EL havde valgt i yderste fald at sige nej?

- Det er jeg helt overbevist om. Jeg tror ikke et øjeblik på, at de havde valgt at udskrive valg.

- De havde enten lavet et forlig med Venstre, måske det mest sandsynlige. Og hvis den pris var blevet for høj, så var de kommet tilbage til os.

- Så ville vi måske være blevet sat under pres – hvem kan sige nej til 2 mia., hvis man havde forestilet sig at få 3.

- Men det gjorde vi ikke. Hovedbestyrelsens flertal stillede sig tilfredse med et forlig, som pænt holdt sig inden for rammerne af det første udspil, som regeringen præsenterede os for. Og som holdt sig inden for rammerne af EU’s finanspagt.

- Vi fik selvfølgelig noget småfnuller, men lur mig om ikke de havde givet det til SF alligevel.

- Det har ligget i kortene, at jernbanen skulle elektrificeres alligevel, så der er ikke meget politisk indrømmelse her.

EL’s ja til finansloven har vel også taget presset af SF?

- Det har svækket det i hvert fald. Nu er SF åbenbart i stand til at sætte sig selv under pres den ene gange efter den anden.

- Når de fx i KL’s bestyrelse stiller sig fuldstændig ukritiske i forhold til de her overenskomstforhandlinger. Det er rendyrket borgerlig politik og borgerlig ledelses-filosofi i KL’s bestyrelse, selv om de har et absolut flertal sammen med socialdemokraterne – og ikke så meget som et pip fra SF.

Man kunne måske have trukket SF ud af denne regering?

- Det havde i hvert fald været en meget farlig politisk sejlads, hvis de skulle have båret finansloven igennem sammen med Venstre. Det havde skærpet modsætningerne i regeringen.

- Og derfor er det ikke sikkert, at det var endt med et forlig med Venstre, hvis vi havde sagt nej. Det kunne sagtens være endt med, at de var kommet tilbage til os, fordi den politiske pris var blevet for blodig.

Lærerkonflikten

Hvad tror du lærerkonfliktens ender med?

- Jeg er i tvivl. For at minimere de politiske skader, kan de enten lave et regeringsindgreb eller få KL til at genoptage forhandlingerne for at få et kompromis.

- Men, hvis det er der den ender, hvorfor har de så sat det i gang?

Tror du ikke det har overrasket dem, hvor stor aktivitet der har været blandt lærerne?

- Jo, og jeg tror det har overrasket dem, at sympatien så entydigt har været med lærerne. De havde regnet med at det var muligt at isolere dem og køre dem over. En demonstration på 40-50.000 har ikke været lærere det hele, og jeg har ikke læst en reportage fra nogen som helst demonstration i Politiken, som ikke var fyldt med spydigheder osv. – det tror jeg gør et kæmpe indtryk.

- Det understreger, at de har et politisk problem, når de laver et indgreb, uanset om de gør det på den ene eller den anden måde, hvis de kører lærerforeningen fuldstændig flad.

Reform eller revolution?

Er det et reform-eller-revolutions-årsmøde?

- Der er en voldsom politisk diskussion og kamp om den politiske hovedretning. Så overskriften er måske lige forenklet nok ...

Men der en kamp mellem den parlamentariske orientering og hvad er det vi bygger uden for?

- Der er nogle tendenser i retning af, hvad er det for et parti vi er i gang med? Hvad skal den organisation kunne? Hvor skal vi bruge vores politiske krudt?

- Der er nogle tendenser i retning af, at nogle synes, at vi skal have et bredt venstreorienteret parti, hvor det parlamentariske er det helt centrale, og hvor der er nogle klare elementer af topstyring, og hvor det er folketingsgruppen, og måske også kommunalbestyrelser, der er omdrejningspunktet.

- Og så er der forskellige tendenser, der insisterer på, at samfundet skal laves om, og dér er det parlamentariske kun ét, ganske vist meget vigtigt, politisk ben.

Interviewet er udvidet online i forhold til den trykte udgave.

Se også:
SAA 328: “Den parlamentariske strategi med at trække regeringen mod venstre har lidt fuldstændig skibbrud”
SAA 328: Reform eller revolution på EL’s årsmøde
SAA 328: Kampparti eller vælgerparti?
SAA 328: Årsmødet

Flere artikler fra nr. 328

Flere numre fra 2013

Se flere artikler om emnet:
Enhedslisten

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 3095 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside