Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 335 – 16. januar 2014 – side 11

Arbejderklassen i tal

Charlie Lywood

Nogle siger at arbejderklassen er død – men kigger man på tal fra Danmarks Statistik er der intet, der tyder på det.

Har arbejderklassen mistet sin betydning på grund af færre folk i beskæftigelse? Nej! I 1996 var der 2,6 millioner beskæftigede ifølge Danmarks Statistik. I 2012 var der 2,65 millioner. Og arbejdsløsheden er heller ikke væsentligt større i dag end før: 190.000 i 1996, 220.000 i 2011.

Der er sket en lille forrykkelse mellem hovederhvervene ved, at 170.000 industriarbejdspladser er blevet nedlagt, men til gengæld er der kommet lige så mange jobs i servicesektoren.

I dag arbejder 18 % af arbejderklassen i fremstillingsindustri (inklusiv byggeri og anlæg), 22 % i handel og transport, 26 % i serviceindustri (hoteller, rengøring, banker, kultur/fritid, IT og konsulentfirma mm.), 32 % i den offentlige sektor og 2 % i landbruget. Det udgør i alt 73 % af de 16-64 årige, og derved ligger Danmark i toppen af blandt OECD lande. 65 % af arbejderne arbejder inden for den private sektor (og det har heller ikke ændret sig siden 90’erne).

Der er kun sket en minimal stigning i antallet af folk uden for arbejdsmarkedet siden 1996: fra 718.000 til 745.000 i 2012. Så uanset hvordan man vender og drejer det, er der objektivt set ikke noget at komme efter. Den danske arbejderklasses vægt i samfundet er helt dominerende.

Hvad med den faglige organisering?

Men der er også en anden side. Hvad er der sket med fagforeninger under krisen, og hvad med lysten til at slå igen mod krisens hærgen og forsøget på at få arbejdere til at betale for kapitalismens krise?Helt overordnet er det 77 % af lønmodtagerne, som er organiseret i en fagforening. Det er internationalt set meget højt. Det er samtidig rigtigt, at der er sket en forskydning, hvor LO-fagforeninger har mistet medlemmer, og hvor nogle af fagforbundenes organisationsprocenter nærmer sig de 50.

Hovedårsagen er, at nogle er gået over til de noget billigere såkaldte ”gule” fagforeninger, som står uden for hovedforbundene. De har fået 150.000 flere medlemmer siden 2008 (fra 9 % af de organiserede i 2008 til 17 % i dag).

Men selv om det i udgangspunktet er en svækkelse af LO, er det så ensbetydende med, at selve arbejderklassen er svækket? Folk vælger jo ikke, at de ikke skal være dækket af en overenskomst. De ønsker blot en billigere løsning.

Antallet af organiserede i absolutte tal er præcis det samme som før, krisen startede. Hvis fagforbundene begyndte rent faktisk at slås for deres medlemmers interesse, ville man sandsynligvis se en trafik den anden vej mellem de ”gule” og de traditionelle fagforeninger.

Krisens påvirkning af arbejderklassens lyst til at slås kan tydeligt ses i strejketallene. Efter de store offentlige strejker i 2008 har der været en strejkeaktivitet, som er lavere end normalt.

I perioden 1996-2008 var 102.600 arbejdere gennemsnitligt i strejke hvert år – gennemsnitligt 865 strejker med 465.000 tabte arbejdsdage pr. år.I perioden 2009-12 var tallene henholdsvis: 31.250, 260 og 14.500.

Men det kan hurtigt vende, både fordi arbejdsgiverne går i offensiven (som ved lærerlockouten, og her manglede der ikke kampgejst). Men også hvis nogle begynder at tage kampen op, fordi de mærker at krisen letter og faktisk vinder. Så kan stemningen vende meget hurtigt.

Se også:
SAA 335: Interview med fagligt aktiv: “Det er ikke nok at brokke sig i skurene”
SAA 335: Arbejdere kan forandre verden – hvis de vil...
SAA 335: Arbejderklassen lever
SAA 335: Der er brug for en faglig venstrefløj

Flere artikler fra nr. 335

Flere numre fra 2014

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 867 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside