Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 339 – 3. juni 2014 – side 4

1.000 i 6-dages strejke på Danfoss

Christine Bergen

Strejken startede på Als 13. maj. Men allerede dagen efter var 1.000 Danfoss-ansatte – medlemmer af 3F, El-forbundet og Metal – i strejke.

Strejken skyldtes de lokale lønforhandlinger. I metalindustrien er det kun mindstelønnen, som bliver fastlagt i overenskomsterne. Resten forhandles en gang om året på de enkelte arbejdspladser.

De strejkende var utilfredse med Danfoss-ledelsens løntilbud – og med at ledelsen ville lave en tre-årig aftale i stedet for en ét-årig aftale.

Arbejderne krævede lønstigninger på 3,6-3,9 pct. i 2014, mens ledelsen kun ville gå med til 0,8 pct. i år, 0,7 pct. i 2015 og 0,6 pct. i 2016 (dvs. et fald i reallønnen).

Danfoss er en af Danmarks 20 største virksomheder – og havde i første kvartal af 2014 et overskud på 996 mio. kr. (46 pct. mere end året før). Ledelsens tilbud om minimale lønstigninger står i skærende kontrast til denne stigning.

Tvunget tilbage på arbejdet

De strejkende holdt ud i hele 6 dage, inden de – med snævert flertal – besluttede at gå i arbejde 19. maj (selv om ledelsen ikke havde tilbudt mere i løn).

Strejken var overenskomststridig, så de 6 dages strejke kostede, ud over mistet løn, en bod i Arbejdsretten på 65 kr. pr. strejketime – i alt ca. 10.000 kr. pr. arbejder!

På endnu et forhandlingsmøde 21. maj sænkede arbejderne deres krav til en stigning på 2,6 pct. – men ledelsen fastholdt sit oprindelige “tilbud”.

Derfor valgte 150 Danfoss-arbejdere – trods de store økonomiske omkostninger – den 23. maj igen at nedlægge arbejdet.

Se også:
SAA 339: Det mener vi: Kan slagteriarbejderne vinde?
SAA 339: Stadig ingen overenskomst på Letz Sushi
SAA 339: TDC-teknikere i strejke

Flere artikler fra nr. 339

Flere numre fra 2014

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp efter 2010
Faglig kamp (DK): Privat ansatte

Se flere artikler af forfatter:
Christine Bergen

Siden er vist 827 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside