Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 339 – 3. juni 2014 – side 7

Enhedslistens årsmøde

Skal Enhedslisten være et mere ‘normalt’ parti?

IS/U Daglig ledelse

Enhedslisten vedtog på sit årsmøde i weekenden med stort flertal et nyt principprogram. Programmet er en ideologisk bekræftelse af den stadigt mere parlaments-orienterede praksis, vi har set de seneste år.

Enhedslisten årsmøde 2014. Foto: Jesper Ipsen

Foto: Jesper Ipsen

Programmet er en fortælling med mange positive ord om socialisme og demokrati, men som det er svært at holde nogen fast på. Programmet giver folketingspolitikerne mere frihed til at føre traditionel parlamentarisk politik, uden at være bundet af principper opstillet af baglandet.

Den pæne fortælling blev dog lidt forstyrret, da et lille flertal fastholdt, at der også skulle være plads til "nedlæg kongehuset" og "ud af EU og NATO" i programmet. Men et stort mindretal støttede Hovedbestyrelsen i, at det ikke skulle være en del af EL’s principper ...

Imod forringelser – eller ...

Selv om et flertal vedtog, at EL kæmper for "selv de mindste forbedringer og imod de mindste forringelser", så blev dette princip få timer senere gennemhullet: Et flertal stemte mod at kritisere, at EL indgik forlig med regeringen om dagpengene – den såkaldte pinsepakke.

Forliget betød ikke kun, at presset på regeringen i forhold til dagpengene blev lettet. Det betød konkrete og alvorlige forringelser for ældre arbejdsløse, som hidtil havde haft ret til seniorjob. Selv om kritikken af forliget var meget blødt formuleret, bakkede et flertal på årsmødet op om forliget.

Det blev besluttet, at vi skal have elektronisk afstemninger i Enhedslisten, så man kan sidde derhjemme og stemme. Det vil betyde mindre indflydelse til de aktive i Enhedslisten og mere indflydelse til dem, der "bare" er støttemedlemmer.

Beslutningen skubber således på udviklingen med at gøre EL til et mere traditionelt vælgerforeningsparti.

SAP, DKP og IS forbliver i EL

Forslaget om at indlede en "drøftelse" med SAP, DKP og IS, som skulle føre frem til, at de skulle nedlægge sig selv som selvstændige organisationer, blev som forventet nedstemt – men med et langt større flertal, end vi havde turdet håbe. Kun ca. 10-15 delegerede (ud af godt 300) støttede forslaget.

Alt i alt bakkede et flertal på EL’s årsmøde op om den afgående hovedbestyrelses linje om at trække nogle skridt til højre.

Det blev understreget, da et flertal stemte for en kandidatliste til folketingsvalget, hvor to kendte venstrefløjs-kandidater, der havde fået en 16. og en 20. plads ved en urafstemning blandt EL’s medlemmer, blev erstattet af to mere midtsøgende kandidater, som havde fået en 26. og en 28. plads.

EL’s demokrati

Efter årsmødet har der været meget snak om, at beslutningerne på årsmødet har været “udemokratiske”. Det er vi ikke enige i.

Venstrefløjen tabte de fleste afstemninger, fordi vi ikke kan vinde opbakning fra et flertal af de delegerede.

Der er naturligvis altid skønhedspletter på et årsmøde. Især på et årsmøde, som har været mere politisk polariseret end de fleste. Fx er det ikke fremmende for en nuanceret debat, at taletiden til de fleste punkter kun var 1 minut pr. taler. Og at der hverken var debat til punkterne om arbejdsprogram, vedtægtsændringer og økonomi.

Det giver naturligvis større indflydelse til dem, der har bedst medie-adgang. Og det giver større vægt til argumenter, der lægger sig op ad den generelle politik-forståelse i samfundet.

Men det ændrer ikke ved, at EL nok er det mest demokratiske af folketingspartierne – eller ved, at EL’s ledelsesflertal har vundet en politisk sejr. Trods den korte taletid var debatten mere politisk end tidligere, ikke mindre. Forklaringen skal søges et andet sted.

Hvorfor går EL til højre?

EL udtrykker en utilfredshed i befolkningen. Men EL er ikke i stand til – og mangler vilje til – at organisere denne utilfredshed. Det betyder, at der er meget lidt modstand mod krisepolitikken og angrebene fra regering, arbejdsgivere og medier.

For de fleste betyder det, at det eneste synlige alternativ er at udtrykke utilfredsheden ved at støtte fx EL – eller Dansk Folkeparti – ved valg og i meningsmålinger.

EL sælger altså en vare, som mange gerne vil købe: Håbet om parlamentarisk forandring. Problemet for EL er, at man ikke kan levere den vare, man forsøger at sælge. Perspektivet om at "trække regeringen til venstre" har for længst slået grueligt fejl.

Det gør EL’s fremgang skrøbelig. Fx er EL gået ca. 1,5 pct. tilbage i meningsmålingerne gennem de seneste måneder. Det er hverken katastrofalt eller umuligt at vende. Men der skal andre midler til end de rent parlamentariske.

Venstrefløj i Enhedslisten

En af de få positive ting ved årsmødet var det oppositionsmøde/græsrodsmøde, der blev afholdt lørdag aften på årsmødet, og som samlede en del af dem, som er uenige med udviklingen i Enhedslisten. Forhåbentlig var mødet et lille skridt fremad mod en mere organiseret venstrefløj i Enhedslisten.

En sådan organiseret venstrefløj er nødvendig af (mindst) to grunde:

1. Fordi vi ikke kan vinde flertal i EL, medmindre vi organiserer et synligt alternativ til den højrefløj i EL, der trækker midten i EL med sig til højre.

2. Fordi der er behov for en venstrefløj, der kan udgøre et aktivistisk og ideologisk alternativ til den manglende tro på, at krisepolitikken og angrebene kan bekæmpes.

EL som helhed er ude af stand til at udgøre et sådant alternativ. Årsmødet havde meget lidt fokus på opbygning af modstand og bevægelse. Derimod fyldte byråd, folketing og næste valg rigtigt meget.

Trods ELs vej mod højre er Enhedslisten stadig et opsamlingssted for utilfredsheden. Opgaven er at organisere de utilfredse på et grundlag af kamp og antikapitalistiske principper.

Der er masser af ting, EL’s 9.500 medlemmer kunne organiseres om: Den faglige kamp mod arbejdsgiverne, kampen mod racisme i fx RacismeFri By, modstand mod købet af nye kampfly for 30 mia. osv. osv. Men det kræver, at det bliver organiseret som en parti-prioritet.

Socialisme fra oven eller fra neden?

På det mere strategiske plan kan man sige, at to opfattelser af socialisme kæmper i Enhedslisten. Er socialisme noget politikere kan indføre via folketing og borgmesterposter? Eller er socialisme noget man kæmper sig til ved at opbygge styrke i arbejderklassen – og i modsætning til den borgerlige stat?

Det nye principprogram og ELs generelle praksis de seneste år ligger i forlængelse af den første forståelse. En organiseret venstrefløj, der både organiserer kampen ideologisk og aktivistisk, er det bedste bud på at ændre den kurs.

Se også:
SAA 339: Interview: “Et Enhedslisten uden højredrejning”
SAA 339: Staten eller arbejderklassen?

Flere artikler fra nr. 339

Flere numre fra 2014

Se flere artikler om emnet:
Enhedslisten

Se flere artikler af forfatter:
IS/U Daglig ledelse

Siden er vist 3570 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside