Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 341 – 10. oktober 2014 – side 4

Vestens krig mod Mellemøstens folk

Anders Bæk Simonsen

Kun et folkeligt oprør vendt mod imperialismen og dens sekterisk splittelse kan give irakerne en bedre fremtid.

Hvis man står i en situation, hvor man kan vælge imellem at drikke gift hver dag og dø langsomt eller blive skudt med det samme, vil man vælge førstnævnte i håb om at kunne slå revolveren ud af fjendens hånd og uskadeliggøre ham.

På samme måde er det meget forståeligt, at kurderne tager imod Vestens hjælp, når de står over for truslen fra ISIS.

Men våben kommer på betingelser, og hvis man ser på historien, har kurderne gang på gang været brug som bondebrik i et stort strategisk spil om kontrollen over den olierige region. Det samme ser ud til at ske nu.

Det morads, som ISIS er vokset ud af, er en konsekvens af Vestens politik i regionen.

USA har skabt sekterisk splittelse

For det første har de gentagne krige i Irak efterladt landet mere smadret, håbløst og opdelt end før.

For det andet har USA og Vesten som besættelsesmagt bevidst ført en del-og-hersk politik for at svække modstanden mod besættelsen. Dermed har man øget de etniske og religiøse skel i befolkningen.

Man har opløst den irakiske hær og bygget en ny hær, som optager morderiske shia-militser. Man har fyret alle medlemmer Baath-partiet fra deres job i staten.

Og man har støttet premierminister Malikis regering, selv om den har udrenset stort alle sunnier fra politiske repræsentation og i den lokale og statslige administration.

Men den sekteriske politik har ikke kun været vendt mod sunnierne. Der har reelt været borgerkrig imellem det kurdiske selvstyre-område i nord og centralregeringen i Bagdad i årevis.

For det tredje har USA bredt den sekteristske konflikt imellem sunni- og shia-muslimer ud til hele regionen.

USA’s nederlag

For USA var den sidste Irak-krig et enormt nederlag. Eller som en af hærens generaler sagde: “Den største strategiske tragedie nogensinde.”

For styret i Iran betød Saddams fald imidlertid, at deres politiske allierede i Irak kom til magten. Det siges, at de politiske beslutninger om Irak i virkeligheden blev truffet i regeringskontorerne i Iran.

Endelig er den nye krig i Irak karakteriseret af et meget skrøbeligt sæt af alliancer med magter, der indbyrdes har modstridende interesser i regionen.

Usikre alliancer

Den irakiske centralregering og kurderne er stadig i konflikt omkring kontrollen over den olierige by Kirkuk og det nordlige Irak generelt. Tyrkerne og kurderne har en langvarig konflikt omkring spørgsmålet om kurdernes status.

Tyrkerne har ladet stå til over for ISIS – de ser ikke ISIS som den største fjende. Tværtimod har det været bekvemt for dem, at ISIS svækker kurderne og destabiliserer Assads Syrien.

Assad-styret i Syrien, som er allieret med Iran, har løsladt radikale ledende sunni-krigere, da oprøret mod ham begyndte. Mange af dem har sluttet sig til ISIS.

Motivet fra Assads side var, at ISIS-krigerne ville være den anden front mod det sociale og usekteriske oprør mod Assad. Når ISIS myrder løs på kristne, kurdere og alawitter, vil de søge ly under Assads beskyttelse. Hans “profeti” om, at han er garanten mod sekterisk kaos i regionen, blev dermed selvopfyldende.

Endelig har golfstaterne, især Saudi Arabien, støttet de radikale sunni-grupper, bl.a. ISIS i Syrien.

Der er intet progressivt i at støtte Vestens dødsmaskine eller Assads slagterier.

Selv om den vestlige imperialisme puster sig op, er den svag og forvirret og har ingen sammenhængende strategi for regionen – som de indbyrdes modstridende alliance vidner om.

Det eneste håb for fred og fremgang i regionen er de arabiske massers fælles kamp mod imperialismen og dens sekteriske politik.

Se også:
SAA 341: Hvorfor griber USA ind nu?
SAA 341: Imperialismens logik: Blod skal spildes for olie
SAA 341: Danmark 24 år i krig
SAA 341: Udtalelse fra IS-Tendensen om den nye krig i Mellemøsten
SAA 341: Hvordan opstod det sekteriske mareridt i Syrien og Irak?

Flere artikler fra nr. 341

Flere numre fra 2014

Se flere artikler om emnet:
Syrien
Irak-krig 2002-?

Se flere artikler af forfatter:
Anders Bæk Simonsen

Siden er vist 2432 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside