Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 342 – 19. december 2014 – side 12

IS/U Landsmøde 2015

Klassekamp uden modstand

Charlie Lywood

Lærernes nederlag til stat og kommuner i 2013 kan ikke overvurderes. Arbejdsgiverne brugte skolereformen til at gennemføre en tilpasning af arbejdskraften til kapitalens konkurrencebehov.

Det var også en test af, om venstre-fagbureaukratiet i form af FOA’s ledelse havde noget at have deres venstredrejede retorik i.

Men de bukkede under – især over for lærernes nederlagsstrategi, som satsede på passiv opbakning i befolkningen frem for på at mobilisere solidaritet fra andre faggrupper. Det havde konsekvenser langt ud over selve lockouten.

Slagteriarbejderne stod alene

Da slagteriarbejderne blev udsat for krav om “lønnedgang eller fyring” i foråret 2014, stod de alene. Der kom ikke så meget som en eneste støtte-erklæring fra den etablerede fagbevægelse. Kun enkelte arbejdspladser, som SAS-personalet, ytrede sympati og protesterede.

Den defensive og pæne blokade mod Letz Sushi i København, som nu snart har passeret et-årsdagen, fortæller, hvor bovlam fagbevægelsen er blevet.

Fagtoppen støtter regeringen

Samme mønster kan ses ved afstemningen om industriens overenskomst i foråret 2014, hvor en meget lav stemmedeltagelse afspejlede resignation, og et massivt flertal af dem, som stemte, stemte ja.

Andre eksempler er den mangel på organiseret modstand over for dagpenge-reformen, som ellers ville være ekstremt populært. LO-formand Harald Børsting har ubetinget støttet SR-regeringen.

Der er ingen tegn på modstand i den offentlige sektor, som stribevis af nedskærings-budgetter, der lige nu stemmes igennem i kommunerne, bevidner.

Men disse tinge er ikke statiske. Der er svage tegn på, at nedgangen i medlemstallet for LO-fagforeninger er stoppet, og at medlemstallet for offentlige fagforeninger stiger svagt igen.

Pres og stress

Der er derimod klare tegne på, at arbejdsmiljøet – både det psykiske og fysiske – er forringet over de sidste 5-6 år. Det kan ses i antallet af arbejdsulykker på fabrikkerne og specielt byggepladser (som fx Metro-byggeriet, hvor det er under al kritik).

Det kan også ses på alle dem, som falder med stress inden for det offentlige. Det er et direkte resultat af det pres, som de offentlige ledere udsætter personalet for. Og det kan få folk til at reagere kollektivt.

Efter sommerferien har KLF (Københavns Lærerforening) modtaget et alarmerende antal varsler om afskedigelse. 40-50 lærere er fyret af forvaltningen.

Inge Thomsen fra Københavns Lærerforening skriver i en blog:

“I spisepauserne er der grædende lærere, kollegaer, der taler om, hvordan man kommer væk fra lærerjobbet og mange nye ansigter (vikarer for det hastigt voksende antal syge lærere på mange af skolerne) er ikke et særsyn.”

Hvornår?

Spørgsmålet er ikke om, men hvornår der kommer en kollektiv reaktion fra folk.

Men chancerne for, at det kommer ved de offentlige overenskomst-forhandlinger i 2015 ser meget små ud. Der er ingen faglige ledere, der siger, "nu er det nok". Der er ingen protestmøder eller reelle forsøg på mobilisering.

Men i Irland sagde de fleste også for blot et år siden, at folk ikke ville protestere. I dag har vi gentagne gange set 100.000 på gaden i protest mod regeringens angreb (se bagsiden).

Også i Danmark er situationen moden til spontane udbrud, fordi presset er så stort.

Den faglige venstrefløjs kollaps

Kimen til den ekstremt lave strejkeaktivitet i arbejderklassen og den faglige venstrefløjs svaghed skal findes i årene under VKO.

Under VKO lærte dele af fagtoppen, især omkring FOA, at når den borgerlige regering under Fogh og Løkke ikke inviterede dem med ved forhandlingsbordet, så måtte de selv sætte en udenoms-parlamentarisk dagsorden.

FOA’s kampagne "Flere hænder, mere i løn" forud for velfærdsprotesterne i 2006-7 (og FOA, BUPL’s indsamling af over 150.000 underskrifter for "Bevar efterlønnen") dannede en vigtig ideologisk ramme omkring disse protester.

I nogle kommuner var lokale fagforeninger (tydeligst LFS i Kbh.) i stand til at afværge en del af de kommunale nedskæringer i disse år.

Uafgjort

Kulminationen på disse kampe fandt sted omkring de offentligt ansattes overenskomst i foråret 2008. Det var en af de mest aktive overenskomstkampe i mange år. Tusinder af pædagogisk personale og sygeplejersker var på gaden og skaffede opbakning fra et flertal i befolkningen bag de strejkendes krav.

Denne styrkeprøve endte med et remis: Det lykkedes ikke Fogh-regeringen at tildele de offentlige ansatte et egentligt nederlag. Men de offentligt ansatte var heller ikke i stand til at bryde regeringens rammer.

Krisen

Krisen satte en brat stopper for de faglige guerilla-kampe.

Strejketallene raslede ned i 2008 og er blevet der lige siden. Siden da har ingen af de offentlige fagforeninger kunnet mobilisere sine medlemmer til aktive protester som dem, vi så i årene inden krisen.

Især i den offentlige sektor var dette i høj grad et nederlag for den "generation" af en faglig venstrefløj, som kom til at lede forbund som BUPL, LfS, DLF m.fl. efter kampe mod de hidtidige højre-socialdemokratiske ledelser i starten af 00’erne.

Helligdagstyveriet

Det er således ikke så mærkeligt, at de protester, der i starten af juni 2012 stoppede regeringens forsøg på helligdags-tyveri ved 3-parts-forhandlingerne, kun i ringe grad var forbundet med den organiserede venstrefløj.

De vigtigste protester kom fra fagbevægelsens græsrødder og fra tillidsfolk i forbund, der ikke normalt anses som "venstreorienterede", fx HK. Det, der endeligt stoppede fagtoppens ja til at deltage i regeringens plan, var, da Metals hovedbestyrelse satte formanden, Thorkild E. Jensen, stolen for døren.

Håber

Selv om det burde være et klart signal om, at fagtoppens forhåbninger om en regering, hvor man kunne "sidde med ved bordet", var slået fejl, så har man ikke skiftet kurs. Man håber stadig.

Og desværre har det meste af den faglige venstrefløj ikke bedre bud. Man håber også – ikke så meget på regeringen, men på Enhedslisten i folketinget.

Savnes: En faglig venstrefløj

Findes der et alternativ til venstre-bureaukraternes svaghed? Er der et fagligt netværk, som på nogen meningsfuld måde kan udfordre handlingslammelsen i toppen af fagbevægelsen?

Enhedslistens faglige organiseringer har, uanset den organisatoriske styrkelse af Fagligt Landsudvalg (FLU), desværre endnu ikke grebet stafetten.

Det viste sig på slagteriområdet i foråret 2014, hvor Danish Crown ønskede lønnedgang under truslen om lukninger. Det højeste, FLU kunne mande sig op til, var at være medunderskriver på en støtteerklæring til slagteriarbejdere og pege på alternativ produktion som svar på lukningen af slagteriet på Bornholm.

Nej til strejke og besættelser

Man pillede opfordringen til strejke og besættelser ud af den foreslåede løbeseddel. Og intet konkret mandskab blev afsat til at gå ind i arbejdet.

I forhold til “Nej”-kampagnen mod industriens overenskomst i foråret 2014 kom FLU aldrig ud over rampen. Ja, der var materiale, men ikke noget, som kunne inddrage en bredere kreds både blandt Enhedslistens medlemmer, men også ude hvor der stemmes – på fabrikkerne og byggepladserne.

Uanset hvor det vokser fra, er der et skrigende behov for at genrejse et netværk af militante arbejdere, som kan diskutere og handle sammen – og som kan begynde at mobilisere den utilfredshed, der findes på såvel offentlige som private arbejdspladser.

Foto: Mette Kramer Kristensen

Se også:
SAA 342: IS/U Landsmøde 2015: Byg op til det næste opsving
SAA 342: Pressemeddelelse: Internationale Socialister går ud af Enhedslisten
SAA 342: Kommentar: IS skal ud af Enhedslisten
SAA 342: IS/U Landsmøde 2015: EL har stemt ja til 3 ud af 4 af Corydons finanslove
SAA 342: Landsmøde i IS/U 17.-18. januar

Flere artikler fra nr. 342

Flere numre fra 2014

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 842 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside