Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 344 – 20. april 2015 – side 2

Dobbeltinterview om at være aktiv socialist

Trond Poulsen

“Det gik langsomt op for mig, at jeg ikke kunne redde verden ved kun at lave folkekøkken og skralde mad til hjemløse og have tre støttebørn i Afrika”

En ny IS/U’er interviewer to knapt så nye om IS/U, hvorfor de er medlemmer, og hvad man laver som aktiv.

Sigurd og Lærke

Vi sidder rundt om sofabordet i et kontorlokale på Nørrebro. Over for mig sidder Lærke Haveman og Sigurd Skov.

De er medlemmer af IS/U, er begge meget aktive, og jeg har, som nyslået medlem af Internationale Socialister/ISU selv, sat mig for at spørge dem lidt om deres forhold til partiet, og hvad det betyder for dem.

Kan I ikke fortælle, hvem I er?

Sigurd: Jeg er 20 år og studerer samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.

Lærke: Jeg er 17 og går i 2.g på Det Fri Gymnasium.

Hvor længe har I været medlemmer?

LH: Jeg har været medlem i 1½ år. Jeg blev rekrutteret på et avissalg foran Det Fri Gymnasium, da jeg lige var flyttet til København. Pludselig stod Anders med en avis og sagde: “Kom, det vil du gerne – det er megaspændende.” Og jeg tænkte, at det ville jeg jo faktisk gerne.

SS: Jeg har også været medlem i omkring 1½ års tid. Jeg blev også rekrutteret på gymnasiet på Bornholm af selvsamme Anders, der var ude og snakke sammen med en anden bornholmer. Og siden jeg mødte dem, har jeg været på. Jeg har været aktiv i København i omkring et halvt år.

Hvorfor valgte I at melde jer ind som ISU’ere?

LH: Da jeg mødte Anders, var jeg et sted, hvor jeg ikke havde taget så meget stilling til noget som helst. Jeg var jo ret ung, da jeg første gang fik stukket Socialistisk Arbejderavis i hånden. Jeg var lige kommet fra Fyn og har måske set en meget begrænset del af verden.

Jeg havde en idé om, at jeg skulle ud og redde verden på én eller anden måde. Jeg har været med i en masse små projekter på Fyn – fx folkekøkken og små demonstrationer af forskellig art. Jeg har aldrig diskuteret særligt meget politik dér, det gjorde man ikke så meget.

Men så fik jeg Socialistisk Arbejderavis og læste den og tænkte, at det var spændende og svært, og der var mange ting, som jeg ikke havde været nødt til at forstå før. Det gjorde mig nysgerrig og jeg begyndte at komme til en hel masse afdelingsmøder og var med til demonstrationer og seminarer.

Langsomt gik det op for mig, at jeg ikke kunne redde verden ved kun at lave folkekøkken og skralde mad til hjemløse og have tre støttebørn i Afrika. Det var ikke vejen til at ændre verden fundamentalt.

SS: Der skulle systemomvæltning til ...

LH: Der skulle mere til – og jeg fik en oplevelse af, at det med bare at gå og sprede glæde, hvor man var, det er en god ting, men man kommer ikke langt med det. Og så blev jeg hurtigt meget ældre, da jeg flyttede herover og begyndte at læse rigtigt meget. Det gav mig helt vildt meget interesse i, hvordan vores samfund er bygget op, og hvordan systemerne er blevet til – og hvordan arbejdere bliver behandlet generelt. Jeg fik et helt andet syn på det, end der hvor jeg kom fra.

Det gav mest mening for mig, at hvis jeg skulle kunne ændre noget mere, så skulle det være her.

SS: Jeg begyndte, op gennem skolen, at interessere mig for venstreorienteret politik – og på Bornholm var der dengang en markant mangel på et godt udenomsparlamentarisk parti. Så jeg greb simpelthen chancen, da IS kom til øen og var så med til at starte lokalafdelingen op.

Var der nogen særlige mærkesager – eller var det bare fordi, det var et venstreorienteret projekt?

SS: Nej, men det ligger lidt i navnet “Internationale Socialister”. Jeg havde på det tidspunkt allerede taget afstand fra det nyere Sovjetunionen, som jo også var undertrykkende i samme grad som kapitalisme, så måske blev jeg tiltrukket af hele det trotskistiske aspekt ved Internationale Socialister.

IS har en ideologisk klarhed, som jeg efterspørger

LH: Jeg tror at det, der tiltrak mig ved Internationale Socialister, var at der var nogle politiske aktiviteter, noget man gik ud og gjorde noget ved. Tidligere har jeg oplevet mange steder, hvor der er mere diskussion og at drikke nogle øl sammen.

Jeg havde mere brug for at blive oplært og trukket igennem mere baggrundsviden om, hvordan verden er – og Internationale Socialister er for mig det parti på venstrefløjen, der har en ambition om give mig den dannelsesrejse.

Du kan stille spørgsmål, du kan læse, der er afdelingsmøder, hvor du lærer noget og der er plads til at stille spørgsmål. Du udvikler dig. Det var mit bedste bud på et sted, hvor jeg kunne udvikle min politiske indsigt. I starten følte jeg ikke, jeg havde retorik til at gebærde mig i det her miljø. Jeg havde en oplevelse af, at der var ting, som vi skulle lave om – men jeg kunne ikke rigtigt formulere det.

SS: Og samtidig er der også hele det aktivistiske aspekt hos Internationale Socialister, som jeg i hvert fald ikke synes, man finder hos så mange andre på venstrefløjen ...

LH: Eller hos fagforeninger og andre organisationer generelt – det virker som om, de altid står og deler kaffe ud.

SS: SUF står ikke så stærkt, som de har gjort. IS har en ideologisk klarhed, som jeg efterspørger, og som er enormt vigtigt for et revolutionært parti.

Så I kan godt kan lide, at der er en klar teoretisk linje?

SS: Jaah, men absolut også den praktiske vinkel. Som gode, gamle Engels også var ude i: “Praksis uden teori er blind, teori uden praksis er steril.” Så det, at man har nogle afklarede overvejelser om, hvad det er, man har gang i, i praksis, er vigtigt. Og det formår IS i mine øjne.

LH: Det har også noget at gøre med at vi prøver at opbygge noget. Der stilles nogle krav til at tage diskussionen med andre – du er nødt til at gå ud på dit gymnasium og snakke politik. Du er nødt til at have avisen under armen. Du er nødt til at gøre de her ting, for hvis vi skal bygge noget op i det her samfund, så skal vi starte med at bygge noget op der, hvor vi er.

Jeg går på gymnasiet og det er der, jeg sælger avisen. Når man diskuterer med folk, bliver det jo også én, folk går til, når der sker ét eller andet. Jeg føler, at jeg er i gang med at uddanne mig selv til at vide, hvad jeg skal gøre, når der sker ét eller andet: Hvordan man vinder et politisk argument, hvordan man opbygger en revolution, hvordan man strejker, hvordan man blokerer, hvordan man laver demonstrationer med politiske argumenter i stedet for bare at gå og sige “vi er sure”. I stedet kan man sige: “Det her kan vi gøre. Der er nogle muligheder, nogle handlinger.”

SS: Man får et metodisk alternativ til reformismen og nogle andre muligheder end bare at sætte en stemme, hvert andet år. Og så selvfølgeligt også vise, at man har et endemål, et alternativ til kapitalisme. I vores tilfælde er det endemål socialismen og arbejdermagt.

Hvordan er det med IS og enighed? Er der nogle emner, hvor I godt kan være uenige, uden at det påvirker jeres medlemskab – og ville en uenighed være et problem?

SS: Altså, ikke som ISU’er. Man kan sagtens være ISU-støttemedlem og støtte linjen og blive klogere på nogle ting, uden at være med i alting. Som IS-medlem skal man nok være mere enig i de ideologiske og metodiske perspektiver. Men der er aldrig noget, man ikke kan diskutere. Der er ikke nogen tabuer.

LH: Vi er jo ideologisk set enige om det meste. Men der er jo også ting, hvor vi oplever uenighed – fx spørgsmålet om prostitution, hvor der internt er en uenighed og plads til det.

Det er vigtigt, at man tør kaste sig ud i en diskussion. Man skal turde tage de kampe og stille de spørgsmål, der måtte være. Det er vigtigt, at jeg kan tale med mine parti-kammerater, så vi kan finde en udvej. Det synes jeg, at der er plads til i IS. Det sker jo ofte, at folk er uenige om detaljer.

SS: Der er altid plads til forskellige retninger. Men jeg vil vove at påstå, at hvis man ikke er marxist, så vil man have det svært som IS’er. IS’ere er marxister. Jeg tror også på, at IS’ere er leninister og til en vis grad trotskister. Det er en vel en trotskistisk revolution, vi ønsker. Eller, jeg ved ikke om det er for specifikt.

Har I et råd til folk, der overvejer at blive medlemmer?

SS: Det kommer meget an på, om man gerne vil være støttemedlem, eller om man vil være fuldblods IS’er. Hvis man bare ønsker at være ISU’er, så er det sådan set nok, at man ønsker at støtte den antiracistiske venstrefløj. Det ville være baggrund nok for at melde sig som ISU og som støttemedlem. Hvis man skal være IS’er, så skal man gøre op med sig selv, om man er antikapitalist eller ej, om man er marxist eller ej.

Det ville være forfærdeligt at vide, at verden bare er en tabt sag

LH: Man skal også gøre op med sig selv, hvad ens mål er. Hvorfor sidder jeg her søndag eftermiddag og drikker lunken kaffe og ringer medlemskampagne. Er det, fordi jeg synes det er hyggeligt, eller sjovt og spændende – eller er det, fordi man ønsker at bidrage til noget større, være med til at skabe en forandring.

SS: ... at være med til at skabe forandring fra neden.

LH: Jah, kan vi, kort og godt, sørge for, at vores børn ikke skal vokse op til den verden, vi har nu. Det er meget tilfredsstillende for mig at være med til. Jeg har tit den diskussion med folk, hvor de siger “vi startede også som socialister” – og så spørger jeg dem altid: “Hvorfor stoppede I? Synes I virkeligt, at den verden, vi lever i nu, er god nok? Synes I, at det er fint nok at stå op om morgenen og sælge jeres arbejdskraft uden at få halvdelen af jeres nytte tilbage i løn?”

SS: “Er det rart at være en del af en krigsførende nation og en imperialistisk verdensorden?”

LH: Jeg har i hvert fald ikke lyst til, at mine børn skal vokse op i den verden. Den verden, jeg godt vil aflevere, er noget andet. Jeg tror, det ville være forfærdeligt at vide, at verden bare er en tabt sag. Det har jeg ikke lyst til. Man skal gøre op med sig selv, hvad man vil, og om man tror på, at man kan forandre noget. For jeg tror på, at jeg kan forandre noget.

Grundlæggende vægter vi altså det, at der er et mål med medlemsskabet, og at der er noget andet end bare det sociale ved at være her en søndag eftermiddag.

SS: Ja, og så skal man være klar på, at det handler om udenom-parlamentarisk, politisk arbejde. I IS er vi revolutionære og udenoms-parlamentariske.

LH: Man skal synes, at det er fedt at læse avis og gå på gaden og møde andre – og fortælle dem, at der er en vej til et alternativ. Men jeg kan ikke forestille mig, at man ikke har lyst til at ændre verden. Jeg vil selvfølgelig opfordre alle til at gå ind i et parti – jeg vil opfordre alle til at være med i dét her parti.

SS: Det antiracistiske arbejde er virkeligt også værd at nævne, for man føler, at man gør noget meningsfuldt og især i disse præ-valgkampstider, hvor eks. socialdemokraterne er ude med en hæslig kampagne allerede.

Her er der mulighed for at komme med et modsvar mod den racisme fra oven. Det modsvar er anti-racisme fra neden. Fra et stærkt fællesskab.

Se også:
SAA 344: En avis, der bygger netværk
SAA 344: Det mener vi: Vi har brug for folk, der vil bygge op

Flere artikler fra nr. 344

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Trond Poulsen

Siden er vist 2113 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside