Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 344 – 20. april 2015 – side 15

Kvindeundertrykkelse i dag

Christine Bergen

Dagen før 8. marts sagde ligestillingsminister Manu Sareen: “Vi er ikke et land, hvor vi undertrykker kvinder. Der er rigtig meget ligestilling i Danmark.” Han opfordrede kritikere til at “kigge ud af vinduet”.

Working women want real wages

Hvis vi følger Manu Sareens opfordring og "kigger ud" – hvad er det så vi ser?

Kvinder tjener mindre end mænd for samme arbejde. Kvindelige industriarbejdere tjener fx kun 89 kr., hver gang deres mandlige kolleger tjener 100 kr. for samme arbejde.

Kvinder tjener i gennemsnit 18 pct. mindre end mænd – og over et helt liv kun lidt over halvdelen af hvad mænd tjener. På trods af at de har arbejde, står kvinder står stadig for langt størstedelen af det huslige arbejde og børneopdragelsen.

En tredjedel af verdens kvinder (i Danmark 27 pct.) vil i løbet af deres liv opleve fysisk vold eller voldtægt. I betragtning af hvor mange, der rammes, er der utroligt lidt fokus på området. De “var selv ude om det”, og meget få sager om vold mod kvinder bliver opklaret og fører til en dom.

Kvinder bliver gjort til objekter i reklamer, i massemedierne osv., og udsættes for nedladende og sexistiske kommentarer.

Kvindeundertrykkelse findes i høj grad i Danmark – og ikke kun i “udlandet”, som Manu Sareen og andre prøver at bilde os ind.

På lige fod

Kvindeundertrykkelsen opstod side om side med klassesamfundet, da landbrugssamfundet udviklede sig.

På det tidspunkt kunne kvinder af forskellige årsager (som stigende børnetal, indførelse af nye arbejdsmetoder, fx ploven) ikke længere indgå på lige fod med mænd i det “produktive” arbejde – men blev i højere grad bundet til opgaver som børnepasning, madlavning og husligt arbejde.

Det var, hvad Engels kaldte “kvindekønnets verdenshistoriske nederlag”. Sideløbende med den materielle undertrykkelse opstod en række ideer om kvinders underlegenhed.

Med kapitalismen er kvinder kommet ind på arbejdsmarkedet. Dermed kan kvinder og mænd igen indgå på lige fod i produktionen.

Trods det er kvinder tydeligvis stadig undertrykte. Forklaringen skal findes i familiens rolle under kapitalismen – og kvinders rolle i familien.

Reproduktion af arbejdskraft

Reproduktion af arbejdskraft (dvs. at arbejderne genvinder deres kræfter, samt opdragelsen af en ny generation af arbejdere) er helt nødvendigt for kapitalismen.

I den tidlige kapitalisme blev familiebåndene revet fuldstændigt fra hinanden. Både mænd, kvinder og børn blev ansat til hårdt arbejde, bl.a. i minerne, hvilket truede tilførslen af sund arbejdskraft, og dermed profitten.

Derfor begyndte nogle af magthaverne at argumentere for at indføre en ny familiestruktur – kernefamilien.

I deres argumenter brugte de elementer fra den gamle patriarkalske ideologi. Manden skulle være familiens forsørger og overhoved, kvinden skulle passe mand, hjem og børn.

Generelt accepterede arbejderklassen det nye ideal for familien.

Selv om kvinderne blev fjernet fra lønnede job, isoleret i hjemmet og sat i økonomisk afhængighed af manden, var der fordele ved at slippe for 12 timers dagligt hårdt arbejde (efterfulgt af huslige pligter), hårdt arbejde under graviditeter osv.

Manden blev økonomisk ansvarlig for hele familien – men til gengæld blev der sørget for at holde ham sund og rask.

Og hans stilling i familien gav ham en illusion, om at han tilhørte en stærk og privilegeret gruppe. Det kunne få ham til at identificere sig med nogle af magthavernes normer.

For både kvinder og mænd blev familien en erstatning for de gamle fællesskaber i landsbyerne, som kapitalismen havde ødelagt. Det blev (i det mindste i princippet) en garant for nærvær og kærlighed.

Idealet var at manden skulle kunne forsørge familien for sin løn. Virkeligheden var, at lønnen tit var så lav, at familierne levede i fattigdom. Eller at kvinderne blev tvunget til at tage dårligt betalt deltids-arbejde, som kunne ordnes i hjemmet eller i nærheden af hjemmet.

De måtte finde sig i dårlige forhold – og ingen faglig organisering.

Kvinderne kommer på arbejdsmarkedet

Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i sidste halvdel af 1900-tallet blev muligt pga. teknologiske fremskridt, som reducerede byrden fra husligt arbejde, faldende børnetal og brug for stadigt flere arbejdere i en økonomi i hastig vækst.

I princippet blev kvinderne økonomisk uafhængige af manden (og fik flere rettigheder, bl.a. juridiske). Siden har “kernefamilien” fået konkurrence af mange andre familieformer.

Men den økonomiske lighed mellem kønnene – eller kvindernes genindtræden i det "produktive" arbejde på lige fod med mænd – har ikke skabt lighed mellem kønnene som i de klasseløse jæger-samler samfund.

Det skyldes, at ansvaret for reproduktion af arbejdskraften (på trods af børnehaver, sygehuse og andre offentlige foranstaltninger, som løfter visse opgaver) først og fremmest ligger hos arbejder-familien. Især hos kvinderne, som bærer en dobbeltbyrde: Når de har fri fra arbejde, venter mange huslige opgaver.

For kapitalismen er den privatiserede reproduktion af arbejdskraft, som foregår i familien, den billigste måde at opretholde en sund og rask arbejdsstyrke på.

Som den engelske premierminister David Cameron sagde “det bedste velfærdssystem er familien”.

Klasse-forskel

Kvindeundertrykkelsen rammer både magthavernes og arbejderklassens kvinder – men på meget forskellige måder.

Den herskende klasses kvinders virkelighed adskilte sig markant fra arbejderkvindernes slid og slæb. De havde tjenere til at tage sig af børnepasning og husholdning, de blev nægtet at være del af familiens “økonomiske anliggender” som blev styret af mænd, og var forvist til kedsomhed i hjemmet. Deres rolle var at føde en arving og ellers være “udstillingsobjekt”.

Derfor stereotyperne om mænd og kvinders karaktertræk.

I dag har den herskende klasses kvinder gode jobs, og en tjenerstab til at ordne de huslige opgaver – så de bærer ikke samme dobbeltbyrde som arbejderklassens kvinder.

“Tjenerne” er typisk andre kvinder – fra arbejderklassen – som arbejder under dårlige forhold, til en dårlig løn. Måske er de endda au-pairs uden organisering, med baggrund i fx Filippinerne, og kan pga. deres position ikke stille for mange krav. Så meget for “søstersolidaritet”!

Det understreger, at kvindekamp er klassekamp, og at arbejderklassens kvinder ikke deler interesser med borgerskabets kvinder.

To kvindekamps-traditioner

Forbedringerne i arbejderkvindernes stilling de seneste år er en følge af de teknologiske fremskridt, der er sket under kapitalismen – og ikke mindst af arbejder-kvinders og -mænds kamp for bedre forhold.

Især har kvinders indtræden på arbejdsmarkedet og i den direkte produktion givet dem en mere lige stilling i forhold til arbejderklassens mænd.

Men kvindeundertrykkelsen eksisterer stadig – og den bliver retfærdiggjort af “nedarvede” ideer, om hvilken rolle kvinder kan og bør spille i samfundet.

Kvindeundertrykkelse og klasseundertrykkelse eksisterer side om side, og i kvindebevægelsens historie har der eksisteret to traditioner.

En feministisk, som tager udgangspunkt i alle kvinder på tværs af klasse (og som ser en grundlæggende kamp mellem mænd og kvinder). Og én, som tager udgangspunkt i arbejderkvinders situation og ser kvindekampen som en del af klassekampen.

Det er emnet for kvindekamps-artiklen i næste nummer af avisen.

Dette er 2. artikel i kvindekampstemaet. Den første artikel handlede om hvordan kvindeundertrykkelsen opstod – læs den på socialister.dk. Næste artikel handler om kvindekampens historie.

Se også:
SAA 343: Kvindeundertrykkelse – et relativt nyt fænomen
SAA 345: Kvindekamp, klassekamp og revolution
SAA 347: Kvindekamp i 70’erne
SAA 348: Kvindekamp under krisen

Flere artikler fra nr. 344

Flere numre fra 2015

Se flere artikler om emnet:
Kvinder

Se flere artikler af forfatter:
Christine Bergen

Siden er vist 5031 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside