Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 345 – 1. juni 2015 – side 5

EU’s kamp mod flygtninge

Dimitrios Gkiokas

EU’s grænsepolitik – som hovedsageligt gennemføres af FRONTEX – er skyld i de umenneskelige forhold for flygtninge og immigranter ved EU’s grænser.

Flygtninge på kæntret båd i Middelhavet (Foto: Royal Netherlands Navy)

Foto: Royal Netherlands Navy

Fra 2007 til 2013 har EU investeret 13,6 milliarder kroner i External Borders Fund (EBF) som blev skabt for at “sikre solidaritet mellem Schengen-landene, eftersom de investeringer, periferi-landene skal lave, er for høje grundet det pres, migranter lægger på deres grænser.”

For at “modernisere overvågningssystemer og udvikle informationssystemer til kontrol af de ydre grænser” er FRONTEX’ budget øget fra 46,3 millioner kroner i 2004 til 634,4 millioner kroner i 2013.

Tusinder af døde og et ukendt antal forsvundne er de blodige konsekvenser af denne politik og de mange penge brugt på “grænsekontrol”.

Ligeglade med mennesker

Magthaverne betragter næsten altid immigration som “illegal”, og er i praksis ligeglade med menneskers skæbne.

Der har fx ikke været nogen fuldkommen og systematisk opgørelse over de migranter, som er fundet døde. Samtidig bliver beslutninger taget uden at tænke på konsekvenserne for migranterne.

Migranter og flygtninge, som krydser grænserne, bliver tilbageholdt på politistationer, før de bliver overført til såkaldte “modtage-centre”.

Især det græske “første modtagelses”-system, kombineret med en voldsom mangel på modtagelses-steder, betyder i praksis at asylansøgere og migranter, herunder børn, ofte bliver tilbageholdt i længere perioder.

Pigtråd og politi

Selv om det hedder et “modtage-center” er der også tale om tilbageholdelse, eftersom de bliver berøvet deres frihed. De har ikke lov til at forlade stedet uden tilladelse, og centret er sikret med pigtråd og permanent bevogtning af politiet.

Manglen på steder, som er passende til indkvartering for sårbare asylansøgere og i særdeleshed uledsagede børn, er ekstremt problematisk. Det kan betyde, at uledsagede børn overføres til tilbageholdelses-centre, bl.a. på politistationer.

Forholdene på tilbageholdelses-centrene er ekstremt dårlige, og migranter kan risikere at blive tilbageholdt helt op til 18 måneder der.

Syndebukke

Migranter bliver gjort til syndebukke, eller endda til trusler, af europæiske regeringers racistiske retorik. Det er en af hovedårsagerne til den ekstreme højrefløjs og endda nazistiske partiers vækst.

Kampen mod racisme må forbindes med kampen mod det system som skaber økonomisk ulighed og imperialistiske krige. Det er disse krige, som har skabt strømme af flygtninge.

Migranter og flygtninge med i kampen

Migranter og flygtninge har været med forrest i den antiracistiske og antifascistiske bevægelses kamp.

Af græske eksempler kan nævnes migrantarbejdernes kamp i Manolada, kampene mod fascisterne fra Gyldent Daggry, 21. marts mobiliseringen i Grækenland, som krævede “ingen migranter skal være illegale, asyl til flygtningene, og luk asyllejrene og muren i Evros”.

Muren i Evros er 12½ km lang og blevet opført i 2012 på den græsk-tyrkiske grænse. Den tvinger flygtninge til at vælge langt farligere veje ind i Europa.

Se også:
SAA 345: Kyniske politikere uden moral
SAA 345: Bliv aktiv i valgkampen med Racismefri By
SAA 345: Nazisterne har ikke noget at gøre på Folkemødet
SAA 345: Derfor siger vi: Ingen platform til nazister
SAA 345: Muslimer bliver fremmedgjort i Europa

Flere artikler fra nr. 345

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Dimitrios Gkiokas

Siden er vist 2232 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside