Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 347 – 10. september 2015 – side 15

150 millioner i generalstrejke i Indien

Jørn Andersen

Den mange millioner store strejke 2. september mod BJP-regeringens arbejdsgiver-venlige politik ser ud til at have været en succes.

Kvinder fra fagforbundet AITUC demonstrerer

150 millioner (ifølge nogle medier op til 300 millioner) deltog i strejken ifølge indiske medier. Strejken fik opbakning i såvel den private som den offentlige sektor.

Hvis tallet holder er der tale om Indiens (og dermed verdens) hidtil største strejke. I februar 2013 strejkede omkring 100 millioner i den indtil da største strejke i Indien.

Kravene fra de strejkende er genkendelige andre steder fra: Mod prisstigninger, krav om flere arbejdspladser, mod udvanding af arbejderbeskyttelse, bedre social sikkerhed, højere mindsteløn og pension, samme løn og arbejdsforhold for underleverandør osv.

Mod arbejdsgiverpolitik

Strejken er den 16. landsdækkende generalstrejke siden 1991 – mod skiftende regeringers nyliberalistiske angreb på arbejderklassen.

Den var indkaldt af et samarbejde mellem 10 centrale fagforbund. To fagforbund, der støtter regeringspartiet, BJP, sprang fra i sidste øjeblik.

BJP er det ene af Indiens to store partier (det andet er Kongrespartiet). BJP er yderst nationalistisk, USA-venligt og arbejdsgivervenligt.

Selv om Kongrespartiet har en mere progressiv profil, har de reelt gennemført de samme angreb, når de har været i regering. Generalstrejken i februar 2013 var således vendt mod den Kongresparti-ledede regering.

Se også:
SAA 347: Socialisme for begyndere: Arbejde og kapital

Flere artikler fra nr. 347

Flere numre fra 2015

Se flere artikler om emnet:
Indien

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 694 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside