Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 350 – 17. februar 2016 – side 9

Flygtninge-solidaritet har behov for

En bevægelse, der stiller politiske krav

Charlie Lywood

Der er brug for en samlet bevægelse imod racisme for at rulle regeringens og socialdemokratiets stramninger tilbage.

Demo: Fuck the Borders – Burn the prisons

Foto: Takver, flicker.com

En europæisk bevægelse i solidaritet med flygtninge skabte overskrifter i det politiske landskab i august, september og begyndelsen af oktober 2015.

I København på den fælleseuropæiske aktionsdag for ordentlige forhold for flygtninge, 12. september, var der 25-30.000 på gaden – den største demonstration i forhold til befolkningstal i Europa den dag.

Derudover arbejder en mængde initiativer med at varetage direkte hjælp til flygtninge, byde flygtninge velkommen ved grænsen med forsyninger. De har kørt flygtninge til Sverige, gemt flygtninge i lejligheder, tilbudt sprogundervisning, samlet ind til asylcentre osv.

Disse hjælpe-initiativer, ofte organiseret gennem Venligboerne, har vist, at rigtigt mange mennesker er klar til at handle aktivt for at gøre en forskel. Deres arbejde har gjort en konkret forskel for tusindvis af flygtninge, og det er vigtigt.

50 millioner på flugt

Men denne form for hjælp er i sig selv langt fra nok i forhold til omfanget af flygtninge-krisen. Den syriske konflikt har indtil videre fordrevet 4 millioner flygtninge fra Syrien – på verdensplan findes over 50 millioner mennesker på flugt fra deres hjemland.

Millioner af flygtninge venter stadig under horrible forhold i lejre i bl.a. Tyrkiet, Libanon og Jordan. Hvis vi skal have en chance for at gøre en forskel for alle disse mennesker, kræver det en bevægelse, der stiller politiske krav.

Fremfor at bruge enorme ressourcer på at sikre Fort Europas grænser eller købe nye kampfly skal vi bruge ressourcerne på at byde flygtninge velkommen.
Det, vi har set indtil nu, er kun begyndelsen på en flygtningekrise. Flygtningetallet vil blive ved med at vokse, så længe europæiske magthavere fortsat engagerer sig i nye imperialistiske initiativer og samtidig lukker EU’s grænser med et omfattende kontrolapparat.

Behovet for en bred, mangfoldig europæisk bevægelse, der kræver lige mulighed for et anstændigt liv for millioner af mennesker ramt af Vestens imperialistiske krige, er åbenlyst.

Flere artikler fra nr. 350

Flere numre fra 2016

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 668 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside