Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 352 – 1. juni 2016 (Kun online)

Modstanden i Frankrig kan vælte regeringen

Dave Sewell

En bølge af strejker og demonstrationer for at forsvare arbejdernes rettigheder har ført til en krise for Frankrigs socialdemokratiske regering. Præsident François Hollandes forslag til arbejdslov vil øge arbejdstiden og give arbejdsgiverne mere magt til at fyre arbejdere.

Arbejdere marcherede gennem Paris sidste torsdag (26.5) (Foto: Force Ouvrière)

Arbejdere marcherede gennem Paris sidste torsdag (26.5).
Foto: Force Ouvrière

Olieraffinaderi-arbejdere er gået i strejke mod loven. Kun voldelige politiangreb på vejspærringer uden for brændstofdepoter i sidste uge tog delvist brodden af en alvorlig benzinmangel.

Regeringen tærer på dens strategiske energireserver i et forsøg på at svække strejken. Men de fleste af olieraffinaderierne er fortsat i strejke.

Arbejdsgiverne på olieimport-terminalen i Le Havre forsøgte at frigive forsyninger til lufthavnene efter ordre fra premierminister Manuel Valls sidste fredag. Så arbejdere dér gik også i strejke.

Tillidsrepræsentant i fagforeningen CGT, Fabian Bourdoulous, sagde: “Da de åbnede ventilerne, trak vi alle vores medlemmer i strejke.”

“De vil ikke ligefrem komme til at genstarte økonomien med det, der er tilbage i disse tanke.”

Arbejderne på atomkraftværket Nogent-sur-Seine rammer også arbejdsgiverne hårdt. Værket fungerede på mindre end halv kapacitet – produktionen er over 1000 megawatt under det normale.

Tillidsrepræsentant i CGT, Olivier Michard, sagde: “Vi vidste ikke helt hvilket humør, politiet ville være i, så vi mødte tidligt for at bygge vores barrikader i fred.”

Stormede

I mellemtiden stormede tusinder af arbejdere ind i afgangshallen i Marseilles lufthavn. Det var en del af en protestdag i solidaritet med Air France-arbejderne.

Fem Air France-arbejdere er på anklagebænken anklaget for vold mod arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne fik deres skjorter flået af sidste år, efter at de var annonceret lukning af arbejdspladser. Deres sager blev udsat.

Regeringen og politiet fører en udmattelseskrig mod de sektorer, der leder strejkerne.

Men hundredtusinder af mennesker demonstrerede i sidste uge – og flere sektorer slutter sig til kampen.

Bus-arbejdere i Paris har planlagt at begynde en tids-ubestemt strejke på torsdag, mens havnearbejdere har planlagt at strejke en dag.

En tre-dages luftfarts-strejke er planlagt til at begynde på fredag. Næste uge planlægger jernbanearbejdernes fagforeninger at optrappe deres aktioner tidligt nok til at forstyrre ‘Euro 2016’ fodboldturneringen, som starter på fredag ??i næste uge.

Og fagforeningerne har indkaldt til en landsdækkende demonstration i Paris tirsdag den 14. juni. Aktivister på arbejdspladser, der endnu ikke er i strejke, bruger dette som fokus til at sprede strejkerne.

Regeringen har angrebet fagforeningerne for at være et “mindretal”, der holder landet som “gidsel”.

Men alene fagforbundet CGT har langt flere medlemmer end alle de store partier tilsammen. Meningsmålinger har gentagne gange vist, at flertallet giver regeringen skylden for forstyrrelser og vil have den til at trække loven tilbage.

Regeringen har forsøgt at trække fagforeningsledere ind til forhandlinger, fordi dens eneste håb ligger i at få dem til at undlade at intensivere modstanden. 

Støtten til barrikader vokser

Ud over strejker har aktivister i Frankrig gennemført vejspærringer og besættelser.

Strejkende blokerer vejen i Besancon i det østlige Frankrig (Foto: Force Ouvrière)

Strejkende blokerer vejen i Besancon i det østlige Frankrig.
Foto: Force Ouvrière

Sandra Cormier, der er lærer i Nantes, sagde til Socialist Worker: “Her har vi blokeret motorvejen og sporvejene.”

“Vi står tidligt op, samles et eller andet sted, og så går vi sammen til vores mål. Så besætter vi det, nogle gange bygger vi en barrikade og tænder bål.”

“Det skaber en masse forstyrrelse, og målet er at ‘blokere økonomien’.”

“Da det er et relativt lille antal arbejdere, der er i strejke de fleste dage, er det en måde for andre til at deltage.”

“Men det vigtigste vil være at udvide og uddybe strejkerne for at inddrage større dele af arbejderklassen.”

Hvordan arbejdsloven ville fjerne vigtige rettigheder

Den franske regerings foreslåede arbejdslov vil gennemhulle arbejdernes hårdt tilkæmpede rettigheder. Den er arbejdsgivernes dagsorden for billigere fyringer, længere arbejdstid og lavere løn.

Virksomhederne vil kunne fyre de arbejdere, de ikke længere ser som profitgivende. Alle virksomheder vil være i stand til at starte omstruktureringsprogrammer, der i øjeblikket er begrænset til de virksomheder, der er i finansiel krise.

Loven centrale del er artikel 2. Den tillader aftaler på den enkelte arbejdsplads, som underbyder landsdækkende eller branchemæssige overenskomster.

Dette vil i realiteten gøre en ende på et landsdækkende overenskomst-system og åbne for et ræs mod bunden.

Arbejdsgiverne længes efter at rulle franske arbejderes rettigheder tilbage. EU’s ledelse udsendte for nylig anbefalinger, der tilskyndede den franske regering til at gennemføre sit angreb.

Regeringen har demobiliseret nogle dele af modstanden ved at tilbyde indrømmelser.

Men indrømmelserne har også givet andre mere incitament til at kæmpe [fordi de kunne se, at de, der kæmpede, fik indrømmelser; red.]. Og indrømmelserne fik den magtfulde arbejdsgiverforening og hykleriske konservative opposition til at gå imod loven.

På grund af dette og et oprør fra menige parlamentsmedlemmer [i Socialistpartiet; red.], mistede regeringen den parlamentariske opbakning til reformen. Den har så brugt en paragraf i den franske forfatning, som gør det muligt at suspendere parlamentarisk debat.

Men dette har yderligere tændt vreden og givet bevægelsen nyt liv. Det rejser muligheden for en mistillidsafstemning, der kan vælte regeringen.

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2506, 31. maj 2016.

Se også:
SAA 352: Den franske regering truer med at forbyde fagforeningernes demonstrationer
SAA 352: Optrapning af strejkerne kan slå den franske arbejdslov
SAA 352: Frankrig: Oversvømmelser kan ikke vaske strejkerne væk
SAA 352: Kæmpestrejker lukker Frankrig og kan bringe regeringen i knæ
SAA 352: Frankrig: Strejker og blokader viser, hvordan man kan vinde
SAA 352: Modstand i Frankrig med blokader, strejker og demonstrationer
SAA 352: Fransk regering i krise på grund af ny arbejdslov
SAA 352: Masseprotester mod den franske regering

Flere artikler fra nr. 352

Flere numre fra 2016

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand - Frankrig

Se flere artikler af forfatter:
Dave Sewell

Siden er vist 1137 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside